When COPENHELL Freezes Over 2023 padler mod metaldødsriget

I den kolde og mørke vintertid kan du blive gennemstegt på et metal-rottisserie, når When COPENHELL Freezes Over åbner portene til djævlens lune hule i VEGA.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

When COPENHELL Freezes Over 2023 padler mod metaldødsriget

I den kolde og mørke vintertid kan du blive gennemstegt på et metal-rottisserie, når When COPENHELL Freezes Over åbner portene til djævle…

Pressemeddelelse – 16 November 2022

VEGA og LiveNation præsenterer:
When COPENHELL Freezes Over 2023 padler mod metaldødsriget

I den kolde og mørke vintertid kan du blive gennemstegt på et metal-rottisserie, når When COPENHELL Freezes Over åbne porten til djævlens lune hule i VEGA.

Publikum bliver revet godt rundt i de hårde genrer til When COPENHELL Freezes Over 2023, hvor vi blænder op for en håndfuld spirende, danske bands fra hardrockens og metallens mørkekammer.

ORM

Det danske black metal-band ORM udgav i september deres tredje album IntetAltet. Dobbeltalbummet leverer over en samlet spilletid på 92 minutter grandiose kompositioner, der endnu gang viser ORMs episke og visionære black metal gennem fortællinger om fire livsfaser. Musikalsk bliver man blæst omkuld af ORMs omskiftelige og dragende univers, hvor mytiske fortællinger om menneske og natur går i symbiose med storslået, melodisk og samtidigt rå̊ og direkte black metal.

Feather Mountain

Feather Mountain
har fra starten arbejdet målrettet på at skrive musik, der forener metalmusikkens vildskab med drømmende alternativ rock. Som bandnavnet illustrerer, er netop kontrasterne og nuancerne centrale for orkestret, som søger at sætte lyd og billeder på tilværelsens dualisme og kompleksitet. I starten af september udgav de det anmelderroste album To Exit a Maelstrom.

Omsorg
Omsorg
spiller deres egen form for emotionel post-hardcore-punk og består af musikere fra det aalborgensiske musikmiljø. Bandet udsender stemningsmættede lydlandskaber og berører emner som ensomhed, misbrug, angst, sorg, længsel og kærlighed. Lyd og tempo er i konstant bevægelse, og punkudladninger bliver vævet sammen med smukke ambiente passager.

Kollapse

Kollapse
tilbyder ikke nogen halvhjertede løsninger eller postmoderne ironi. I stedet rækker bandet ud i verden med blodige og grove hænder. Passion og intensitet er bandets drivkræfter, og de har altid holdt sig væk fra enhver specifik musikscene eller genre. Kollapse har inkorporeret lyst, sorg og det iboende menneskelige behov for at skrige ad en tom tilværelse i deres hårdtslående toner.

NAKKEKNAEKKER

Ungdommens oprør er kommet, når NAKKEKNAEKKER drejer halsen om på alle med deres moderne svar på nordisk dødsmetal. De fem drenge spiller knusende dødsmetal, og deres kærlighed for genren skinner igennem alt, hvad de laver. Musikken har rødder i old-school dødsmetal som Entombed og Morbid Angel, men bandet er ikke bange for også at inkorporere moderne elementer. De hæsblæsende guitarer, aggressive trommer og en tordnende bas lægger soundtracket til bandets morbide tekster.

Plaguemace
Året er 2019, og fra en fugtig kælder i Horsens brygger brødrene Andreas og Simon Truelsen de første spæde riffs, der sidenhen er muteret til dødskarrusellen Plaguemace. Plaguemace flår dig op til dans med deres nakke-knækkende thrashy Death’n’Roll. Musisk bliver der trukket associationer til blandt andet High on Fire, Entombed, Grave og Motörhead, krydret med brutale breakdowns og rygrads-bøjende grooves.

Fakta om koncerten:
When COPENHELL Freezes Over 2023 (DK)
Lørdag d. 28. januar kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 180 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster.
Læs mere om og køb billet til koncerten med When COPENHELL FREEZES Over 2023
.

Besøg newsroomet

VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

VEGA

Relateret media

File format .jpg (554 KB)

File format .pdf (142 KB)

Pressekontakt

Thomas Thy
Thomas Thy
PRESSEKONTAKT

tt@vega.dk

Du modtager denne e-mail, fordi du følger VEGA på Mynewsdesk. Hvis du vil stoppe med at modtage opdateringer fra VEGA klikker du her. For at lære mere om, hvordan vi bruger dine personlige oplysninger, læs venligst vores Privacy Policy.For at få mere at vide om, hvordan dine personlige data bruges af ejeren af ​​det newsroom du følger, og hvordan du kan udøve dine rettigheder, læs venligst Privacy Policy Contacts

Mynewsdesk
Sendt af Mynewsdesk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *