Kategori: Elektronik

  • Black & Deckers populære have duo for forstærkning. Ny 36 Volt løvblæser fra Black & Decker.

    Oprettet 28/03/2013 – 14:59

    I foråret 2012 lancerede Black & Decker to kraftige havemaskiner udstyret med 36 V batteri: En græstrimmer og en hækkeklipper. I år fik de følgeskab af en lige så stærk løvblæser.
    Black & Decker 36-volt batteri platform giver fleksibilitet kombineret med ydeevne, der normalt kun kan hentes fra stikkontakten. Sidste års nyheder, GLC3630L græstrimmer og GTC3655L hækkeklipper er maskiner der takket være 36-volt batteri giver en kombination af styrke og mobilitet. I år får de selskab af løvblæseren GWC3600L.
    Ligesom sine søskende er GWC3600L baseret på e-drev teknologien, en unik gear- opsætning som optimerer effekttab. Brugeren har også mulighed for at vælge mellem to energibesparende tilstande: ”power boost” og ”eco runtime”, den første for maksimal effekt, og den anden giver længere driftstid. Køretiden er nok til at blæse eller suge bladene op i en normal størrelse have. Batteriet er af lithiumtypen og genoplades på 60 minutter. Når sugefunktionen er aktiv findeles bladene af en komposterings valse, før de opsamles i en 25 liters beholder. Det findelte haveaffald fremskynder komposterings processen, fordi nedbrydningen starter hurtigere.
    GWC3600L vejer kun 3,4 kg. Den lave vægt og motorens placering gør det nemt at holde maskinen med blot én hånd. Maskinen leveres med en 25-liters opsamlingspose, lader og et mundstykke til løvsugning og en til løvblåsning.
    Varemærket Black & Decker er en del af Stanley Black & Decker og er primært rettet mod forbrugere med produkter indenfor el-værktøj, tilbehør, have og husholdning. Black & Decker står for kvalitet, innovation, design og pris- attraktive produkter. Produkterne markedsføres i mere end 100 lande verden over. Black & Decker har et godt omdømme og er placeret på top 5 listen over kendte mærker, ifølge en undersøgelse udviklet af Superbrands ®. Virksomheden respekterer behovet for balance mellem industri og miljø, for at kunne opretholde et godt og sundt miljø. De designer, producerer og distribuerer produkter og tjenester på en måde, der beskytter miljøet.

  • Fremhæv din personlighed – Med nye Koss hovedtelefoner!

    Oprettet 08/01/2013 – 10:59

    Efter 28 år bevarer Koss Porta Pro 2.0 sin position som en af verdens mest elskede hovedtelefoner. De besidder en kombination af god lydkvalitet og praktisk design til en fornuftig pris, hvilket er en af ​​grundene til at de er i efterspørgslen år efter år, samtidigt med at testresultaterne er i topklasse. Da vi i stigende grad i dag ønsker at fremhæve vores egen personlighed som noget unik, har Koss på denne baggrund udviklet fem nye farve kombinationer – kun til det nordiske marked. De lanceres i både Porta Pro 2.0 og iPorta Pro 2.0-serien. Porta Pro 2.0 er for dem, der ønsker at lytte til musik uden afbrydelse, mens iPorta Pro 2.0 har en indbygget mikrofon for telefonopkald og passer til de fleste smartphones på markedet. De nye modeller har lyse farver og har følgende farvenavne:
    White Blueberry,White Strawberry, White Lemon, White Orange og White Pitahaya.

  • Pentax lancerer nyt avanceret kompaktkamera

    Oprettet 07/01/2013 – 16:00

    Pentax MX-1 er en ny model med avancerede specifikationer, som bl.a: 1/1.7” bagbelyst CMOS-sensor med 12MP, drejelig 3” LCD-skærm med 920,000 pixels og fotografering i RAW-format. Det er et moderne digitalkamera i retrodesign til den som savner fornemmelsen af de gamle analoge klenodier.
    Nøglefunktioner
    1. Objektivet
    Pentax MX-1 er udstyret med en 4x optisk zoom (svarende til 28-112mm i 35mm format) med lysstyrke F/1.8 til f/2.5. Takket være den store sensor, kombineret med det lysstærke objektiv, kan kameraet give en smuk bokeh (sløring) af baggrunde, der minder om billeder taget med SLR. Derudover har kameraet en super makro funktion, der kan skabe dramatiske nærbilleder af objekter så tæt på som 1 cm fra den forreste linse. Kameraet har også et såkaldt intelligent zoom, der øger zoomområdet på 7.8x, op til 218mm (svarende til 35mm format) uden forringelse af billedkvaliteten.
    2. Sensor
    MX-1 har en nyudviklet bagbelyst CMOS-sensor med 12 megapixel, som tillader ISO-indstilling op til 12800 med lav støj.
    3. Design
    Retrodesignet i eksklusive materialer i form af metal, og en gummieret overflade giver en lækker følelse og finish. Et moderne digitalkamera til den som savner fornemmelsen af de gamle analoge klenodier.
    4. Professionelle funktioner
    Kameraet har låse og indstillingsmuligheder som et systemkamera og kan tage billeder i RAW-format (DNG som i princippet er kompatibelt med alle billedbehandlingsprogrammer).
    5. Dobbelt billedstabilisering
    MX-1 har både digital- og mekanisk billedstabilisering (sensor-shift).
    6. Stor drejelig LCD-skærm
    Den 3” store LCD-skærm er højopløst med hele 920,000 pixels, og den er drejelig for maksimal bekvemmelighed.
    7. Video optagelse
    MX-1 optager i fuld HD (1920 x 1080 pixels, i 16:9, 30 billeder per sekund) i H.264-format. Den har en decideret optager-knap og mulighed for at optage både slow-motion & time-lapse*.
    * I disse tilstande, er opløsningen begrænset til VGA-størrelse (640 x 480 pixels).
    8. Øvrige funktioner
    I. Automatisk pop-up flash
    II. Fjernbetjent sensorer både på for-/bagside
    III. Digital niveau-indikator (2-vejs)
    IV. 15 digitale filtre, bl.a: miniature og legetøjskamera.
    V. En række kreative funktioner som fx: Stretch, Small Face-filter og Collage-funktion.
    VI. Mulighed for at vælge proportioner (4:3, 16:9. 3:2, 1:1)
    VII. SILKYPIX Developer Studio 3.0 LE til PENTAX RICOH IMAGING RAW, software til fremstilling af RAW-filer.
    VIII. Kompatibel med Eye-Fi trådløst hukommelseskort.
    Pris og tilgængelighed
    Pentax MX-1 leveres i løbet af februar og kommer til at koste DKK. 3.999,- inkl. moms.

  • Størst i Norden på smartphones tilbehør

    Oprettet 01/11/2012 – 10:02

    I forbindelse med lanceringen af iPhone 5 er Tura Scandinavias sortiment af tilbehør til smartphones blevet udvidet til tæt ved 900 forskellige produkter. Det sker for at kunne imødekomme efterspørgslen og for at være konkurrencedygtige på et marked med stort potentiale. Sortimentet omfatter produkter fra otteogtyve velrenommerede varemærker og her finder man alt fra beskyttende cover, tasker, kabler og hovedtelefoner til rengøringsprodukter med mere. “Siden sidste opdatering af præsentationen i juni i år, er sortimentet forøget med næsten 400 produkter. Dengang sagde vi at vi højst sandsynligt havde Nordens største produktportefølje. Spørgsmålet er om vi i dag skal omformulere os til at påstå at vi har Nordens største sortiment”, siger Peter Eriksson, Marketingchef hos Tura Scandinavia AB. Sortimentet omfatter alt hvad du behøver på tilbehørsvæggen og det findes nu samlet i en brugervenlig og overskuelig præsentation med links ind til hjemmesiden på hvert produkt.

  • Philips og Apple introducerer ny æra inden for belysning

    Du behøver bare en app på din Smartphone og Philips nye LED-pærer, så styrer du selv lyset i huset. Philips lancerer i dag ’Philips hue’, som gør det muligt at kontrollere belysningen i hjemmet trådløst fra en Smartphone eller tablet. Løsningen sælges eksklusivt i Apple-butikker fysisk og online fra i dag.

    Philips tager endnu et innovativt skridt, når elektronikkoncernen i dag løfter sløret for ’Philips hue’. Løsningen markerer en ny æra inden for belysning i hjemmet, både hvad angår måden vi tænker på og oplever belysning i vores hjem. ’Philips hue’ kommer som en pakke med intelligent LED-lys, der gør det muligt at skabe og kontrollere belysningen med en Smartphone eller tablet.

    – Philips hue revolutionerer belysning. Den skaber en helt ny måde at opleve og bruge belysning på. Ligesom telefoner, medier og underholdning er blevet revolutioneret af den digitale teknologi, kan vi nu også personligøre belysning og få glæde af et utal af applikationer. Vi fortsætter med at redefinere mulighederne inden for LED-teknologi, og hue flytter grænserne – ikke kun ved at tilbyde en fantastisk kvalitet i belysning, men også ved at digitalisere belysning og vise, hvordan det kan integreres med vores hjem og øge kvaliteten i vores hverdag, siger Philips marketingdirektør i Norden, Keith van Schooten.

    Sluk lyset selvom du ikke er hjemme
    ’Philips hue’ kan sættes op på få minutter. Den intuitive app giver dig mulighed for at kontrollere belysningen i hjemmet. For eksempel dæmpe lyset med et enkelt klik på telefonen, men også styre belysningen væk fra hjemmet. Fx kan du ’time’ programmer til at styre dine daglige rutiner – alt sammen gennem et brugervenligt og intelligent program.

    Testet i hele verden
    I tests af ’Philips hue’, udført i New York, Berlin og Shanghai, fremhævede brugerne muligheden for at kunne tidsindstille lyset og det faktum, at de kunne kontrollere belysningen, når de var væk hjemmefra, som de mest værdifulde funktioner. Brugerne syntes også godt om muligheden for at kunne personliggøre belysningen og genskabe den med få klik samt administrere belysningen fra deres mobile enheder.
    App’en til ’Philips hue’ indeholder også pre-indstillede belysninger. Altså en form for ”opskrifter” på godt lys. De er skabt ud fra Philips undersøgelser af, hvordan kroppen biologisk påvirkes af belysning. Pærernes lys tilpasser sig disse scenarier og hjælper brugeren med at slappe af, læse, koncentrere sig eller få energi.

    ’Philips hue’ forhandles eksklusivt i Apple-butikker fra den 30. oktober 2012. En startpakke indeholder tre LED-pærer, som nemt kan sættes i eksisterende lampefatninger samt en ”bridge”, som man sætter i sin wifi-router. Download hue app’en for at opleve belysning på en helt ny måde.

    LED er energibesparende belysning, og med dagens nyhed gør Philips det muligt både at justere nuancerne i hvidt lys og skabe farver i en og samme pære.

    Derudover kan ’Philips hue’:
    • Gemme yndlingsbelysning i alle rum eller tidspunkt samt genfinde dem øjeblikkeligt
    • Bruge ethvert billede på telefonen som farvepalet til at male rummet med lys og genopfriske gode minder
    • Justere hvidt lys fra varme toner til kølig belysning
    • Skabe stemning eller fuldende indretningen med alle regnbuens farver
    • Kontrollere og monitorere hjemmets belysning for at øge sikkerheden i hjemmet
    • Indstille timere for at hjælpe med at styre daglige rutiner
    • Bruges som ’lys-vækkeur’ og omvendt til at falde i søvn til med dæmpende belysning
    • ’Philips hue’ kommer fra 2013 også med andre sokkeltyper/fatninger

  • Tamrons første objektiv til Sony NEX-serien

    Oprettet 08/12/2011 – 08:08

    Tamron, førende producent af optisk udstyr, lancerer et nyt spændende objektiv: 18-200mm F/3.5-6.3 Di III1 VC (Model B011). Dette nye zoomobjektiv er konstrueret til Sonys spejlløse systemkameraer med E-fatning, en serie af lette og kompakte spejlløse systemkameraer.
    Det nye objektiv, som kun vejer 460 gram er udstyret med Tamrons prisbelønnede billedstabiliseringssystem (Vibration Compensation), hvilket muliggør håndholdt fotografering hele vejen fra 18mm vidvinkel til 200mm telefoto.
    Designet er specielt fremstillet til at passe til Sonys spejlløse systemkameraer med E-fatning, og objektivet findes i to farver.
    “Tamron har bygget 19 års erfaring i zoomteknik ind i dette produkt. Resultatet er et kompakt objektiv med lav vægt og kun 62mm filterdiameter. Dette betyder for fotografen, at alle behov dækkes – fra vidvinkel til telefoto – med ét og samme objektiv”, siger Karsten Rath hos Focus Nordic, Tamrons nordiske distributør.
    Direct Manual Focus (DMF) er en funktion, som yderligere forbedrer brugervenligheden, idet det er muligt at foretage manuelle fokusjusteringer.
    Zoomområdet på 18-200mm modsvarer en brændvidde på 27 mm vidvinkel op til 300mm fuld telefoto i 35mm formatet. Ved at indstille objektivet på maksimal telefoto (200mm) og flytte motivet ind i nærgrænsen på 50 cm kan plantedetaljer, smykker og andre mindre genstande afbilledes som nærbilleder med spændende effekter.
    Tamrons billedstabiliseringsmekanisme (VC), som allerede tidligere er blevet rost i pressen, er nu yderligere forbedret og meget mere stille.
    Pris og tilgængelighed
    Pris og levering er endnu ukendt.
    Tekniske data
    Model: B011
    Brændvidde: 18-200mm
    Lysstyrke: F/3.5 – 6.3
    Betragtningsvinkel (diagonal): 76°10′- 8°03′
    Linsekonstruktion: 17 element, 13 grupper
    Nærgrænse: 50 cm
    Maks. forstørrelsesforhold: 1:3,7 (ved f=200mm: MFD 0,5 m)
    Filterdiameter: 62mm
    Længde: 97mm
    Totallængde: 102mm
    Diameter: 68mm
    Vægt: 460 gram
    Antal blændelameller: 7
    Mindste blænde: F/22 – 40
    Bladformet modlysblænde medfølger
    Fatning: Sony E-fatning