Adrienn erstatter Siri

Oprettet 18/08/2011 – 10:06

Aalborg DH og Adrienn Bognár har set hinanden an i et stykke tid og nu er begge parter blevet enige om at få kontrakt på hinanden.
Der er måske enkelte håndboldkendere der finder Adrienns efternavn bekendt, hvilket har en helt naturlig årsag. For
godt 4 år siden var Adrienns lille søster Barbara Bognár i Aalborg DH og nu har Aalborg DH igen en Bognár på holdet. Adrienn har spillet 6 år i Norge for Levanger – en klub hvor Siri Seglem også har spillet. Faktisk kender Adrienn og Siri hinanden fra den tid – og det er med gælde at vi nu kan præsentere de to på samme hold igen. Adrienn er den type, vi har ledt efter siden Siris graviditet blev offentligt kendt. Adrienn er en klassik playmaker, som har store kompetencer i at gøre sine holdkammerater gode og sætte tempo i angrebsspillet.
Allan Heine udtaler:
”Da vi, som en af de første opgaver, i denne sæson skulle finde en erstatning for Siri, havde jeg svært ved at forestille mig, at vi kunne finde en spiller som Adri. Hun har nogle ekstraordinære kompetencer som vi med stor gavn kan gøre brug af i begge ender. Jeg glæder mig meget over tilgangen af Adri og er sikker på hun bliver et kæmpe aktiv for os. Og når Siri er tilbage på banen igen, vil det blive et stærkt makkerpar. ”
Lars Steffensen udtaler:
”Når man står med et hold af nye talenter, der alle skal yde ekstra-ordinært og for alvor vise, hvad de dur til, er meldingen om en fraværende Siri Seglem selvfølgelig ikke rar at modtage. Siri er selvfølgelig en spiller, der ville kunne styrke de
mindre erfarne talenter. Vi har derfor måttet se os om efter en spiller, der kunne erstatte dette super talent – og der er Bognár i den grad en væsentlig brik, der vil komme til at gøre en enorm forskel for holdet. Vil man være Nordjyllands flagskib indenfor kvindehåndbold, så skal man turde satse. Og man skal ville! Vi både kan og vil – og med den trup, vi i
dag præsenterer på Nytorv, har vi rigtig gode muligheder i den kommende sæson, for at blive ligaens helt store overraskelse”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *