Kategori: kommunikation

  • Brugte julegaver hitter – også via mobilen

    Oprettet 02/01/2013 – 11:59

    Danskerne er vilde med at købe brugte spillekonsoller, designermøbler og smykker. Og gerne via mobiltelefonen.
    Det viser en opgørelse fra DBA, der i år har noteret stor vækst i antallet af søgninger fra mobilen. Det er især nogle bestemte varekategorier, der hitter hos danskerne.
    Topscoreren er accessories – smykker, ure og armbånd – der er steget med 400 procent sammenlignet med sidste år. På andenpladsen finder vi legetøj og spil, der er steget 300 procent, og på tredjepladsen ligger designermøbler med en vækst på 260 procent.
    – Det er usædvanligt store stigninger, vi ser på den mobile handel på nettet lige op til jul i år. Jeg tror, det skal ses i lyset af, at flere og flere danskere ønsker at handle på nettet hvor som helst og når som helst, og så er det blevet acceptabelt, og endda trendy, at købe brugte varer i julegave, siger Simon Karsø, Senior Communications Manager, DBA og eBay Danmark.
    Cirka 37 procent af den samlede trafik på DBA’s hjemmeside kommer fra danskere, der bruger avisens mobilapp, og tallet er stigende.
    Simon Karsø peger på, at der også er en »magelighedsfaktor«, der gør sig gældende, når danskerne i stigende grad betjener sig af mobiltelefonen til at handle på nettet.
    – Den enorme stigning indikerer, at flere og flere danskerne handler på nettet fra mobilen. Det er nemt og hurtigt, og så kan man klare julegaveindkøbene over en café latte samtidig med, at man sparer penge, frem for at være en del af julegaveræset, siger Simon Karsø.
    Tal fra Foreningen for Dansk Internet Handel viser samstemmende, at julen 2012 har været et gyldent år for internethandlen. I december spurgte man medlemsbutikkerne om deres oplevelse af julehandlen. Tre af ti butikker svarede, at de havde haft en fremgang på over 50 procent i forhold til julehandlen sidste år.

  • Viaplay – Snart på Xbox 360

    Oprettet 02/11/2012 – 08:01

    Nordens førende streaming-tjeneste med tv, film og direkte sportsudsendelser lanceres inden for kort tid på en af verdens mest kendte spilkonsoller, Xbox 360. Xbox Live guld-brugere med et Viaplay-abonnement vil inden for kort tid få ubegrænset adgang til markedets bredeste udvalg af populære tv-serier, tusindvis af film og direkte sportsudsendelser i verdensklasse, direkte på en Xbox 360 med internetforbindelse.
    – Xbox 360 findes i dag i tusindvis af danske hjem, og som Nordens førende onlinetjeneste er det naturligt for os at kunne tilbyde Viaplays indhold på en førende spilkonsol og fortsætte med at udvide tjenestens tilgængelighed, siger Viaplays direktør, Niclas Ekdahl.
    Lanceringen på Xbox 360 er det seneste skridt i Viaplays satsning for at udvide rækkevidden og gøre tv, film og direkte sportsudsendelser tilgængelige på så mange platforme som muligt. Viaplay findes allerede på pc og Mac, smart phones, tablets, Smart tv og snart også på Xbox 360 og PlayStation® 3.
    For at få adgang til Viaplay på Xbox 360 skal brugeren have et Xbox Live guldabonnement.
    Læs mere om Xbox 360 på www.xbox.com/da-DK

  • Størst i Norden på smartphones tilbehør

    Oprettet 01/11/2012 – 10:02

    I forbindelse med lanceringen af iPhone 5 er Tura Scandinavias sortiment af tilbehør til smartphones blevet udvidet til tæt ved 900 forskellige produkter. Det sker for at kunne imødekomme efterspørgslen og for at være konkurrencedygtige på et marked med stort potentiale. Sortimentet omfatter produkter fra otteogtyve velrenommerede varemærker og her finder man alt fra beskyttende cover, tasker, kabler og hovedtelefoner til rengøringsprodukter med mere. “Siden sidste opdatering af præsentationen i juni i år, er sortimentet forøget med næsten 400 produkter. Dengang sagde vi at vi højst sandsynligt havde Nordens største produktportefølje. Spørgsmålet er om vi i dag skal omformulere os til at påstå at vi har Nordens største sortiment”, siger Peter Eriksson, Marketingchef hos Tura Scandinavia AB. Sortimentet omfatter alt hvad du behøver på tilbehørsvæggen og det findes nu samlet i en brugervenlig og overskuelig præsentation med links ind til hjemmesiden på hvert produkt.

  • Deltag i det interaktive spil ”Hopla” på storskærm via din mobil

    Oprettet 25/05/2012 – 10:59

    Ring op, råb ind i din mobil og spil mod andre spillere på storskærm. Det er i grove træk dét, det går ud på, når Call me inviterer alle til at spille Hopla fra d. 28. maj til d. 3. juni. Teknikken bag det interaktive spil er helt ny i Danmark – og den kan i øvrigt også bruges til mindre larmende marketingevents.
    Fra d. 28. maj frem til d. 3. juni bliver Amagertorv 5 i centrum af København fyldt med technørder, forbipasserende shoppere og turister og måske også et par nysgerrige marketingfolk, når der er Danmarkspremiere på DialPlay TV-teknologien. Den nye teknologi gør det muligt for mange mobiltelefoner på én og samme gang at kommunikere med en storskærm i realtime. Mobilselskabet Call me og Sony har derfor arrangeret en gamingevent, hvor deltagere kan spille råbespillet Hopla. Her gælder det om at styre sin tildelte figur på storskærmen ved at råbe ind i sin mobiltelefon på det rigtige tidspunkt.
    ”Vi leder hele tiden efter muligheder for at sætte vores brand og nye produkter i spil i anderledes og overraskende sammenhænge, så da vi fik DialPlay TV teknologien præsenteret af webbureauet Imagination, begyndte vi at brainstorme. Resultatet blev Hopla-eventen med Sony”, fortæller Lasse Clarke Storgaard, Online Marketing Manager hos Call me.
    Alle med en mobiltelefon kan deltage i spillet – det er ligegyldigt, om det er en iPhone, en Android eller en gammel Nokia eller Samsung; spillet styres nemlig af lyd og tastetryk. Det vil sige, at alle, der kan ringe op, kan være med i spillet uden at skulle downloade apps, scanne QR-koder eller andet. Den eneste udgift for deltageren er almindelig telefontakst, og Call me kunder deltager gratis. Enkeltheden gør teknologien velegnet til f.eks. sportsbegivenheder, festivaler, events eller in-store aktiviteter, som søger at aktivere en bred målgruppe.
    “DialPlay tv er Hugo 2.0 på speed og samtidig er 8-bit spil oppe i tiden – også inden for vores branche, men vi tror på et langt større udbytte af vores investering, når vi anvender human interaction i det offentlige rum – frem for fx en app til download”, vurderer Lasse Clarke Storgaard
    Teknologien er hentet i USA, og her bruges den især til kæmpe sportsarrangementer. Teknikken gør det også muligt at sende et spil eller en quiz live i fjernsynet med seerne som deltagere.
    Call me håber på en sjov og vellykket Hopla-event, der tiltrækker både tilfældige forbipasserende og nysgerrige kunder. Den nye Sony Xperia U-smartphone og et års abonnement fra Call me er dagspræmie til en heldig vinder.
    Tal ordentligt – det koster ikke noget

  • Bring Your Own Device: Alle taler om BYOD

    Oprettet 25/05/2012 – 10:59

    Dustin og HP har udvidet deres samarbejde med BYOD, der er den nyeste trend indenfor it, hvor ansatte tilgår virksomhedens ressourcer via deres egne, private enheder
    Flere og flere ansatte er begyndt at medbringe deres egne enheder på kontoret, hvorfra de tilgår virksomhedens netværk, og bruger ressourcer som eksempelvis e-mail, filservere og databaser. I dag er det ikke tænkeligt, at man tilgår virksomhedens netværk fra virksomhedens pc’er uden sikkerhed. Den samme form for sikkerhed bør man have med de såkaldte Smart Devices (private Smartphones, tablets, bærbare pc’er mv.)
    ”HP vil sikre kundernes forretning det bedste udgangspunkt – også på langt sigt. Derfor har vi valgt at udvide vores samarbejde med Dustin, der har specialuddannet personale til, at tage sig af kundens sag og har den nødvendige viden og indsigt til, sammen med kunden, at se kritisk og konstruktivt på dit faktiske behov”, udtaler HP ESSN Partner Business Manager Lasse Aaen.
    Det kan altid diskuteres, om niveauet generelt bør hæves, også for pc’er, men enhver it-ansvarlig bør som absolut minimum have tænkt over, hvilke enheder man tillader, at koble på virksomhedens netværk, hvordan adgangen administreres og om enhederne lever op til sikkerhedskravene. Hvis ikke virksomheden vælger at styre dette, risikerer man, at parter man ikke stoler på potentielt vil kunne tilgå fortroligt materiale gemt på f.eks. en telefon, hvis man mister telefonen.
    Det handler om mere end sikkerhed
    Sikkerheden er selvsagt en vigtig del af it-styring, men med BYOD kommer flere potentielle udfordringer. Fejlfinding kan være svært i virksomheder, hvor de ansatte medbringer flere forskellige teknologier. Hvis en ansat for eksempel medbringer en bærbar pc med Linux styresystem, og alle andre, inklusiv it-afdelingen, anvender Microsoft som styresystem, hvem skal Linux-brugeren så gå til, når der opstår fejl på hans pc? Kompatibiliteten med virksomhedens software og applikationer bør heller ikke overses i denne henseende.
    Dertil kommer, at det som virksomhed er vigtigt at overveje sin strategi, hvis en medarbejders private pc, brugt på arbejdspladsen, går i stykker. Er det i så fald virksomheden eller medarbejderens ansvar?
    Der opstår mange overvejelser i forbindelse med BYOD. Dustin og HP kan hjælpe dig og din virksomhed med at finde den helt rigtige strategi.
    Ved at benytte HP’s managementværktøjer (IMC eller PCM+), gerne kombineret med de markedsledende Access Points fra HP, kan netværket optimeres til at kunne håndtere BYOD udfordringen, uden at gå på kompromis med virksomhedens sikkerhed.
    Fordele ved BYOD:
    VIRKSOMHEDEN: Lavere omkostninger, idet medarbejdere har tendens til at passe bedre på deres egne enheder end dem, der uddeles af virksomheden
    MEDARBEJDER: Har mulighed for selv at beslutte, hvilke teknologi han/hun vil benytte. Medarbejderen får desuden fuldstændig kontrol over enheden

  • Goodyear Dunlops lastbildæk er klar til EU-mærkaten

    Oprettet 25/05/2012 – 06:59

    Goodyear offentliggør i dag, at virksomheden har afsluttet testningen af omkring 500 forskellige lastbildæk fordelt på 16 dæktyper med over 55 dimensioner, og sikret at disse dæk lever op til EU’s dækmærkningsforordning, der træder i kraft den 1. november 2012.
    Testningen blev udført på Goodyear Innovation Center i Luxembourg, som er virksomhedens vigtigste anlæg for forskning og udvikling i regionen og direkte tilknyttet et af Goodyears største produktionscentre for lastbildæk. Goodyear Dunlop skal teste alle virksomhedens dæk. Dette for at overholde en ny EU-forordning, der kræver, at alle dæk får et europæisk mærkat, som viser de tre vigtigste performancekriterier fra og med november i år. Den nye forordning kræver, at producenten tester dækkene til de nye klassificeringer efter strenge EU-testmetoder.
    “Vi er glade for, at mærkaten kommer, fordi det vil være endnu en bekræftelse på, at vores dæk lever op til det, vi bygger på – brændstofeffektivitet uden at gå på kompromis med sikkerheden” sagde Boris Stevanovic, Marketing Director Truck Tires, Goodyear Dunlop EMEA. “Med stigende brændstofpriser i Europa som et løbende problem har vi fokuseret på at levere et stadig større sortiment af produkter, der har mindre rullemodstand og giver lastbilerne mulighed for aktivt at reducere brændstofforbruget på grund af dækkene. Rullemodstanden og vådgrebet er mærkatens vigtigste kriterier, og vi har tillid til, at den officielle europæiske mærkat vil afspejle vores evne til at levere varen på disse områder.”
    Som en del af initiativet til at gøre transporten i Europa mere brændstofeffektiv og reducere CO2-udslippet har Goodyear Dunlop for nylig lanceret det første Flådesymposium, der afholdtes i Bruxelles under titlen “Driving Fuel Efficiency in Europe’s Road Freight Transport”[1]. Under arrangementet deltog omkring 170 eksperter fra offentlige myndigheder, lastbilproducenter og flådeejere fra 15 lande i en endags diskussion og en række workshops, der skulle bidrage til at afdække de udfordringer, sektoren står over for. Ved dette arrangement præsenterede Goodyear Dunlop også sin kalkulator til beregning af brændstofeffektivitet, som står til rådighed for flådeoperatørerne på webstedet www.fleet-calculator.eu.
    Goodyear Dunlop har som førsteprioritet at optimere dækkenes performance til den bedst mulige økonomi og det højeste niveau af sikkerhed, og virksomhedens produkter skiller sig allerede ud på disse performanceområder. Testningen af Goodyear Dunlops dæksortiment, der skulle fastlægge deres klassificering til den nye EU-dækmærkat, gav også ingeniørerne mulighed for endnu engang at få bekræftet mange af de 50 kriterier, virksomheden tester dækkene for, herunder kilometertal, slidstyrke, holdbarhed, håndtering i vådt og tørt føre samt trækkraft egenskaber. Selv om virksomheden støtter helt op om indførelsen af den ny EU-dækmærkat, vil den stadig tale om de andre kriterier, som dens dæk testes for, da de giver kunden et indblik i dækperformance, der rækker ud over mærkaten. Virksomheden har investeret i dækforskning og -udvikling i 112 år, og beskæftiger i øjeblikket over 700 specialuddannede ingeniører og dækspecialister såvel som 270 testkørere, testingeniører og teknikere i EMEA-regionen.
    “Mærkningen er virkelig en god nyhed for dækkøberne, men det er vigtigt at se på det bredere perspektiv. Et dæk, der viser den bedste klassificering i alle kategorier, kan virke som det ideelle dæk, og i nogle tilfælde vil det også være det. Disse er imidlertid kun tre ud af over halvtreds performanceparametre, vi analyserer, tilføjede Stavanovic. Håndtering i tørt føre, holdbarhed og slidstyrke, trækkraft, bremsning på sne og is og ikke mindst kilometertal er andre kriterier, der spiller en afgørende rolle for et lastbil- eller busdæks økonomi og sikkerhed. Vores ultimative mål er at levere dæk, der scorer højt på mærkaten, og vi arbejder os hen imod dette mål, men vi vil ikke markedsføre et produkt, før vi er sikre på, at det ikke går på kompromis med noget aspekt af sikkerheden eller økonomien.”
    Goodyear Dunlop implementerer den påkrævede mærkning fra og med 30. maj, hvor frivillig mærkning tillades af EU. Efter november vil der være mærkningsoplysninger på teknisk reklamemateriale for alle dæk og på internettet i overensstemmelse med EU-kravene.