Vækstaftalen er en fin lille aftale

Oprettet 28/04/2013 – 07:59

Med Vækstaftalen tager regeringen et lille skridt i Venstres retning. Men trods store ord er regeringens reformer for små: I alt har den nuværende regering, når Vækstaftalen tælles med, blot øget arbejdsudbuddet med 23.000 i 2020.
Venstre har været med i alle reformer, der trækker i den rigtige retning. Da Lars Løkke Rasmussen var finansminister og statsminister, aftalte han reformer, der øger arbejdsudbuddet med 95.600! Og S-SF var ikke med en eneste gang.
Tiden er ikke til store ord, men større reformer. For vi er stadig udfordret: Arbejdspladser forlader Danmark, fordi omkostningerne er for høje.
VI MÅ VIDERE!
Venstre vil sænke skatter og afgifter, så det bliver billigere at drive virksomhed i Danmark og bevare arbejdspladser. Det har vi råd til, hvis vi indfører et udgiftsstop i den offentlige sektor.
Når vi bevarer arbejdspladser, øger vi trygheden for den enkelte og veksler understøttelse til skatteindtægter. Det er den positive spiral, der skal sikre vækst og velfærd i Danmark.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *