Det topmoderne innovationscenter skal udforske ny avanceret teknologi og udvikle nye måder at bruge en bred vifte af specialiserede mælk- og valleingredienser på, for at imødekomme en hastigt voksende global efterspørgsel. Innovationscentret bliver hjemsted for Arla Foods Ingredients’ førende internationale eksperter og skal bygge bro til samarbejder på verdensplan.