Kategori: Mad

  • Tacoskaller uden palmeolie

    Oprettet 07/01/2013 – 09:59

    Santa Maria, Europas førende krydderivirksomhed, annoncerer nu næste skridt i selskabets arbejde for at afvikle palmeolie i sine produkter. Fra 1. januar 2013 har raps- og solsikkeolie således afløst palmeolie i alle Santa Marias populære Tex Mex tacoskaller.
    Sidste år fjernede Santa Maria palmeolie fra alle sine mexicanske pandekager, herunder både økologiske tortillaer, fuldkorntortillaer og almindelige hvedetortillaer.
    ”Palmeolie har i årevis været uløseligt forbundet med fødevareindustriens produkter – også vores. Men de seneste år har vi påbegyndt en gradvis udfasning af palmeolie i vores produkter. Selv om vi alene anvender certificeret, bæredygtig palmeolie, ønsker vi at fremme brugen af lokale, vegetabilske olier. Bl.a. fordi det er olier, der indeholder langt mindre mættet fedt og dermed er lidt sundere for forbrugerne,” siger Tommy Rugaard, adm. direktør i Santa Maria Danmark.
    Modsat palmeolie, der indeholder 50 pct. mættet fedt, indeholder eksempelvis rapsolie kun seks pct. mættet fedt. Så udfasningen af palmeolie i Santa Marias tacoskaller medfører en betragtelig reduktion i af mængden af ”usundt” i produkterne.
    Arbejdet med at udfase palmeolie fortsætter i Santa Maria. Ambitionen er helt at fjerne palmeolie fra produktionen, om end det ligger noget ude i fremtiden. Det er nemlig en krævende proces at indføre vegetabilsker olier i stedet for palmeolie.
    ”Vores produkter skal have fuldkommen samme egenskaber og gode smag, uanset om det er palmeolie eller rapsolie, vi anvender. Derfor ligger der et omfattende arbejde i laboratoriet og i produktionen bag de palmeoliefri taco og tortilla-produkter, vi nu tilbyder,” siger Tommy Rugaard.

  • Hjemmebagt kransekage til Dronningens nytårstale

    Oprettet 27/12/2012 – 08:59

    Nem opskrift: Traditionen tro samles vi år efter år omkring
    Dronning Margrethes nytårstale og senere omkring den danske kransekage. Så hvorfor ikke lade de to gode, danske traditioner følges ad på årets sidste dag.
    Det er hverken svært eller tidskrævende at byde på hjemmebagt kransekage, der kan serveres til Dronningens nytårstale. Og både
    familien og gæsterne vil elske at blive overrasket og forkælet.
    Den søde kransekage kan med fordel blive ledsaget af et glas
    champagne eller mousserende vin af den søde type.
    Kransekage med nougat
    Alt du skal bruge er:
    1 pose Odense Kransekage á 400 g
    100 g blød nougat
    Sådan gør du:
    Kransekagen kan med fordel bages i en trekantform eller en
    anden aflang form, der passer.
    Læg bagepapir i bunden af formen. Sprøjt derefter 1 stribe kransekagemasse i formen, så du får en lang kransekage.
    Skær 100 g nougat ud i tynde stænger og fordel over massen.
    Luk derefter med 2 striber færdig kransekagemasse, så man ikke
    længere kan se nougaten.
    Bages ved 210° C til den er gylden i ca. 14 minutter.
    Lad kransekagen afkøle og skær den ud i mindre stænger
    eller mundrette stykker. Anret kransekagerne på fad og servér.

  • Nestlé Health Science lancerer Resorb væskeerstatning

    Oprettet 01/11/2012 – 16:00

    Vintermånederne er ikke bare højsæson for diarré og opkast, men når vintermånedernes nytårsforsætter skal indfries med mere motion og en sund livsstil, skal der ekstra fokus på at at holde kroppens naturlige salt- og væskebalance i topform.
    Ved diarré, opkastning eller ved anden kraftig transpiration mister kroppen væske og vigtige salte som kan føre til afmatning og dehydrering. ResorbTM er en receptfri væskeerstatning, som genskaber salt og væskebalancen, hvilket gør det nemmere at komme til kræfter igen. Rersorb er en nyhed herhjemme, men har været på markedet siden 1990’erne i bl.a. Sverige.
    Resorb er udviklet med udgangspunkt i World Health Organisations (WHO) anbefaling for effektiv genskabelse af kroppens salt- og væskebalance og er dermed udviklet for at undgå dehydrering.
    Diarré & Opkastninger
    De fleste tilfælde af akut diarré, utilpashed og opkastninger skyldes en virusinfektion eller madforgiftning. En madforgiftning forårsages oftest af bakterier i kosten og man kan få symptomer allerede 1-2 timer efter smitten. Madforgiftning skyldes som regel dårlig hygiejne i forbindelse med håndtering af fødevarerne eller dårlig køkkenhygiejne. Diarré og opkastninger er en del kroppen naturlige forsvar for at skille sig af med bakterierne, men efter den akutte fase med opkastninger og diarré er det vigtigt at væskebalancen genoprettes. Hvis du har diarré i længere tid, kan det skyldes overfølsomhed eller intolerance over for bestemte madvarer og du bør derfor konsultere din læge.
    Den største risiko ved diarré og opkastninger er dehydrering og saltmangel, og det er derfor vigtigt at tilføre kroppen væske. ResorbTM er dermed god at have som en del af dit ”hjemmeapotekt” og god af have i kufferten på rejser til lande med en anden mad- og bakteriekultur, end vi er vant til.
    Bemærk! Hvis du har mistanke om en overfølsomhedsreaktion, skal du søge læge. Som forælder skal du være opmærksom på, at børn med diarré og opkastninger nemt bliver dehydrerede. Resorb kan anvendes til børn fra 3 år.
    Anvendelse
    Ved diarré og kraftige opkastninger kan væske- og salttabet afhjælpes med væskeerstatning. Efter den første akutte fase med voldsomme opkastninger kan du anvende ResorbTM der vil hjælpe med at holde væsken i dig.
    Dag 1-3: I de første 4-8 timer kan du drikke ca. 1 liter ResorbTM væskeerstatning (eventuelt i små slurke). Forsøg at indtage små portioner almindelig mad. Undgå stærkt fiberholdige fødevarer, idet de bidrager til lind afføring. Hvis problemerne fortsætter, så supplér med 100-200 ml ResorbTM væskeerstatning efter hvert toiletbesøg. Dag 4: Søg læge eller skadestue, hvis tilstanden forværres, eller væsketabet er stort.
    Hjælper med at genoprette Væskebalancen efter fysisk aktivitet
    Under hårdt fysisk arbejde eller intensiv træning i varmt klima skal kroppen have tilført store mængder væske for at klare strabadserne. Væsketabet via sved og udåndingsluft kan nå helt op på 2 liter i timen. Selv ved let træning kan der opstå symptomer på væskemangel. Større væsketab nedsætter præstationsevnen betragteligt, men selv mindre væskemangel mindsker evnen til at præstere maksimalt.
    Anvendelse
    Ved fysisk aktivitet bør du indtage samme mængde væske, som du taber. Ved længerevarende aktivitet er det vigtigt, at du drikker undervejs. Ved aktivitetens afslutning kan du med fordel drikke et stort glas vand tilsat 2 tabletter ResorbTM for hurtigt at genoprette kroppens naturlige saltbalance.
    DOSERING
    1 tablet Resorb opløses i 120 ml vand (eller 2 tabletter i et almindeligt drikkeglas).
    Du kan købe Resorb med hindbærsmag på apoteket.