Kategori: Biltrafik

  • EU’s dækmærkning, kort fortalt

    Oprettet 01/11/2012 – 08:00

    Hvad er EU’s dækmærkning?
    Det er en ny EU-forordning, der indfører en standardiseret mærkning af dæk, som vil give flådeejere og professionelle dækindkøbere værdifuld information om de tre vigtige performanceegenskaber ved dækket:
     Rullemodstand
     Vådgreb
     Udvendig rullestøj
    Mærkaten ligner de eksisterende mærkater for energieffektivitet, der bruges på hårde hvidevarer som køleskabe og vaskemaskiner. Dækmærkaten indeholder imidlertid også oplysninger om produktets sikkerhedsegenskaber.
    Hvad er målet med dækmærkaten?
    Målet er at forbedre trafiksikkerhed, økonomi og miljøhensyn ved at promovere mere brændstofeffektive og sikre dæk med lavt støjniveau. Mærkningsordningen giver slutbrugerne mulighed for at træffe bedre valg, når de køber dæk.
    Hvad er det, der er så vigtigt ved de tre performanceindikatorer?
    Rullemodstanden påvirker køretøjets brændstofforbrug og har derfor en direkte indvirkning på miljøet. Vådgrebet er en vigtig indikator for et dæks sikkerhedsegenskaber og fortæller noget om bremselængden på våd vej. Den udvendige dækstøj berører også dækkenes miljøpåvirkning. For Goodyear Dunlop er sikkerheden altid det vigtigste.
    Fortæller EU-dækmærkaten mig alt, hvad jeg behøver at vide?
    De tre kriterier på EU-mærkaten er et godt udgangspunkt og anses for meget vigtige af sikkerheds- og miljømæssige grunde. Der er dog adskillige andre vigtige kriterier, der bør tages i betragtning, når man bedømmer et dæks egenskaber. Goodyear Dunlop tester over 50 kriterier, når de udvikler et nyt dæk som f.eks dækkets modstandsdygtighed overfor akvaplaning, håndteringen på tør og våd vej og standselængden på tør vej – alle vigtige sikkerhedskriterier, der ikke bliver oplyst på den nye EU-dækmærkat.
    Goodyear Dunlop anbefaler følgende ved valg af dæk:
     Bed din professionelle dækforhandler om rådgivning
     Brug den information, EU-dækmærkaten giver
     Stol på de velkendte dækproducenters kvalitet, pålidelighed og rygte
     Se på uafhængige dæktests
     Vælg dæk efter dine behov og brugssituation
    Hvad får forbrugeren ud af det?
    Indførelsen af en standardiseret dækmærkning giver forbrugere, flådeejere og dækindkøbere adgang til objektiv, pålidelig og sammenlignelig information om tre vigtige dækparametre. Goodyear Dunlop tror på, at den nye mærkat vil hjælpe forbrugerne med at træffe bedre købsbeslutninger, som er rettet mod vigtige aspekter af trafiksikkerheden, f.eks. mht. dækkets vådgreb såvel som rullemodstand, der siger noget om de økonomiske og miljømæssige fordele. Dækmærkaten dækker imidlertid ikke alle vigtige performancekriterier.
    Hvad får EU og de enkelte lande ud af det?
    Dækmærkningens hensigt er ikke blot at forbedre køretøjernes sikkerhed og performance på de europæiske veje, men også at bidrage til EU’s forpligtigelse til at øge energieffektiviteten med 20 % såvel som at reducere CO2-udslippet med 20 % i år 2020.
    Hvilke dæk skal have oplysninger om EU-dækmærkningen?
    De dækkategorier, som er omfattet af den nye lovgivning, er C1 (personbiler), C2 (lette køretøjer) og C3 (tunge køretøjer).
    Følgende kategorier er undtaget fra dækmærkningen:
    • Regummierede dæk
    • Terrændæk til erhvervskørsel
    • Racerdæk
    • Pigdæk (pigbare dæk, hvis de er uden pigge, er inkluderet)
    • Midlertidige reservedæk
    • Dæk, der er designet til køretøjer, som er indregistreret første gang før 1. oktober 1990.
    • Dæk, der har et hastighedsindeks på under 80 km/t
    • Dæk, der har en nominal fælgdiameter, der ikke overstiger 254 mm eller som er 635 mm eller større
    • Motorcykeldæk
    “Det nye EU-dækmærke vil ændre måden dæk bliver solgt og købt på. Fokus vil blive på den vigtige rolle dæk spiller i sikkerhed på vejene og på de kvalitetsfordele som high-end mærker leverer. Vi uddanner vores forretningspartnere og lærer dem, hvordan dækmærkaten kan hjælpe dem med at guide forbrugerne henimod sikrere og mere miljøvenlige dæk. Førende dækproducenter som f.eks. Goodyear Dunlop med højkvalitetsprodukter vil drage fordel af, at den nye dækmærkat, da det giver adgang til objektive og sammenlignelige oplysninger om performance,” siger Arthur de Bok, President Goodyear Dunlop EMEA.

  • Goodyear Dunlops lastbildæk er klar til EU-mærkaten

    Oprettet 25/05/2012 – 06:59

    Goodyear offentliggør i dag, at virksomheden har afsluttet testningen af omkring 500 forskellige lastbildæk fordelt på 16 dæktyper med over 55 dimensioner, og sikret at disse dæk lever op til EU’s dækmærkningsforordning, der træder i kraft den 1. november 2012.
    Testningen blev udført på Goodyear Innovation Center i Luxembourg, som er virksomhedens vigtigste anlæg for forskning og udvikling i regionen og direkte tilknyttet et af Goodyears største produktionscentre for lastbildæk. Goodyear Dunlop skal teste alle virksomhedens dæk. Dette for at overholde en ny EU-forordning, der kræver, at alle dæk får et europæisk mærkat, som viser de tre vigtigste performancekriterier fra og med november i år. Den nye forordning kræver, at producenten tester dækkene til de nye klassificeringer efter strenge EU-testmetoder.
    “Vi er glade for, at mærkaten kommer, fordi det vil være endnu en bekræftelse på, at vores dæk lever op til det, vi bygger på – brændstofeffektivitet uden at gå på kompromis med sikkerheden” sagde Boris Stevanovic, Marketing Director Truck Tires, Goodyear Dunlop EMEA. “Med stigende brændstofpriser i Europa som et løbende problem har vi fokuseret på at levere et stadig større sortiment af produkter, der har mindre rullemodstand og giver lastbilerne mulighed for aktivt at reducere brændstofforbruget på grund af dækkene. Rullemodstanden og vådgrebet er mærkatens vigtigste kriterier, og vi har tillid til, at den officielle europæiske mærkat vil afspejle vores evne til at levere varen på disse områder.”
    Som en del af initiativet til at gøre transporten i Europa mere brændstofeffektiv og reducere CO2-udslippet har Goodyear Dunlop for nylig lanceret det første Flådesymposium, der afholdtes i Bruxelles under titlen “Driving Fuel Efficiency in Europe’s Road Freight Transport”[1]. Under arrangementet deltog omkring 170 eksperter fra offentlige myndigheder, lastbilproducenter og flådeejere fra 15 lande i en endags diskussion og en række workshops, der skulle bidrage til at afdække de udfordringer, sektoren står over for. Ved dette arrangement præsenterede Goodyear Dunlop også sin kalkulator til beregning af brændstofeffektivitet, som står til rådighed for flådeoperatørerne på webstedet www.fleet-calculator.eu.
    Goodyear Dunlop har som førsteprioritet at optimere dækkenes performance til den bedst mulige økonomi og det højeste niveau af sikkerhed, og virksomhedens produkter skiller sig allerede ud på disse performanceområder. Testningen af Goodyear Dunlops dæksortiment, der skulle fastlægge deres klassificering til den nye EU-dækmærkat, gav også ingeniørerne mulighed for endnu engang at få bekræftet mange af de 50 kriterier, virksomheden tester dækkene for, herunder kilometertal, slidstyrke, holdbarhed, håndtering i vådt og tørt føre samt trækkraft egenskaber. Selv om virksomheden støtter helt op om indførelsen af den ny EU-dækmærkat, vil den stadig tale om de andre kriterier, som dens dæk testes for, da de giver kunden et indblik i dækperformance, der rækker ud over mærkaten. Virksomheden har investeret i dækforskning og -udvikling i 112 år, og beskæftiger i øjeblikket over 700 specialuddannede ingeniører og dækspecialister såvel som 270 testkørere, testingeniører og teknikere i EMEA-regionen.
    “Mærkningen er virkelig en god nyhed for dækkøberne, men det er vigtigt at se på det bredere perspektiv. Et dæk, der viser den bedste klassificering i alle kategorier, kan virke som det ideelle dæk, og i nogle tilfælde vil det også være det. Disse er imidlertid kun tre ud af over halvtreds performanceparametre, vi analyserer, tilføjede Stavanovic. Håndtering i tørt føre, holdbarhed og slidstyrke, trækkraft, bremsning på sne og is og ikke mindst kilometertal er andre kriterier, der spiller en afgørende rolle for et lastbil- eller busdæks økonomi og sikkerhed. Vores ultimative mål er at levere dæk, der scorer højt på mærkaten, og vi arbejder os hen imod dette mål, men vi vil ikke markedsføre et produkt, før vi er sikre på, at det ikke går på kompromis med noget aspekt af sikkerheden eller økonomien.”
    Goodyear Dunlop implementerer den påkrævede mærkning fra og med 30. maj, hvor frivillig mærkning tillades af EU. Efter november vil der være mærkningsoplysninger på teknisk reklamemateriale for alle dæk og på internettet i overensstemmelse med EU-kravene.

  • Goodyear udvider Omnitrac-serien til blandet drift

    Oprettet 02/12/2011 – 07:08

    Goodyear præsenterer 14 nye lastbildæk til blandet drift i serierne Goodyear Omnitrac MSS II og MSD II . Dækkene bruges almindeligvis på køretøjer, der arbejder både på vej og off-road, f.eks. byggepladser, lossepladser og stenbrud. Nu dækker serierne alle de almindelige størrelser og indeholder varianter med Duraseal-teknologi, som kan forhindre lufttab ved punktering.
    Goodyears styredæk Omnitrac MSS II og trækdækket MSD II indeholder begge Omnitrac Max Technology, der kombinerer den nyeste teknologi indenfor materialer og design, herunder slidbanematerialer med god modstandsdygtighed over for skader, robuste karkassekonstruktioner og forbedrede slidbanemønstre. Dette medfører et suverænt kilometertal ved både vej- og offroad-drift såvel som fremragende trækegenskaber i forhold til forgængerne[1]. Dækkene har brede slidbaner for større kilometertal, beskyttelse mod fastholdelse af sten og god bortledning af mudder. De kan regummieres og øger derfor flådens effektivitet. Forbedringen af slidbanematerialet giver også bedre bremseevne og reduceret støjniveau. Beskyttelse mod skader er afgørende for dæk, der anvendes under barske forhold, for at forhindre snit og punkteringer, der kan ødelægge karkassernes mulighed for regummiering.
    Den nye forbedrede karkassekonstruktion er modstandsdygtig over for skader, har en lang levetid og kan derfor mønsteropskæres. Større kilometertal, forbedret beskyttelse mod skader, rustbestandighed, mindre ‘udvidelse’ og større robusthed pga. et stærkt slidbanemateriale, der er modstandsdygtigt over for aldring, et særligt underslidbanemateriale, specialdesignede bæltematerialer samt et ‘ultrastrækbart’ karkassemateriale. Alt dette betyder større driftsikkerhed, mindre nedetid og bedre økonomi.
    DURASEAL-TEKNOLOGI
    Goodyears unikke, patenterede og innovative Duraseal-teknologi fås til visse Omnitrac MSS II- og MSD II-dæk. Hvis en genstand på op til 6 mm trænger igennem dækket, forhindrer det indbyggede Duraseal-forseglingslag i slidbanen, at der slipper luft ud, selv hvis genstanden fjernes. Dette betyder, at lastbilerne kan forblive i drift og spare dyr nedetid, selv om en genstand er trængt gennem slidbanen. Teknikken kan også forhindre, at dækket kører med for lavt lufttryk, hvilket er en af de vigtigste årsager til for tidligt dæksvigt.
    OMNITRAC MSS II
    Goodyears Omnitrac MSS II-styredæk har en bred slidbane med ‘slalom’-riller i centerlinjen og solide skulderribber. Beskyttelse mod stengennemtrængning kombineret med en dobbelt rillevinkel giver større modstand mod sten, der borer sig ind i dækket og bedre selvrensning af rillerne. Dette giver et større kilometertal, forbedret bremseevne både på vej og off-road samt bedre beskyttelse mod skader. Slidbanemønstret, der har fire eller fem ribber afhængigt af dimensionen, har et specialdesignet mønster, der reducerer vejstøj. Omnitrac MSS II opfylder kravene i fremtidens (2012) EU-regulativ 661 om støj og rullemodstand.
    OMNITRAC MSD II
    Kilometertallet er hovedfordelen ved Goodyear Omnitrac MSD II’s design så vel som reduceret rullemodstand, der betyder lavere brændstofforbrug og reduceret støjniveau. Omnitrac MSD II opfylder desuden kravene i fremtidens (2012) EU-forordning 661 om støj og rullemodstand.
    Goodyear Omnitrac MSD II-trækdæk har også en bred slidbane for større kilometertal. Af øvrige fordele kan nævnes slidbanens massive ribbe i centerlinjen, der forbedrer slitageegenskaberne. Den er anbragt mellem kontinuerlige, åbne riller, der er vinklet mod skuldrene og giver en bedre selvrensning. Dækkets trækkraft i mudder er forbedret ved hjælp af forskudte skulderblokke. Lige som hos Omnitrac MSS II reducerer det specialdesignede mønster vejstøjen.
    DÆKSTØRRELSE
    For at fuldende denne serie til blandet drift har Goodyear lanceret en ny dækdimension. 325/95R24 er slangeløs og svarer i størrelse til 12.00R24. Det nye dæk giver en øget lastkapacitet på 500 kg pr. aksel sammenlignet med 12.00R24.
    NYE DIMENSIONER:
    12R22.5 MSS II TL
    12R22.5 MSD II TL
    12.00R20 MSS II TT
    12.00R20 MSD II TT
    275/70R22.5 MSS II TL
    265/70R19.5 MSS II TL
    12.00R24 MSS II TT
    12.00R24 MSD II TT
    325/95R24 MSS II TL
    325/95R24 MSD II TL
    385/65R22.5 MSS II TL
    385/65R22.5 MSS II Duraseal TL
    295/80R22.5 MSS II TL
    295/80R22.5 MSD II TL II
    Andre tilgængelige størrelser:
    315/80R22.5 MSS II
    315/80R22.5 MSD II
    315/80R22.5 MSS II Duraseal
    315/80R22.5 MSD II Duraseal
    13R22.5 MSS II
    13R22.5 MSD II
    13R22.5 MSS II Duraseal
    13R22.5 MSD II Duraseal
    385/55R22.5 MSD II (super single trækdæk)
    495/45R22.5 MSD II (super single trækdæk)
    Dækkene kan alle mønsteropskæres og regummieres.

  • Nye serier af lastbildæk fra Fulda

    Oprettet 28/11/2011 – 07:08

    Fulda, en af Tysklands førende producenter af kvalitetsdæk, præsenterer lastbildækserierne Fulda Ecocontrol 2 og Fulda Ecoforce 2 . De nye dæk er takket være deres brede anvendelsesområde og nye design en ideel løsning med generelt gode egenskaber til operatører af erhvervskøretøjer, der ønsker at reducere deres driftsomkostninger. De nye serier af henholdsvis styre- og trækdæk er til køretøjer, der opererer både i langturs- og regionaltransport såvel som inden for distribution. Dækkenes egnethed til både langturs- og regionaltransport giver større fleksibilitet i driften. Desuden giver et nyt karkasse- og slidbanedesign lastbiloperatørerne mulighed for besparelser pga. balancen mellem lavere brændstofforbrug og større kilometertal. De nye dæk overholder den fremtidige EU-lovgivning 661/2009 med hensyn til rullemodstand og støjniveau.
    Fulda Ecocontrol 2-styredækket erstatter Ecocontrol + og Regiocontrol +. Fulda Ecoforce 2-trækdækket erstatter Ecoforce + og Regioforce +. De nye Fulda Ecocontrol 2 og Ecoforce 2 har gode egenskaber inden for både rullemodstand og kilometertal. De nye dæk er samtidig lettere og giver mulighed for større nyttelast. Vægtbesparelsen varierer fra knap 2 kg til mere end 6 kg pr. dæk, afhængigt af dimensionen1.
    “De nye dæk, Fulda Ecocontrol 2 og Fulda Ecoforce 2 , giver større fleksibilitet for de mange operatører af erhvervskøretøjer, som kører med både langturs- og regionaltransportkøretøjer. Dækkenes performancebalance er ensbetydende med både god rullemodstand for lavere brændstofforbrug og et højere kilometertal for længere levetid. Den nye Fulda-serie er perfekt til den omkostningsbevidste flådeoperatør,” siger Boris Stevanovic, marketingdirektør for lastbildæk hos Goodyear Dunlop Tires Operations S.A.
    FULDA ECOCONTROL 2
    Fulda Ecocontrol 2-styredæk har en ny karkasse, som er blevet udformet ved hjælp af numeriske værktøjer, hvilket har resulteret i et ensartet slid og et godt kilometertal. Slidbanemønstret består af høje lameller, der sikrer god bremseevne i vådt føre og gode all-season-egenskaber. Disse egenskaber og den nye slidbaneteknologi, der er rettet mod kilometertallet, forbedrer slitageegenskaberne og bidrager derved til et højere kilometertal. Slidbanemønstret reducerer desuden dækstøjen. Det nye dæk er også lettere end dets forgængere pga. den nye konstruktion, hvilket forbedrer lastkapaciteten. Rullemodstanden i Fulda Ecocontrol 2 er forbedret i forhold til forgængeren. Sammen med et godt kilometertal betyder dette, at operatørerne kan glæde sig over lavere brændstofudgifter og dæk med lang levetid1.
    FULDA ECOFORCE 2
    Fulda Ecoforce 2-trækdæk har lige som Ecocontrol 2 en ny karkasse med tilsvarende fordele i form af ensartet slitage og et godt kilometertal. Et forbedret træk er endnu en vigtig fordel, som skyldes et dybt slidbanedesign med 5 blokke og semi-åbne skuldre. Lige som på Ecocontrol 2 er slidbaneteknologien udviklet med henblik på at forbedre kilometertallet. Disse egenskaber betyder, at man ikke blot opretholder et godt træk gennem hele dækkets levetid, men at også vådgreb og vinterperformance bevares på et højt niveau. Under vinterforhold og i mudder forbedrer skulderdesignet trækegenskaberne og udskridningsmodstanden. Desuden har dækket en selvrensende slidbane, et slidbanemateriale med højt kilometertal og større modstandsdygtighed overfor skader. Også dette dæk har forbedrede egenskaber i forhold til forgængeren.1.
    FULDA TRAILERDÆK
    Trailerdækkene Fulda Ecotonn og Ecotonn + fuldender serierne Fulda Ecocontrol 2 og Ecoforce 2. Disse dæk er egnet til både langturs- og regionaltransport og fås i dimensionerne 385/65R22.5 og 385/55R22.5 så vel som i dimensionerne 17,5” og 19,5” til trailere med lav platform.
    DIMENSIONER :
    De nye dæk fås i følgende dimensioner
    295/80R22.5 152/148 M
    315/70R22.5 154/150 L (152/148 M)
    315/80R22.5 156/150 L (154/150 M)
    Alle dækkene kan mønsteropskæres og regummieres.
    1 Alle nævnte sammenligninger er baseret på interne vurderinger fra Goodyears innovationscenter i Luxembourg i løbet af 2010 og 2011.