Kategori: 112

  • ​Efterlyst mand anholdt for brandstiftelse i Vejen

    Oprettet 16/10/2015 – 09:19

    Lokalpolitiet i Vejen anholdt torsdag formiddag en 21-årig mand fra Brørup og sigtede ham for brandstiftelse.
    Manden har været efterlyst i pressen, og anholdelsen skete på baggrund af et tip fra en borger.
    Den årvågne borger genkendte manden og ringede straks til politiet. Manden blev anholdt kort tid efter.
    Den 21-årige blev sigtet for i alt seks tilfælde af brandstiftelse begået i Vejen i september.

  • Røveri mod SPAR, Toldbodvej 9480 Løkken.

    Oprettet 02/11/2015 – 02:50

    Søndag kl. 2153 indgik der anmeldelse om røveri mod Spar forretning, Toldbodvej 9, 9480 Løkken.
    Mand truede ekspedient med kniv og røvede pengeindhold i kassen og forsvandt fra stedet.
    Politiets indsatsleder og flere patruljer sendt til stedet.
    På Vrenstedvej et stykke fra Løkken traf en af politiets patruljer kort efter en knallerist der svarede til signalementet på røveren. Pgl. var i besiddelse af kniven fra røveriet.
    Personen blev anholdt og det drejede sig om en 25 årig mand fra lokal området.
    Sagen behandles videre ved lokal efterforskning i Hjørring og vurderes i morgen mhp. grundlovsforhør.
    Der gives ingen oplysninger om kasseindholdets størrelse.

  • Lokalpolitiet i Skanderborg søger ejermænd til tyvekoster

    Oprettet 01/11/2015 – 10:26

    Sydøstjyllands Politi efterlyser ejerne og gerningssteder til tyvekoster, som er fundet i forbindelse med efterforskning og anholdelse af gerningsmænd til tyveri og indbrud. Gerningsmændene er fundet i besiddelse af et lille lommeur med indgravering: ”M. J. Kristensen” og ”Randers”, samt en One Dollar, som er lavet til vedhæng til halskæde.
    Politiet er interesseret i at høre fra borgere, som savner disse tyvekoster – eller som kender den rette ejermand. Tag et kig på billederne her – måske kan du kende lommeuret, som tilhører en kollega – eller din venindes halskæde? Samtidig søger vi informationer om de gerningssteder, hvor tyvekosterne er stjålet fra.
    Det skal understreges, at tyvekosterne kan stamme fra indbrud i hele Danmark, selvom de er fundet i Skanderborg – og politiet er interesseret i at høre fra alle, der kan have relevante oplysninger om kosterne. Sydøstjyllands Politi, Lokalpolitiet i Skanderborg kan kontaktes på telefon 114.

  • Superligakamp F.C. Midtjylland – Viborg FF

    Oprettet 31/10/2015 – 23:24

    Midt- og Vestjyllands Politi har i den anledning fulgt supportere fra begge hold i løbet af dagen, da tidligere opgør mellem klubberne har givet anledning til ordensmæssige problemer.
    Begge grupperinger opholdt sig i løbet af eftermiddagen på forskellige restaurationer i Herning.
    Kl. 1735 søgte en gruppe supportere fra FC. Midtjylland mod området, hvor Viborg supporterne opholdt sig. Gruppen søgte konfrontation med politiet, og blev standset på Markedspladsen i Herning. I den anledning måtte politiet trække stavene for at få supporterne til at efterkomme politiets anvisninger.
    Kl. 1800 bevægede begge grupperinger mod stadion ad politiets anviste ruter. På hjørnet af Messevejen/Vardevej i Herning ville en gruppe FC. Midtjylland supportere ikke efterkomme politiets anvisninger, hvilket medførte en konfrontation, så politiet igen måtte trække stavene. I den forbindelse kom en politiassistent lettere til skade, da han blev ramt af en ukendt genstand. Politiassistenten blev undersøgt af vagtlæge.
    Sagen efterforskes som vold mod tjenestemand.
    I alt skrev politiet bøder for følgende overtrædelser:
    1 stk. lov om euf.
    8 stk. for fyrværkeriloven
    12 stk. for ordensbekendtgørelsen
    2 for overtrædelse af maskeringsforbuddet.

  • Groft røveri i Nyborg

    Oprettet 31/10/2015 – 13:29

    Fredag den 30. oktober kl. 2032 modtog Fyns Politi en anmeldelse om, at der på Ladegårdsvej overfor Helgetoften i Nyborg var fundet en forslået mand. Manden var på tidspunktet, hvor han blev fundet, ikke iført overtøj.
    Efterforskningen har vist, at overfaldet skete kl. ca. 1915, og at han havde ligget på stedet i ca. 1 time. Ved indbringelsen til sygehuset var hans kropstemperatur ca. 34 grader. Forurettede har pådraget sig skader fra stump vold og mindre snitskader.
    Efterforskningen har ligeledes vist, at tilskadekomne reelt har været udsat for røveri, da han er blevet frataget sin pengepung og smykker.
    Der er et meget sparsomt signalement af gerningsmændene: 4 personer, som alle skønnes at være i alderen 25-30 år. De var kørende i en mørk bil.
    Forurettede har oplyst, at han umiddelbart inden overfaldet (kl. ca. 1915) så en kvinde på cykel med et barn i en barnestol bagpå. De kørte i området omkring Statsfængslet. Den kvinde vil Fyns Politi gerne tale med, idet hun måske kan bidrage med oplysninger til sagen.
    Fyns Politi er i øvrigt ikke i besiddelse af yderligere oplysninger til sagen, men hører meget gerne fra borgere, der kan ligge inde med oplysninger, der kan bidrage til opklaringen af sagen.
    Henvendelser i sagen kan ske på tlf. 114.

  • Politiet efterlyser gerningsmænd til røveri i Ishøj

    Oprettet 31/10/2015 – 12:41

    Mandag den 26. oktober kl. 17.15 blev der begået røveri mod Aldi, Vejlebrovej 21 i Ishøj, hvor 2 maskerede gerningsmænd med koben løb direkte til kasserne og råbte: ”Kassen, kassen”. Med koben opbrød de flere kasseindsatser, som de stak af med. De løb ud af Aldi og i sydlig retning på stien langs banelegemet, hvor de talte indbyrdes på et ukendt sprog.
    A: Mand, 20-30 år, 170-190 cm, Kropsbygning: Almindelig, Iført: Sort hættetrøje/jakke, sort kasket, sort maske, sorte briller, Grå arbejdshandsker, blå cowboybukser. Medbragte koben.
    B: Mand, 20-30 år, 170-180 cm, Kropsbygning: Almindelig, Iført: Sort hættetrøje/jakke, sort maske, kasket, grå arbejdshandsker, blå cowboybukser, sorte gummisko. Medbragte koben.
    Udbyttet var et mindre beløb i kontanter.
    – Selv om røverne har gjort en del for at maskere sig, så håber vi at vidner alligevel kan hjælpe os videre, siger efterforskningsleder ved Københavns Vestegns Politi Jacob Ulrich Krogh
    Københavns Vestegns Politi efterlyser vidner og personer, der har oplysninger til sagen. Henvendelse kan ske til Efterforskningen i Taastrup – Jacob Ulrich Krogh tlf. 72587338 eller Steen Ørskov Larsen tlf. 72587589

  • Drabsforsøg i Køge

    Oprettet 19/10/2015 – 06:01

    Kl. 2325 fik politiet anmeldelse om, at en 25-årig mand fra Holbæk var ramt af et skud i hovedet i en lejlighed på Parkvej 32, Køge.
    Den 25-årige er indlagt på hospital, og han er af lægerne vurderet til at være uden for livsfare.
    I lejligheden befandt sig fire personer, der alle er anholdt og som afhøres i øjeblikket. Gerningsmanden er stukket af fra stedet, og politiet efterforsker nu nærmere for at finde frem til, hvem der har skudt.
    Politiet kender ikke motivet til drabsforsøget.
    Sagen efterforskes på højtryk i øjeblikket, og politiet har ikke flere oplysninger om sagen lige nu.
    Politiet genoptager de tekniske undersøgelser på stedet, når det er blevet lyst.
    Politiet vil meget gerne tale med vidner eller andre, der har oplysninger til sagen. Ring til os på 114.

  • Indbrud i Sportigan Strømgade i Hjørring.

    Oprettet 19/10/2015 – 04:11

    Præcis til midnat natten mellem søndag og mandag blev der lavet indbrud i Sportsforretning Sportigan, Strømgade 2, 9800 Hjørring.
    2 formentlig etnisk danske personer knuste ruden i indgangsdøren hvorefter de straks gik til en knagerække og stjal en hel knagerække med jakker af mærket Peak Performance til en ukendt værdi.
    Jakkerne blev lagt i bagagerummet af en bil der holdt lige udenfor hvorefter gerningsmændene kort efter kørte fra stedet.
    Indbruddet gik meget hurtigt og tyvene var væk inden der var gået 1 minut.
    Bilen forsvandt ad Østergade i østlig retning.
    Bilen var en 23 år gammel Volvo 850, mørkerød, sedan.
    Gerningsmændene kan kun beskrives sparsomt som danske unge mænd, den ene med en rød dynevest.
    Nordjyllands politi hører gerne fra borgere der har set bilen køre fra stedet eller borgere der har kendskab til de 2 gerningsmænd.

  • Efterlyst 28-årig fra Nordjylland fundet.

    Oprettet 18/10/2015 – 16:54

    Politiet i Nordjylland har siden fredag den 16. oktober 2015 eftersøgt den 28-årig Sune Ramskov Frederiksen. Han havde forladt hjemmet i Aalborg, fredag og politiet har søgt efter Sune med bla. politihunde. Politiets hundepatruljer meddelte i dag søndag kl. 17.25, at Sune Ramskov Frederiksen var blevet fundet i god behold.
    Familien er orienteret.
    Politiet takker for hjælpen i forbindelse med eftersøgningen.

  • Røveri mod Fakta, 9230 Svenstrup.

    Oprettet 17/10/2015 – 03:33

    I aftes kl. 2055 indgik der anmeldelse om røveri mod supermarked Fakta, Hobrovej, 9230 Svenstrup hvor 2 gerningsmænd med en hammer og verbale trusler truede personalet til at udlevere dagens omsætning.
    Personalet som var 2 unge mænd på hhv. 17 og 18 år, blev truet til at udlevere omsætningen, hvorefter gerningsmændene forsvandt fra stedet ad Hobrovej i sydlig retning i en bil af ukendt farve og mærke.
    Politiets patruljer var hurtigt på stedet og igangsatte efterforskningen.
    Der kan ikke gives oplysninger om værdien af det røvede udbytte.
    De 2 gerningsmænd beskrives som:
    A: Mand, 20-25 år, 190-195 ikke etnisk dansker af udseende. Kort sort skæg, iført mørkegrøn jakke ed hætte.
    B: mand, 20-25, 180-185, etnisk dansk af udseende, kraftigt kropsbygning. Iført blå jakke med hætte.