Vækstplan er fornuftig, men for lidt

Oprettet 05/09/2011 – 08:05

VK-regeringen har netop lanceret vækstplanen “Holdbart vækst” for at fremme væksten i Danmark. I Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, tager man positivt imod den nye vækstplan, selvom direktør Henrik Garver betegner de fleste tiltag som ganske små skridt på vej mod egentlig vækst.
“Regeringens vækstinitiativer er grundlæggende rigtige og fornuftige, og især initiativerne på bygge- og anlægsområdet vil formentlig få en positivt effekt på kort sigt. Dette gælder både BoligJobplanen og de tiltag, der knytter sig til kvalitetsreformen. Men på langt sigt kan vi ikke umiddelbart få øje på noget i “Holdbar vækst”, der for alvor vil rykke ved væksten i Danmark. De fleste tiltag handler om fremrykning eller beskeden udvidelse af de værktøjer, der allerede er igangsat for at fremme væksten,” påpeger Henrik Garver og uddyber:
“Eksempelvis er udvidelsen af Boligjobplanen en god idé, men vi savner muligheden for at få fradrag for den professionelle rådgivning der kan sikre størst værdi af renoveringsopgaverne – især når man nu udvider rammen til potentielt at inkludere større projekter, hvor der er øget behov for professionel rådgivning. Dertil kommer, at der stadig er mange faglige løsninger inden for renovering, spildevandshåndtering, regnvandsafledning og energieffektivitet, der fortsat ikke er fradragsberettiget, og dem burde man have medtaget i justeringen af planen,” udtaler Henrik Garver.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *