Kategori: fotografering

  • Pentax lancerer nyt avanceret kompaktkamera

    Oprettet 07/01/2013 – 16:00

    Pentax MX-1 er en ny model med avancerede specifikationer, som bl.a: 1/1.7” bagbelyst CMOS-sensor med 12MP, drejelig 3” LCD-skærm med 920,000 pixels og fotografering i RAW-format. Det er et moderne digitalkamera i retrodesign til den som savner fornemmelsen af de gamle analoge klenodier.
    Nøglefunktioner
    1. Objektivet
    Pentax MX-1 er udstyret med en 4x optisk zoom (svarende til 28-112mm i 35mm format) med lysstyrke F/1.8 til f/2.5. Takket være den store sensor, kombineret med det lysstærke objektiv, kan kameraet give en smuk bokeh (sløring) af baggrunde, der minder om billeder taget med SLR. Derudover har kameraet en super makro funktion, der kan skabe dramatiske nærbilleder af objekter så tæt på som 1 cm fra den forreste linse. Kameraet har også et såkaldt intelligent zoom, der øger zoomområdet på 7.8x, op til 218mm (svarende til 35mm format) uden forringelse af billedkvaliteten.
    2. Sensor
    MX-1 har en nyudviklet bagbelyst CMOS-sensor med 12 megapixel, som tillader ISO-indstilling op til 12800 med lav støj.
    3. Design
    Retrodesignet i eksklusive materialer i form af metal, og en gummieret overflade giver en lækker følelse og finish. Et moderne digitalkamera til den som savner fornemmelsen af de gamle analoge klenodier.
    4. Professionelle funktioner
    Kameraet har låse og indstillingsmuligheder som et systemkamera og kan tage billeder i RAW-format (DNG som i princippet er kompatibelt med alle billedbehandlingsprogrammer).
    5. Dobbelt billedstabilisering
    MX-1 har både digital- og mekanisk billedstabilisering (sensor-shift).
    6. Stor drejelig LCD-skærm
    Den 3” store LCD-skærm er højopløst med hele 920,000 pixels, og den er drejelig for maksimal bekvemmelighed.
    7. Video optagelse
    MX-1 optager i fuld HD (1920 x 1080 pixels, i 16:9, 30 billeder per sekund) i H.264-format. Den har en decideret optager-knap og mulighed for at optage både slow-motion & time-lapse*.
    * I disse tilstande, er opløsningen begrænset til VGA-størrelse (640 x 480 pixels).
    8. Øvrige funktioner
    I. Automatisk pop-up flash
    II. Fjernbetjent sensorer både på for-/bagside
    III. Digital niveau-indikator (2-vejs)
    IV. 15 digitale filtre, bl.a: miniature og legetøjskamera.
    V. En række kreative funktioner som fx: Stretch, Small Face-filter og Collage-funktion.
    VI. Mulighed for at vælge proportioner (4:3, 16:9. 3:2, 1:1)
    VII. SILKYPIX Developer Studio 3.0 LE til PENTAX RICOH IMAGING RAW, software til fremstilling af RAW-filer.
    VIII. Kompatibel med Eye-Fi trådløst hukommelseskort.
    Pris og tilgængelighed
    Pentax MX-1 leveres i løbet af februar og kommer til at koste DKK. 3.999,- inkl. moms.

  • Tamrons første objektiv til Sony NEX-serien

    Oprettet 08/12/2011 – 08:08

    Tamron, førende producent af optisk udstyr, lancerer et nyt spændende objektiv: 18-200mm F/3.5-6.3 Di III1 VC (Model B011). Dette nye zoomobjektiv er konstrueret til Sonys spejlløse systemkameraer med E-fatning, en serie af lette og kompakte spejlløse systemkameraer.
    Det nye objektiv, som kun vejer 460 gram er udstyret med Tamrons prisbelønnede billedstabiliseringssystem (Vibration Compensation), hvilket muliggør håndholdt fotografering hele vejen fra 18mm vidvinkel til 200mm telefoto.
    Designet er specielt fremstillet til at passe til Sonys spejlløse systemkameraer med E-fatning, og objektivet findes i to farver.
    “Tamron har bygget 19 års erfaring i zoomteknik ind i dette produkt. Resultatet er et kompakt objektiv med lav vægt og kun 62mm filterdiameter. Dette betyder for fotografen, at alle behov dækkes – fra vidvinkel til telefoto – med ét og samme objektiv”, siger Karsten Rath hos Focus Nordic, Tamrons nordiske distributør.
    Direct Manual Focus (DMF) er en funktion, som yderligere forbedrer brugervenligheden, idet det er muligt at foretage manuelle fokusjusteringer.
    Zoomområdet på 18-200mm modsvarer en brændvidde på 27 mm vidvinkel op til 300mm fuld telefoto i 35mm formatet. Ved at indstille objektivet på maksimal telefoto (200mm) og flytte motivet ind i nærgrænsen på 50 cm kan plantedetaljer, smykker og andre mindre genstande afbilledes som nærbilleder med spændende effekter.
    Tamrons billedstabiliseringsmekanisme (VC), som allerede tidligere er blevet rost i pressen, er nu yderligere forbedret og meget mere stille.
    Pris og tilgængelighed
    Pris og levering er endnu ukendt.
    Tekniske data
    Model: B011
    Brændvidde: 18-200mm
    Lysstyrke: F/3.5 – 6.3
    Betragtningsvinkel (diagonal): 76°10′- 8°03′
    Linsekonstruktion: 17 element, 13 grupper
    Nærgrænse: 50 cm
    Maks. forstørrelsesforhold: 1:3,7 (ved f=200mm: MFD 0,5 m)
    Filterdiameter: 62mm
    Længde: 97mm
    Totallængde: 102mm
    Diameter: 68mm
    Vægt: 460 gram
    Antal blændelameller: 7
    Mindste blænde: F/22 – 40
    Bladformet modlysblænde medfølger
    Fatning: Sony E-fatning