Kategori: SuperBrugsen

  • Coop bag hidtil største bogudsalg i dagligvarehandlen

    Oprettet 29/01/2010 – 14:43

    En million bøger bliver sat på udsalg fra mandag den 1. februar klokken 9 i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen og Fakta. Dermed står Coop bag det hidtil største bogudsalg i dagligvarehandlen.
    Kvickly har flest titler på Coops store bogudsalg. Mange af bøgerne sælges til under halv pris.
    De to sidste uger i februar kulminerer bogudsalget med et særligt børnebogsudsalg. Her kan man bl.a. købe de populære børnebøger med Pippi, Emil, Karlsson på taget, Peter Pedal, Troldepus, Disneys elskede figurer, Anne & Lotte, Bamse, Kylling & Ælling og Kaj & Andrea og mange andre.
    Det bliver også muligt at gøre nogle gode bogkup med de kendte børnebogsforfattere som blandt andre Josefine Ottesen, Dennis Jürgensen, Jørgen Clevin, Kenneth Bøgh Andersen og Thomas Winding.
    Bogudsalget i Kvickly har derudover et klimaks med konkurrencer, hvor det er muligt at vinde et eksemplar af Arne Jacobsens ”Ægget” eller fem Muno lamper. På www.kvickly.dk kan man endvidere vinde 10 stk. gavekort á 500 kr. samt stakkevis af bøger.
    I et husstandsomdelt udsalgskatalog kan man også læse om en konkurrence, hvor man kan vinde en rejse for to personer til Washington DC i samarbejde med forlaget Hr. Ferdinand, Profilrejser og KLM.
    Også SuperBrugsen, Dagli’Brugsen og Fakta tager del i det store bogudsalg med årtusindets stærkeste krimier, 2009s hotteste samtalebog med Charlie Hotel Oscar Kilo til 79,95 kr., en biografi med Keld og Hilda Heick til 49,95 kr. og ikke mindst verdens mest elskede børnebogsfigurer Den store bog om Pippi og Den store bog om Emil – frit valg 69,95 kr.

  • Stort prisfald på økologiske varer

    Oprettet 12/01/2010 – 13:49

    SuperBrugsen sænker priserne på økologi med 20 procent
    Prisen på flere hundrede forskellige økologiske varer falder i de næste to uger med 20 procent i SuperBrugsen.
    På denne måde ønsker kæden at give økologien en stærk start på 2010. Prisfaldet gælder fra mandag den 11. januar til lørdag den 23. januar.
    “Sidste år hvor alle kun talte om discount og billige varer, lykkedes det os at fastholde det rekordhøje niveau fra 2008. Men det er ikke noget, der kommer af sig selv. Midlerne er massiv markedsføring i tilbudsaviser, butikker og andre medier og mange nye velsmagende økologiske varer”, siger kædedirektør Mette Maix, SuperBrugsen.
    En ny opgørelse viser, at SuperBrugsen faktisk formåede at øge sit salg af økologiske varer i 2009 og nåede en andel på 5,5 procent af kædens salg af fødevarer.
    “Vi er stolte over, at vi har bidraget til at fremme økologiske varer i en sådan grad, at Danmark i dag er det land i verden, hvor de økologiske varer har den største andel af det samlede dagligvareforbrug. Det vil vi fortsætte med i 2010 med nye initiativer, der stimulerer interessen for økologiske kvalitetsvarer yderligere,” siger Mette Maix.
    SuperBrugsens fremstød for økologi sker som led i Coops ansvarlighedsplan “1-4-40”, hvor miljø/økologi er et af de 4 indsatsområder.