Kategori: Volkswagen

  • Danmarkspremiere på The Beetle og up!

    Oprettet 19/10/2011 – 12:06

    Efter flere år med pessimisme vejrer bilbranchen atter morgenluft. Det er den store udstilling Biler For Alle i Herning Messecenter, der skydes i gang fredag d. 21. september, et godt vidnesbyrd om. Det er samtidig hér, Volkswagen har valgt at løfte sløret for to af deres helt store nyheder i 2012: The Beetle, genfortolkningen af den legendariske Boble og minibilen up!, der forventes at
    blive en af de mest eftertragtede biler i Danmark i 2012.
    Afsløringen finder sted på Volkswagens store stand 9950 i hal M kl. 10.30 hvor Volkswagen naturligvis byder på Bobler til alle og Anders Breinholt vil afsløre Volkswagens nye modeller og ikke mindst røbe prisen på Volkswagens nye minibil up!
    The Beetle – legenden
    Beetle er et ikon. Og det har været Volkswagens udfordring, at skabe en moderne bil, med al den teknologi og de køreegenskaber, som den moderne forbruger kræver og samtidig skabe en bil med klare referencer til den gamle
    Boble, bilen der er blevet en del af den vestlige kulturs fælles erindring. Beetle er tydeligvis blevet mere maskulin end forgængeren, bl.a. ved den lave taglinie og ikke mindst spoileren bagpå, men Beetle er samtidig den mest brændstofbesparende Beetle til dato: med den kendte 1,6 TDI-motor kører Beetle gennemsnitligt 23,2 km/l.
    Sammenligner man Beetle med 1998-versionen, står det klart, at der er tale om en helt ny bil. Man har stort set ændret ved alt. Beetle er både lavereog bredere. Motorhjelmen er længere og forruden skråner mere, hvilket tilsammen giver Beetle en helt anden attitude end forgængeren. Beetle er ikke hippie, den er derimod individuel, dynamisk og maskulin. Og det klæder den.
    Faktuelt er Beetle 1808 mm bred (+84 mm), 1486 mm høj (-12 mm) og 4278 mm lang (+ 152 mm). Konsekvensen heraf bliver, at man takket være den ekstra længde har kunnet gøre taget mere fladt, lade forruden læne sig mere tilbage og bagenden blive næsten identisk med ur-Boblens.
    Volkswagen tilbyder Beetle i tre udstyrslinier: Beetle, Design og Sport og de vil alle tre komme med individuelt interiør. Fælles er de tre runde instrumenter (speedometer, omdrejningstæller og tankindholdsindikator). I speedometeret er
    der integreret et multifunktionsdisplay. Fra udstyrslinjen Design er luftdyser og instrumenter omkranset af krom, ligeledes er audio- og navigationssystemet. Som lille gimmick tilbyder Volkswagen Beetle med et handskerum, der åbnes opad,
    ligesom i ur-boblen.
    The Beetle kan fås allerede fra 260.000 kr. (1,2 TSI/105 hk) vælger man det højeste udstyrsniveau med den store 200 hk 2,0 TSI-motor, fås den til 385.000 kr.
    up! – nyskabelsen
    up! er Volkswagens mindste nyhed i mange år – og samtidigden vigtigste fra koncernen i 2012 og det er ikke uden stolthed, at Volkswagenallerede på udstillingen i Herning kan vise danskerne up!
    up! er ny fra a-å, det er en helt ny platform, nye motorer og ny teknologi man præsenterer med up! Bl.a. vil det innovative city emergency brake- system blive standard på alle up! det laserbaserede system bremser bilen ned hvis mennesker eller genstande kommer for tæt på bilen og forebygger dermed påkørselsulykker. Hvad der ikke er nyt ved up! er, at det er en ægte Volkswagen. Kvalitetet, køreegenskaber og sikkerhed står fuld ud mål med Volkswagens image, up! er en ægte Volkswagen i koncentreret form.
    up! er med sine beskedne 3,54 m en lille bil skræddersyet til den store by, men som de større modeller Polo og Golf, vil også up! tiltale vidt forskellige segmenter med vidt forskellige mobilitetsbehov. up! er en af de mindste fire-personers biler til dato. I forhold til de øvrige dimensioner har up! dog en meget lang akselafstand på hele 2,42 m, der er med til at gøre up! meget rummelig. Tillige er et af up!s mest markante designkarakteristika bilens happy face, der er giver up! sin helt egen personlighed. På designfronten ses Volkswagens dna tydeligt, blandt andet ved de markerede horisontielle linier og forlygternes og grillens forening til én markant linie. Bagtil er up! karakteriseret ved, at bagklappen er én stor glasrude med integrerede baglygter
    og stoplys.
    Med en af segmentets længste akselafstande og med motorensplacering helt i front, har Volkswagen skabt en bil med plads til fire voksne personer. Fører og alle tre passagerer vil have oplevelsen af en kompakt bil, men på ingen måde føle sig klemte. Fx har up! et bagagerum på hele 251 l og lægger man bagsæderne ned, har man hele 951 l at gøre godt med. Dette
    illustrerer meget godt, at up! har potentialet til at blive en af de helt store blandt de små.
    Grundlæggende har Volkswagen i up!s indre skabt en kabine, der er gennemsyret af mærkets vanlige funktionalitet: klart og ukompliceret. up! kommer dog med en række individuelle løsninger fx vil armaturet kunne fås i individuelle farver.
    Ny motorgeneration
    Med up! debuterer en ny generation af tre-cylindrede benzinmotorer fra Volkswagen….

  • Danmarkspremiere på Tiguan

    Oprettet 06/09/2011 – 15:06

    Volkswagen introducerer ny Tiguan ved stort Åbent Hus-arrangement i weekenden d. 10.-11. september.
    Volkswagen introducerer den nye Tiguan og åbner i denanledning dørene hos alle landets forhandlere i weekenden d. 10.-11. september, hvor der samtidig vil være muligt at se og prøvekøre en række af Volkswagens oplagte firmabiler.
    Tiguan er blevet optimeret på både de indre og de ydre linier og særligt de nye motorer, gør sig rigtig godt i Tiguan. Desuden har
    Tiguan fået front à la Touareg og en håndfuld nye assistentsystemer.
    Volkswagens SUV sætter nye standarder, både med sit lave brændstofforbrug, men også med systemerne Dynamic Light Assist og træthedsregistrering.
    Tiguan er kommet til landet. Og det er en helt ny kvalitet man vil opleve i den nye Tiguan. Med et brændstofforbrug på 18,9 km/l, takket være de sparsommelige men stærke TDI-motorer. Et design, der leder tankerne hen på Touareg, udstyret med start-stop-system, med gode allroundegenskaber, 1510 l bagagerumsplads og som kan trække op til 2.500 kg, har Volkswagen på alle måder skabt en fuldendt SUV.
    En bil – to verdener:
    Volkswagen har designet Tiguans frontparti helt nyt. Som eneste bil i segmentet kan Tiguan bestilles enten som on-road version eller off-road version. De to varianter adskiller sig bl.a. optisk ved deres forskellige tilkørselsvinkler på hhv. 18 grader eller 28 grader.
    Hightech for en sikkerheds skyld:
    Med den nye Tiguan får man også mulighed for at tilvælge en række nye assistentsystemer, bl.a. træthedsregistreringssystemet, der skal forhindre, at man falder i søvn bag rattet og som er standardudstyr fra udstyrsniveauerne Sport&Style og Track&Style. Hertil kan man nu også vælge det kamerabaserede Dynamic Light assist og systemet, der holder bilen på ret kurs: Lane Assist. Hertil har Tiguan også fået det roste XDS, et elektronisk pærredifferentiale, der fordeler kræfterne på hjulene optimalt og giver dermed bilen optimal køredynamik.
    Fra 110 til 210 hk
    Volkswagen har sammensat motorprogrammet på Tiguan på ny og har tilføjet to nye motorer, begge TSI-motorer med hhv. 1,4 l og 160 hk og 2,0 l og 210 hk. Samtidig er den populære 2,0 l TDI med 140 hk blevet optimeret med start-stop-system og kører
    dermed endnu længere på literen. Volkswagen tilbyder også den kraftige 2,0 l turbodiesel med 170 hk til Tiguan. Den nye Tiguan vil som noget nyt også blive tilbudt med Volkswagens populære 7-trins DSG-gearkasse.
    Sparsom selv med 4WD:
    Samtlige Tiguan, der tilbydes i BlueMotion Technology-versioner og dermed både har start-stop-system og genvinding af bremseenergi kører endnu længere på literen end i forgængeren. Fx formår den firehjulstrukne 2,0 TDI med 140 hk at køre hele 17,2 km/l. Vælger man samme motor med 2WD, kører man hele 18,9 km/l i gennemsnit. Det gør Tiguan til en af de mest sparsomme biler i SUV-segmentet. Har man ikke det store off-road behov tilbyder Volkswagen den nye Tiguan med træk på forhjulene: 1,4 TSI med 122 eller 160 hk fås begge som forhjulstrækkere ligesom de to TDI-motorer med 110 og 140 hk. Den nye Tiguan fås med de nævnte 1,4 TSI-motorer med hhv. 122 og 160 hk samt en TSI 2,0 med 210 hk, og tre versioner af 2,0 TDI med hhv. 110, 140 og 170 hk.
    Volkswagen har naturligvis udstyret den nye Tiguan godt fra start. Standardudstyret på Trend & Fun omfatter bl. a. aircondition, autohold-funktion, fartpilot, elektrisk indstilling af sidespejle med varme, 12 V stik i bagagerummet og 16″ fælge.
    DK-pakke med to-zonet klimaanlæg, sædevarme og opvarmede sprinklerdyser fås til 10.000 kr.. Teknikpakken med bl. a. regnsensor, automatisk nedblænding af bakspejl og parkeringshjælp fås ligeledes til 10.000 kr.
    Merprisen fra Trend & Fun til Track & Field, der er offroad-udgaven med en let modificeret front og beskyttelsesplader under bunden, der gør den terrængående er på 10.000 kr. For det beløb får du bl.a. 16″ alufælge, offroad-køreprogram og
    dæktryks-kontrol.
    Op til Sport & Style, der er den mest luksuriøse onroad-version, er der 20.000 kr., men her får du bl. a. 17 ” alufælge, sportssæder, sportsundervogn, træthedsregistrering, tonede ruder bag og tagræling i alu-look.
    Tiguan kan sammensættes så den matcher dit helt personlige behov og den starter allerede ved 365.990 kr.
    Den nye Tiguan kan opleves i weekenden d. 10.-11. september hos alle landets Volkswagen-forhandlere, der holder Åbent Hus både lørdag og søndag fra 11.00 – 16.00.
    Udover at have premiere på Tiguan, vil der være rig lejlighed for at stifte bekendtskab med Volkswagens bredde firmabilssortiment og få råd og vejledning om finansiering og beskatningspriser. Fx tilbyder Volkswagen nu den nye Passat til
    beskatningspriser allerede fra 255.349 kr.