Totalkredit fejrer DHF-ungdomshold

Oprettet 19/10/2011 – 09:05

DHF’s store samarbejdspartner hylder onsdag danske U-landshold to steder i Jylland
Dansk Håndbold Forbunds store samarbejdspartner, Totalkredit, vil onsdag være på banen hele to steder i Jylland for at hylde dansk ungdomshåndbold.
Først går turen til Koldinghallerne, hvor det mandlige danske U18 landshold i disse dage spiller den traditionsrige Scand Iberico turnering.
Holdet er på de fleste pladser identisk med det mandskab, der i sommer vandt guld ved de uofficielle olympiske ungdomslege, EYOF, i tyrkiske Trabzon, og Totalkredit fejrer det med en lille sammenkomst, hvor der vil være en personlig gave til spillerne.
Senere kommer turen til det danske U21 landshold, der for øjnene af blandt andet mere end 100.000 danske tv-seere vandt sølv ved VM i Grækenland tidligere på året.
Holdet, der i dag landsholdsmæssigt er rykket op som seniorer og som tæller navne som Mads Larsen, Patrick Wiesmach, Mikkel Saad, Magnus Bramming og Alexander Lynggaard, vil blive hyldet i forbindelse med BSV’s ligakamp mod AG København i Silkeborg-hallerne først på aftenen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *