Beslagproducenten Simpson Strong-Tie der siden 2001 har haft sit danske hovedsæde i den lille by Boulstrup uden for Odder, har netop meldt ud til sine medarbejdere, at man nu igangsætter opførelsen af en ny produktionshal, lager og administration på en 48.000 kvm stor grund ud til motorvejen ved Gedved i Horsens Nord. Virksomheden flytter derved væk fra Odder Kommune.