Superligakamp F.C. Midtjylland – Viborg FF

Oprettet 31/10/2015 – 23:24

Midt- og Vestjyllands Politi har i den anledning fulgt supportere fra begge hold i løbet af dagen, da tidligere opgør mellem klubberne har givet anledning til ordensmæssige problemer.
Begge grupperinger opholdt sig i løbet af eftermiddagen på forskellige restaurationer i Herning.
Kl. 1735 søgte en gruppe supportere fra FC. Midtjylland mod området, hvor Viborg supporterne opholdt sig. Gruppen søgte konfrontation med politiet, og blev standset på Markedspladsen i Herning. I den anledning måtte politiet trække stavene for at få supporterne til at efterkomme politiets anvisninger.
Kl. 1800 bevægede begge grupperinger mod stadion ad politiets anviste ruter. På hjørnet af Messevejen/Vardevej i Herning ville en gruppe FC. Midtjylland supportere ikke efterkomme politiets anvisninger, hvilket medførte en konfrontation, så politiet igen måtte trække stavene. I den forbindelse kom en politiassistent lettere til skade, da han blev ramt af en ukendt genstand. Politiassistenten blev undersøgt af vagtlæge.
Sagen efterforskes som vold mod tjenestemand.
I alt skrev politiet bøder for følgende overtrædelser:
1 stk. lov om euf.
8 stk. for fyrværkeriloven
12 stk. for ordensbekendtgørelsen
2 for overtrædelse af maskeringsforbuddet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *