Sygefravær blandt folkeskolelærere: Hvad afslører tallene – og hvad kan kommunerne lære?

Hvorfor fylder lærernes sygefravær i den offentlige debat?

Sygefraværet blandt danske folkeskolelærere er ikke bare et personalepolitisk spørgsmål. Det påvirker elevernes læring, kommunernes økonomi og kvaliteten i den danske folkeskole. En ny analyse fra CEPOS sætter tal på forskellene mellem kommunerne og viser, hvordan målrettet arbejde med trivsel, ledelse og organisering kan frigøre over en halv milliard kroner – samtidig med at undervisningen styrkes.

De kommunale forskelle er markante. Nogle steder er sygefraværet blandt lærere tæt på 20 dage om året, mens kommuner med de mest stabile medarbejdere ligger omkring 9 dage. Når man samler dette billede på tværs af landet, bliver lærernes fravær en tydelig indikator på, hvordan skolerne er organiseret, styret og understøttet.

CEPOS-analysen: Store forskelle på tværs af kommunerne

CEPOS-analysen dokumenterer, at folkeskolelærere i gennemsnit havde 12,6 sygedage i 2025. Denne gennemsnitsbetragtning dækker imidlertid over meget store variationer. I nogle kommuner nærmer fraværet sig 20 dage årligt, mens andre steder ligger langt under landsgennemsnittet.

Analysen placerer eksempelvis Dragør, Brønderslev og Hedensted blandt de kommuner, hvor lærerne har færrest sygedage. Her ligger fraværet omkring 9 dage om året. I den modsatte ende finder man blandt andet Odsherred, Langeland og Faxe, hvor fraværet ligger i spændet 18–20 dage. Forskellen svarer til næsten to hele undervisningsuger pr. lærer om året.

Set fra samfundets side er det ikke kun et lokalt problem. Et højt sygefravær kræver flere vikarer, mere brandslukning i hverdagen og giver mindre kontinuitet i undervisningen. Eleverne oplever flere skiftende voksne, og lærernes mulighed for at opbygge stærke relationer til klasserne bliver svækket.

Sygefravær som temperaturmåler på folkeskolen

Forskningschef Karsten Bo Larsen fra CEPOS peger på, at sygefravær i praksis fungerer som en temperaturmåler for, hvordan en arbejdsplads fungerer. Når forskellene mellem kommunerne er så markante, tyder det på, at fraværet rummer vigtig viden om både ledelse, arbejdsmiljø og organisering.

Pointen er, at sygefravær ikke kun kan forklares med generelle vilkår eller lærernes personlige helbred. Den måde skolen ledes på, hvordan samarbejdet fungerer, og hvor klart arbejdsopgaver er defineret, spiller alt sammen ind. At nogle kommuner kan skabe stabile rammer med få sygedage, antyder, at andre kommuner kan lære af deres praksis.

Økonomisk potentiale: Over en halv milliard kroner på spil

Et centralt budskab i CEPOS-analysen er det økonomiske potentiale, der ligger i at nedbringe sygefraværet blandt folkeskolelærere. Hvis alle kommuner formår at reducere fraværet til niveauet i den bedst præsterende kommune, kan der ifølge beregningerne frigøres ressourcer svarende til 503,5 millioner kroner.

Beløbet repræsenterer ikke blot en administrativ besparelse. Det svarer til betydelige ekstra ressourcer, der kan anvendes til:

• Flere undervisningstimer gennem stabil lærerindsats
• Styrket specialpædagogisk støtte eller tolærerordninger i udsatte klasser
• Kompetenceudvikling af lærere og skoleledere
• Forbedret trivsel og forebyggende indsatser på skolerne

Frigjorte midler skal ses som en velfærdsgevinst: Når færre dage går tabt til sygdom, øges værdien af de midler, der allerede er placeret i folkeskolen. Det betyder mere reel undervisningstid for de samme budgetter.

Sygefravær og kvalitet i undervisningen

Sygefravær påvirker ikke kun budgetterne. Det ændrer hverdagen i klasseværelserne. Når en lærer er fraværende, træder en vikar ofte til. Vikarer kan være dygtige, men kender sjældent eleverne, kulturen i klassen og de langsigtede læringsmål lige så godt som stamlæreren. Dette skaber:

• Flere brud i forløb, hvor faglige forløb afbrydes eller ændres
• Uensartet kvalitet i undervisningen fra dag til dag
• Svækket relation mellem lærer og elever, fordi kontinuiteten mangler

Selv enkelte ekstra sygedage pr. lærer kan dermed få stor effekt, når de ganges op på tværs af årgange og skoler. I kommuner med højt fravær bliver dette mønster en fast del af skolehverdagen, hvor eleverne vænner sig til hyppige voksenskift og ustabile rutiner.

Efter COVID-19: Højere fravær som nyt normalniveau

CEPOS-analysen peger desuden på en langsigtet tendens: Sygefraværet for folkeskolelærere ligger generelt højere nu, end det gjorde før COVID-19. Mange arbejdspladser har oplevet ændret adfærd omkring sygdom – for eksempel større villighed til at blive hjemme ved symptomer – men niveauet blandt lærere ser ud til at være stabiliseret på et relativt højt niveau.

Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt de nuværende fraværstal reelt afspejler uundgåelig sygdom, eller om der er strukturer, kultur og organisering, som bidrager til, at fraværet fastholdes på et højt niveau. Set i lyset af de tydelige forskelle mellem kommunerne tyder meget på det sidste.

Fra pandemi til hverdag: Nye vaner og gamle problemer

De seneste år har bragt nye vaner i hele samfundet: Hjemmearbejde, øget fokus på smitte og en anden tilgang til egen sygdom. I undervisningssektoren har det dog været vanskeligere at omlægge til fleksible løsninger, fordi fysisk tilstedeværelse i klasselokalet fortsat er kernen i undervisningen.

Samtidig er velkendte udfordringer stadig til stede:

• Højt arbejdspres og mange opgaver ud over selve undervisningen
• Kompleks elevsammensætning med både faglige og sociale udfordringer
• Dokumentationskrav og administrative byrder

Når disse faktorer kombineres med nye omgangsformer omkring sygdom, er det ikke overraskende, at sygefraværet er steget og fastholdes højt. Det afgørende er, hvordan kommuner og skoler vælger at reagere.

Ledelse og organisering: Nøglen til lavere sygefravær

Analysen fremhæver, at sygefravær ikke kun kan forstås ud fra løn, arbejdstid og andre ydre rammer. Forskellene mellem kommuner med sammenlignelige vilkår peger på, at lokal ledelse og organisering spiller en stor rolle. Kommunerne med lavt fravær har efter alt at dømme truffet nogle valg, der beskytter lærernes trivsel og forebygger langvarige belastninger.

Selv om analyserne ikke følger hver enkelt skoleledelse tæt, peger både forskning og praksiserfaring på en række faktorer, der ofte kendetegner arbejdspladser med lavt fravær.

1. Klar retning og tydeligt ansvar

Skoler med lavt sygefravær er ofte kendetegnet ved:

• En tydelig pædagogisk retning, så lærerne ved, hvad der forventes
• Klar rollefordeling mellem ledelse, teams og den enkelte lærer
• Gennemsigtige beslutningsprocesser, der skaber tillid

Når retningen er klar, mindskes oplevelsen af kaos og konstante skift i prioriteringer. Det gør det lettere for lærerne at fokusere på kerneopgaven: undervisning og relationen til eleverne.

2. Systematisk indsats for arbejdsmiljø

Kommuner, der ligger i bund med sygefravær, kan lære meget af dem, der arbejder systematisk med trivsel og arbejdsmiljø. Et stærkt arbejdsmiljøarbejde kan blandt andet indebære:

• Regelmæssige trivselsmålinger, der følges op af konkrete tiltag
• Afklaringer af opgaveportefølje og frasortering af opgaver, der ikke er kerneopgaver
• Støtte til lærere, der står i særligt krævende elev- eller klassesituationer

Sygefravær kan her ses som et resultat af langvarig ubalance. Hvis problemer først tages alvorligt, når lærere bliver syge, kommer indsatsen ofte for sent og ender i brandslukning. Tidlig opsporing og forebyggelse er derfor afgørende.

3. Stærke teams og kollegiale fællesskaber

Et robust kollegialt fællesskab er en af de mest effektive buffere mod stress og udbrændthed. Mange skoler har i dag organiseret undervisningen i professionelle læringsfællesskaber og årgangsteams, men kvaliteten af dette samarbejde varierer.

Skoler med lavt fravær har typisk:

• Regelmæssige og strukturerede teammøder med fokus på elevernes læring
• Kultur for åbenhed om udfordringer og gensidig hjælp
• Fælles ejerskab til klasser og årgange, så vanskelige situationer ikke bæres af én lærer alene

Når lærere oplever, at de står sammen om opgaven, bliver belastningen mere håndterbar, og risikoen for længerevarende sygdom mindskes.

Hvordan kan kommunerne lære af de bedste?

Den nye CEPOS-analyse giver kommunerne et konkret sammenligningsgrundlag. Kommuner med højt sygefravær kan spejle sig i de kommuner, hvor fraværet er lavt, og stille det enkle, men afgørende spørgsmål: Hvad gør de anderledes?

Et systematisk læringsforløb på tværs af kommuner kan blandt andet omfatte:

• Dataanalyser, hvor fraværstal brydes ned på skole- og fag-niveau
• Udveksling af erfaringer mellem skoleledere på tværs af kommunegrænser
• Fælles udviklingsforløb om arbejdsmiljø, ledelse og organisering

Ved at kombinere kvantitative data med kvalitative erfaringer får man et stærkt udgangspunkt for at skabe reel forandring.

Konkrete skridt for kommunale beslutningstagere

For både forvaltningschefer, skoleudvalgsmedlemmer og politiske beslutningstagere er der en række oplagte handlemuligheder. Kommuner, der ønsker at reducere sygefraværet blandt lærere, kan for eksempel:

• Sætte eksplicitte mål for nedbringelse af sygefravær på folkeskoleområdet
• Sikre, at fraværsdata løbende drøftes i dialogen mellem forvaltning og skoleledelser
• Prioritere kompetenceudvikling i ledelse med fokus på trivsel og arbejdsmiljø
• Styrke støttefunktioner, så lærere ikke står alene med krævende elevsager

Den økonomiske gevinst på op mod 503,5 mio. kr. er et stærkt argument i sig selv. Men mindst lige så væsentligt er det, at færre sygedage betyder mere stabil undervisning og bedre betingelser for elevernes læring.

Hvad kan skoleledelser og lærere selv gøre?

Selv om rammerne i høj grad fastlægges på kommunalt niveau, har både skoleledelser og lærere selv betydelig indflydelse på sygefraværet. Når alle niveauer arbejder i samme retning, øges chancerne for varige forbedringer.

Skoleledelsens rolle

Skoleledelserne befinder sig i krydsfeltet mellem politiske forventninger, forvaltningskrav og lærernes hverdag. En aktiv og nærværende ledelse kan gøre en mærkbar forskel gennem:

• Tydelig prioritering af opgaver – hvad er vigtigst, og hvad kan vente?
• Løbende dialog med personalegrupperne om arbejdspres og trivsel
• Klare processer for håndtering af både kort- og langtidssygemeldinger
• Synlig opbakning til lærere i vanskelige forløb med klasser eller enkelt-elever

Ledelse handler her ikke kun om styring, men også om omsorg og tilstedeværelse i skolens dagligdag. Når lærere oplever, at de bliver set, hørt og bakket op, styrkes motivationen og lysten til at blive i jobbet – også i perioder med pres.

Lærernes egne handlemuligheder

Lærerne har ikke fuld kontrol over rammevilkår, men de kan bidrage aktivt til at forebygge eget og kollegers fravær. Det kan blandt andet ske gennem:

• Tæt samarbejde i teamet om at fordele opgaver og støtte hinanden
• Åben dialog med ledelsen, når belastningen bliver for stor
• Fælles standarder for forberedelse, materialer og deling af ressourcer
• Kollegial sparring om vanskelige forløb, så ingen står alene med tunge udfordringer

Når skolens kultur understøtter fælles ansvar og gensidig hjælp, bliver det lettere at håndtere de belastninger, som uundgåeligt opstår i en kompleks skolehverdag.

Hvad kan man finde af viden og perspektiver på fushinyheder.dk?

Lærernes sygefravær og den nye CEPOS-analyse er kun én vinkel på den danske folkeskole. For læsere, der ønsker at gå endnu bredere til værks, giver nyhedssitet fushinyheder.dk et overblik over en lang række temaer, der tilsammen tegner et billede af, hvordan velfærdssamfundet udvikler sig.

På fushinyheder.dk kan man blandt andet orientere sig om:

• Uddannelsespolitiske nyheder, hvor reformer, evalueringer og analyser af folkeskolen, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser formidles i et let forståeligt sprog.
• Artikler om arbejdsmarked og offentligt ansatte, herunder fokus på arbejdsmiljø, rekruttering, fastholdelse og fravær i sektorer som skole, sundhed og omsorg.
• Analyser af kommunaløkonomi, hvor budgetter, prioriteringer og effektiviseringspotentialer foldes ud med konkrete tal og eksempler på tværs af kommuner.
• Debatindlæg og kronikker, hvor eksperter, praktikere og interesseorganisationer deler synspunkter om kvaliteten i velfærdsydelserne.
• Nyheder om politiske aftaler, reformudspil og lovændringer, der har betydning for hverdagen i skoler, institutioner og andre offentlige tilbud.

Strukturen på nyhedssitet gør det muligt hurtigt at danne sig et overblik over både dagens vigtigste historier og de mere langsigtede tendenser. Artiklerne er ofte ledsaget af grafer, nøgletal og faktabokse, der giver læseren mulighed for selv at vurdere rækkevidden af de udviklinger, der beskrives.

Eksempler på temaer, der relaterer sig til folkeskolen

Blandt de emner, der typisk får stor opmærksomhed på nyhedssitet, er:

• Elevfravær og trivsel: Hvordan udvikler fraværet blandt elever sig, og hvilke initiativer virker for at styrke trivslen i klasserne?
• Faglige resultater: Hvad viser nationale test, afgangsprøver og internationale undersøgelser om elevernes niveau?
• Lærermangel og rekruttering: Hvordan arbejder kommuner og skoler med at tiltrække og fastholde uddannede lærere, især i yderområder?
• Inklusion og specialtilbud: Hvilke modeller anvendes for at inkludere elever med særlige behov, og hvordan påvirker det lærernes arbejdsvilkår?

Når disse temaer kobles med analyser af sygefraværet, bliver det muligt at se sammenhængen mellem lærernes arbejdssituation, elevernes læring og de politiske prioriteringer på området.

Fra fraværsstatistik til konkret handling

Den nye CEPOS-analyse gør det tydeligt, at sygefravær ikke blot er en neutral statistik. Tallene fortæller en historie om forskelle i arbejdsmiljø, ledelse og organisering på tværs af landet. Kommuner med højt fravær står med et stort potentiale for forbedring – både menneskeligt og økonomisk.

Hvis fraværet kan reduceres til niveauet i de bedste kommuner, frigøres der ressourcer svarende til over 500 millioner kroner. Disse midler kan i praksis omsættes til mere nærværende undervisning, bedre støtte til elever med særlige behov og stærkere faglige miljøer på skolerne.

Vejen dertil kræver dog mere end enkeltstående projekter. Det handler om langsigtet fokus på:

• Stærk og tydelig skoleledelse
• Systematisk arbejdsmiljøarbejde
• Gode, professionelle fællesskaber blandt lærerne
• Aktiv opfølgning på fraværsdata, så problemer opdages tidligt

For beslutningstagere, der ønsker at handle, er næste skridt at omsætte viden til konkrete mål og indsatser. Analysen giver tallene; kommuner og skoler skal omsætte dem til praksis.

Opfordring til videre læsning og handling

For ledere, politikere, lærere og forældre, der ønsker et dybere indblik i tallene bag diskussionen om sygefravær blandt folkeskolelærere, er det oplagt at læse hele analysen fra CEPOS og følge de løbende opdateringer på nyhedssites, der beskæftiger sig med uddannelse, arbejdsmiljø og kommunaløkonomi.

Ved at forbinde analyser, nyheder og erfaringer fra praksis kan man skabe et mere nuanceret grundlag for beslutninger. Det er her, der er mulighed for at sikre, at de mange millioner, som hvert år investeres i folkeskolen, bruges til det, der betyder mest: stabil undervisning, stærke lærer-elev-relationer og gode læringsmiljøer for alle børn.