Kategori: Underholdning

  • Grækenland bliver årets ferieland

    Oprettet 27/03/2013 – 16:59

    Bravo Tours tyvstarter sæsonen og når op på 16 fly om ugen til Grækenland
    Grækerne på de populære græske ferieøer Kreta og Rhodos står allerede klar med åbne arme for at modtage årets første danske feriegæster. Allerede 4. april letter de tre første fly fra danske lufthavne med kurs mod Middelhavsøerne.
    Det er Bravo Tours, der trodser den øvrige danske charterrejsebranche ved at starte sæsonen fire uger tidligere.
    – Vi fornemmer, at danskere ikke kan få nok af Grækenland. Især Kreta er populært, siger administrerende direktør Peder Hornshøj. Bravo Tours sender allerede 9. april de to næste fly til Kreta.
    – Når vi er i fuld gang i løbet af april, har vi tre ugentlige fly til Rhodos, syv til Kreta, tre til Santorini og tre til Zakynthos, siger Peder Hornshøj, der forventer at sende flere end 30.000 danskere til de fire græske øer i sommer.
    Grækenland bliver dermed Bravo Tours’ og dermed hele rejsebranchens mest populære ferieland i 2013.
    Det økonomisk hårdt plagede Grækenland har turisme som et af de vigtigste erhverv, og grækerne glæder sig til at sæsonen starter. Grækernes egen påske ligger fire uger efter den danske, og ingen grækere holder ferie før påske. Derfor er glæden ekstra stor over, at Bravo Tours starter sæsonen så tidligt.
    På såvel Rhodos og Kreta har tv meldt deres ankomst for at modtage årets første turister.
    Peder Hornshøj angiver flere årsager til Grækenlands popularitet.
    – Populariteten er ikke ny. Ferieøerne har utroligt mange stamgæster. Nogle har måske uretmæssigt været lidt tilbageholdende i Grækenlands kriseperiode over de sidste par år, men alt har jo fungeret optimalt. Det har danskerne fundet ud af, og derfor valfarter man tilbage til Grækenland. Og så er det jo billigt, både at købe rejsen og at leve dernede. Desuden er vejret som regel altid godt fra starten af april. Man får megen ferie for pengene, siger Peder Hornshøj.

  • Størst i Norden på smartphones tilbehør

    Oprettet 01/11/2012 – 10:02

    I forbindelse med lanceringen af iPhone 5 er Tura Scandinavias sortiment af tilbehør til smartphones blevet udvidet til tæt ved 900 forskellige produkter. Det sker for at kunne imødekomme efterspørgslen og for at være konkurrencedygtige på et marked med stort potentiale. Sortimentet omfatter produkter fra otteogtyve velrenommerede varemærker og her finder man alt fra beskyttende cover, tasker, kabler og hovedtelefoner til rengøringsprodukter med mere. “Siden sidste opdatering af præsentationen i juni i år, er sortimentet forøget med næsten 400 produkter. Dengang sagde vi at vi højst sandsynligt havde Nordens største produktportefølje. Spørgsmålet er om vi i dag skal omformulere os til at påstå at vi har Nordens største sortiment”, siger Peter Eriksson, Marketingchef hos Tura Scandinavia AB. Sortimentet omfatter alt hvad du behøver på tilbehørsvæggen og det findes nu samlet i en brugervenlig og overskuelig præsentation med links ind til hjemmesiden på hvert produkt.

  • momondo lancerer feriebolig-søgning i samarbejde med SunnyRentals

    Oprettet 01/11/2012 – 08:00

    Nu behøver man blot at lede ét sted, hvis man vil have en god flybillet og samtidig bo med plads til hele familien eller venneskaren i en feriebolig. momondo.dk og SunnyRentals.com har indgået et samarbejde, så man nu kan søge efter ferieboliger på momondo.dk.
    Der kan være mange penge at spare og meget fleksibilitet at hente, hvis man booker flybillet og overnatning hver for sig. Det har mange danskere allerede fundet ud af. Og nu behøver man kun at gå ét sted hen, hvis man vil have overblikket over flyafgange og priser samt bestille en privat feriebolig med plads til hele familien.
    Fra i dag kan man nemlig søge på de mere end 100.000 ferieboliger, som SunnyRentals.com stiller til rådighed i hele verden på momondo.dk.
    ”Hos SunnyRentals.com har vi været på udkig efter en global rejsesøgemaskine, der kan gøre det muligt at finde billige flybilletter til at supportere vores 109.000 ferieboliger rundt omkring i verden. momondo har en af markedets bedste søgemaskiner, så vi er glade for at kunne samarbejde med en portal der er aktiv i 15 lande og som ligeledes har et godt brand,” siger Kim Konstantin Sølbeck, Vice President fra SunnyRentals.com.
    Billigere ferier og nemmere planlægning
    Kun at skulle søge fly og indkvartering til ferien eller weekendopholdet ét sted gør det ikke bare nemmere at finde ferien. Det kan også betyde, at turen til udlandet bliver billigere – især hvis man vil rejse flere sammen. For eksempel kan der ofte spares op mod 60% ved at leje en feriebolig hvis man rejser 4 personer eller mere. Ligeledes får man separate børneværelser og et køkken der er åbent 24 timer i døgnet.
    ”Vi arbejder hele tiden på at udvikle og skabe et brugervenligt site, der tilbyder prisgennemsigtighed på alt til rejsen. Samarbejdet med SunnyRentals.com giver brugerne mulighed for at planlægge deres rejse selv og søge efter billige ferieboliger i mere end 60 lande rundt omkring i verden. Og for rigtig mange mennesker er en feriebolig et oplagt valg, når først flybilletten er bestilt,” siger Martin Lumbye, Partner i momondo.

  • Fremhæv din personlighed – Med nye Koss hovedtelefoner!

    Oprettet 08/01/2013 – 10:59

    Efter 28 år bevarer Koss Porta Pro 2.0 sin position som en af verdens mest elskede hovedtelefoner. De besidder en kombination af god lydkvalitet og praktisk design til en fornuftig pris, hvilket er en af ​​grundene til at de er i efterspørgslen år efter år, samtidigt med at testresultaterne er i topklasse. Da vi i stigende grad i dag ønsker at fremhæve vores egen personlighed som noget unik, har Koss på denne baggrund udviklet fem nye farve kombinationer – kun til det nordiske marked. De lanceres i både Porta Pro 2.0 og iPorta Pro 2.0-serien. Porta Pro 2.0 er for dem, der ønsker at lytte til musik uden afbrydelse, mens iPorta Pro 2.0 har en indbygget mikrofon for telefonopkald og passer til de fleste smartphones på markedet. De nye modeller har lyse farver og har følgende farvenavne:
    White Blueberry,White Strawberry, White Lemon, White Orange og White Pitahaya.

  • Hospitalsklovn fik drømmerejse af kronisk syg dreng

    Oprettet 07/01/2013 – 13:59

    6.000 mennesker deltog i Falk Lauritsen Rejsers store julekonkurrence, hvor det gjaldt om at nominere en helt særlig ven til et rejsegavekort på 20.000 kr. Det blev hospitalsklovnen Lulu, som løb med den store pris.
    Til jul udveksler vi ønskesedler og giver gaver til venner og familie, men måske er der også folk, som vi normalt ikke er på gaver med, der fortjener lidt opmærksomhed?
    I Falk Lauritsen Rejsers store julekonkurrence gjaldt det for en gangs skyld ikke om at vinde noget til sig selv, men om at nominere en helt særlig person, som er med til at berige hverdagen. Fodboldtræneren, kassedamen eller bare én som har brug for lidt opmuntring.
    Præmien var et rejsegavekort på 20.000 kr.
    Mange uselviske konkurrencedeltagere
    Og den opfordring tog rigtig mange imod. Ikke mindre end 6.000 mennesker indsendte deres nomineringer ledsaget af en tekst på max 150 ord som skulle argumentere for, hvorfor lige præcis deres kandidat ville være den rigtige vinder.
    I sidste ende blev det hospitalsklovnen Lulu, som er på H.C. Andersens børnehospital/Odense Universitetshospital, der vandt prisen. Lulu blev indstillet af Annika Grænse, hvis ni-årige søn Patrich har en immundefekt og derfor er på hospitalet en gang hver måned. Det har han været, siden han var to år gammel.
    Fortjent præmie til hospitalsklovnen Lulu
    ”Lulu har enorm stor betydning for min søn og hele vores familie. Hun skaber glæde og tryghed, fjerner fokus fra det ubehagelige ved sygdommen, påvirker min søns humør i rigtig positiv retning og er med til at gøre hospitalsbesøgene til en meget bedre og mere behagelig oplevelse for ham. Hendes indsats og betydning er uvurderlig, og derfor var der ingen tvivl for os om, at vi ville indstille hende til denne drømmerejse, da lejligheden bød sig”, fortæller Annika Grænse.
    Mange gode kandidater
    Også Falk Lauritsen Rejsers direktør, Søren Falk Lauritsen er glad for udfaldet af konkurrencen.
    ”Julen handler jo meget om at give noget og få noget igen, men vi synes det var spændende med denne uselviske konkurrence. En konkurrence hvor det handlede om at vinde noget helt ekstraordinært til en person, som har gjort en forskel og – vel at mærke – uden at forvente at få noget til gengæld. Der har været rigtig mange gode og egnede kandidater imellem, men der er ingen tvivl om, at hospitalsklovnen Lulu er en fortjent vinder, og vi har stor respekt for det enormt betydningsfulde arbejde, som hospitalsklovnerne udfører på hospitaler rundt om over hele landet”, fortæller Søren Falk Lauritsen.

  • Electropop-bandet Retro Stefson danser løs i VEGA

    Oprettet 07/01/2013 – 11:59

    VEGA og Beatbox præsenterer
    Electropop-bandet Retro Stefson danser løs i VEGA
    Islandske Retro Stefson indtager den 17. april Lille VEGA med deres eklektiske afro-electropop, som indbyder til store smil og heftige danse-moves. Bandet har deres nye, selvbetitlede album med.
    Multisproget musik
    Island er ikke den første reference, man får, når Retro Stefsons legende electropop smører ens øregange med solskin, afrikanske og sydamerikanske beats. Ikke desto mindre stammer det syv mand store bandkollektiv fra den kolde ø mod nord, og man kan også fange islandske tekster i deres hyper-eklektiske musik, der også byder på tekster på engelsk, fransk og portugisisk.
    Kæmpehittet ”Kimba”
    Septetten er kendt for at følge op på de festlige referencer i deres musik med et tight og gennemført liveshow, hvor der ikke bliver sparet på disco-moves eller fællesdans. I 2012 udgav Retro Stefson deres tredje album, som var selvbetitlet, og herfra har singlerne ”Glow” og ”Qween” indtaget førstepladsen på den islandske single-hitliste. Sammen med kæmpehittet ”Kimba”, fra det forrige album Kimbabwe, er der garanti for kæmpe smil og slidte skosåler i Lille VEGA den 17. april.
    Nomineret til Nordic Music Prize
    Retro Stefson er med deres seneste, selvbetitlede album blevet nomineret til dette års Nordic Music Prize. En lang række branchefolk fra de nordiske lande har udvalgt, hvad de synes er dette års bedste nordiske album. Retro Stefsons evner til altid at balancere på den gode side af poppen; den side som er kreativ, cool og under konstant udvikling, er faldet i juryens smag.
    Fakta om koncerten:
    Retro Stefson
    Onsdag den 17. april kl. 21.00
    Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
    Pris: 120 kr. + gebyr – Forsalg starter i dag mandag via www.vega.dk, Billetlugen og i Fona.

  • 2,9 millioner til Stege

    Oprettet 07/01/2013 – 09:59

    En spiller fra Møn blev millionær på sit Joker-spil i lørdags. Den heldige mønbo har vundet 2.961.268 kroner.
    Der bor lige over 11.000 mennesker på Møn. Og en af dem er med stor sandsynlighed blevet millionær i weekenden. Joker-tallene faldt nemlig sådan ud, at kun én spiller har den rigtige række på sin kvittering. Og den kvittering er købt i Stege på Møn. Gevinsten er på 2.961.268 kroner.
    Der er spillet en LynLotto med Joker hos SuperBrugsen Lendemark, Vasen 3, 4780 Stege.
    Den nyslåede millionær er årets første hos Danske Spil. Vedkommende vil blive tilbudt økonomisk rådgivning af Danske Spil lige som alle andre, der vinder over 1,5 millioner kroner.
    Lottos 1. præiepulje fortsætter med at vokse frem til på lørdag. Her er den på 15,2 millioner kroner, mens den rigtige Trumf er yderligere 15,4 millioner værd.

  • Prøv noget nyt – tjek ind på et pirathotel

    Oprettet 02/01/2013 – 12:00

    Hvis ikke det er nok med lækre, børnevenlige strande og gode spisesteder for hele familien, så skulle man måske overveje noget helt nyt og anderledes. Til foråret er der mulighed for at tjekke ind på Mallorcas første pirathotel med Falk Lauritsen Rejser.
    Den lille badeby Santa Ponsa, der ligger 20 km fra Mallorcas hovedby Palma, er kendt for at være et mere roligt og familievenligt feriemål end de mere kendte nabobyer som Magalluf og Palma Nova.
    Men snart bliver det for alvor også vildt og farverigt i Santa Ponsa, hvor øens første pirathotel slår dørene op til foråret.
    ”Pirates Village er både en nyhed for os, men også en stor nyhed for Mallorca og De Baleariske Øer”, fortæller produktchef Michael Buch fra Falk Lauritsen Rejser og fortsætter:
    ”Det er et temahotel, der er bygget op omkring en pirathistorie, som man kan følge med i fra man tjekker ind til man tjekker ud. Historien om Kaptajn Roses, hans smukke hustru, deres loyale hund og den ondskabsfulde troldmand udspiller sig i piratbyen Pirates Village, hvor børnene tages med på et rigtigt sommereventyr og jagten på en stor skat.”
    En totaloplevelse for familiens yngste
    Hotellet, der ligger ca. 300 meter fra stranden, er en totaloplevelse for de yngste familiemedlemmer fra 3 år og fremefter. I poolområdet finder man et piratskib, rundt om på værelser og fællesområder bærer interiør præg af sørøverhistorien og undervejs er der mulighed for at følge med i historien på egen hånd eller via fællesarrangementer.
    Der er mulighed for tilkøb af all inklusive, men får mor og far alligevel brug for en fridag fra piratlandsbyen, er der også en masse at komme efter udenfor hotelområdet, fortæller Michael Buch:
    ”Santa Ponsa er måske ikke så kendt som flere af nabobadebyerne, men her er en rigtig lækker, børnevenlig strand, en fin marina, hyggelige restauranter samt en lang række lokale byer og udflugtsmål i nærheden”, fortæller Falk Lauritsen Rejsers produktchef.
    Direkte fra alle de store lufthavne
    Santa Ponsa og Pirates Village er inden for rækkevidde for folk i hele landet med direkte afgang fra både København, Billund og Aalborg.
    ”Vi gør det nemmere for gæster i de forskellige egne af landet at opleve Santa Ponsa og dette nye temahotel. Og så bliver Mallorca ved med at være uhyre populær blandt danskerne. Alene fra Aalborg har vi udvidet kapaciteten med mere end 50 procent flere pladser i forhold til sidste år”, siger Michael Buch.
    Også Falk Lauritsen Rejsers direktør er begejstret:
    “Mallorca har igennem mange år været blandt vores allermest efterspurgte rejsemål. Øen byder på noget for enhver smag, men et decideret temahotel, er noget helt nyt. Vi glæder os over at være de første på det danske marked til at introducere dette nye koncept, som falder vældigt godt i tråd med vores ønske om at gøre noget ekstra for de mange børnefamilier, som vælger at rejse til Mallorca igen og igen”, fortæller Søren Falk Lauritsen.

  • Nytårsmillioner til PLUS-spiller og spiller i Vanløse

    Oprettet 02/01/2013 – 09:59

    To spillere går ind i 2013 som tredobbelte Lotto-millionærer. De vandt begge 3.877.114 kroner i årets sidste trækning.
    To steder i landet kunne champagnepropperne springe endnu højere end i resten af kongeriget. Her var der nemlig ikke bare et nyt år at fejre, men også en nyvunden milliongevinst i Lotto.
    Lørdagens vindertal i Lotto faldt sådan ud, at to spillere deler 1. præmiepuljen. Den ene spiller er automatisk med hver uge via sit PLUS abonnement, mens den anden har spillet hos:
    Tobakshuset, Godthåbsvej 245, 2720 Vanløse.
    Begge spillere vinder 3.877.114 kroner og får tilbudt millionærrådgivning, ligesom alle andre spillere hos Danske Spil, der vinder over 1,5 millioner kroner.

  • Julen bød på fire nye millionærer

    Oprettet 27/12/2012 – 10:59

    Der var julegaver i millionklassen til fire spillere hos Danske Spil – mens hele 20 danskere vandt 100.000 kroner i ekstra trækningen 2. juledag.
    Allerede den 22. december fik tre danskere sig en tidlig julegave, da Lotto- og Jokertrækningen løb over skærmen.
    Den største gave kom i Lotto, hvor en enkelt spiller ramte de syv vindertal og kunne åbne pakken med 7.791.462 kroner. Gevinsten er vundet på en LynLotto købt hos Kvickly, Nygårds Plads 25, 2605 Brøndby.
    To spillere ramte den gyldne Joker-kombination og vandt begge 1.000.000 kroner. De er vundet på:
    – en 5 ugers Lotto med Joker Lørdag købt hos Dagli’Brugsen, Hovedgaden 21, 4623 Lille Skensved
    – en LynLotto med Joker Lørdag købt hos Skjold Burne, Adelgade 70, 4720 Præstø
    1. juledag var heldet med en fjerde spiller, denne gang på Danske Spil Casino. Her vandt en spiller 5.340.416 kroner på spillet Mega Fortune Wheel.
    De fire nybagte millionærer får alle tilbudt økonomisk rådgivning af Danske Spil – ligesom alle andre spillere, der vinder mindst 1,5 millioner kroner.
    Derudover var der 2. juledag ekstra trækning i Onsdags Lotto blandt alle præmiegivende rækker om 20 x 100.000 kroner. De 20 gevinster er faldet her:
    – Føtex, 4000 Roskilde
    – SuperBrugsen, 6870 Ølgod
    – Dagli’Brugsen Spodsbjerg, 5900 Rudkøbing
    – Spar, 6710 Esbjerg V.
    – Hjallerup Døgnbutikken, 9320 Hjallerup
    – Statoil Servicenter, 4840 Nørre Alslev
    – SuperBrugsen, 4560 Vig
    – Torvekiosken, 2610 Rødovre
    – Havnekiosken, 4850 Stubbekøbing
    – Dagli’Brugsen, 4850 Stubbekøbing
    – Spar, 4750 Lundby
    – Spar, 7860 Spøttrup
    – Fem har vundet via PLUS abonnement
    – Tre har vundet via danskespil.dk