Tamron får EISA-prisen for sjette år i træk

Oprettet 07/09/2011 – 22:34

Tamrons zoomobjektiv 18-270mm PZD har fået den prestige­fyldte pris ”Årets zoomobjektiv 2011-2012” af European Imaging and Sound Association, EISA. Det er verdens letteste og mest kompakte objektiv med 15x zoom.
Juryens begrundelse:
”Denne kompakte zoom er et suverænt redskab for rejsefotografer, som nu kan nøjes med en enkelt alt-i-et-zoom i stedet for alle de objektiver, som normalt ville være nødvendige for at dække brændviddeområdet. Den er udformet til det populære APS-C-format, og har et zoomområde, som passer til alle typer fotografering – fra landskab til vilde dyr. Objektivet er lille og let, og zoomringen er behagelig og enkel at styre. Billedstabiliseringen og den største blændeåbning på vidvinkelsiden gør det muligt at fotografere motiver, hvor lyset ellers ikke helt slår til. Samtidig giver Tamrons nye piezoelektriske motor en nærmest lydløs autofokus.”
“EISA-prisen bliver betragtet som en af de mest prestigefyldte priser, et fotoprodukt kan få”, siger Per Skog, Nordic Press & PR Manager hos Tamrons nordiske distributør Focus Nordic.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *