Allokton Properties AB: Baggrund for udsendelse af denne meddelelse

Oprettet 01/10/2008 – 09:25

På grund af øgede udfordringer fra blandt andre stigende rente, varme og
elektricitetsudgifter har Allokton AB siden medio 2008 arbejdet på at forbedre
de økonomiske og aftalemæssige forhold for både moderselskab og
datterselskaber. Ved at datterselskabet Allokton Properties AB ikke afholdt
renteudgifter for selskabets obligationer den 30. juni 2008, har der naturligt
været specielt fokus på at adressere netop denne udfordring.
Den 22. juli og den 5. september udsendte selskabet meddelelser med en
foreløbig orientering omkring de igangsatte aktiviteter. Det blev tillige
nævnt, at Allokton AB inden udgangen af september ville meddele indholdet af en
endelig plan for, hvorledes selskabet bedst muligt kunne rustes mod de fortsat
markante udfordringer i ejendomsmarkedet ikke mindst en stigende rente.
Nærværende besked konstituerer således den aftalte redgørelse til selskabets
interessenter og markedet generelt.
Plan on tilførelse af ny egenkapital
Allokton AB har den 5. september 2008 meddelt markedet, at der er indgået en
hensigtserklæring med en investor om indskydelse af mindst SEK 100 millioner
som en del af en ny rettet emission. Dialogen med denne investor fortsætter og
en endelig aftale forventes indgået inden udgangen af oktober. Allokton AB vil
indkalde til ekstraordinær generalforsamling så snart, der foreligger en
endelig aftale.
I lyset af den positive forventning til selskabets fremtid, er der tillige
modtaget positive indikationer fra en række af de eksisterende aktionærer, som
således vil blive tilbudt at købe aktier til samme pris som den nye investor
under øvrige konkrete betingelser, som er under udarbejdelse i samarbejde med
selskabets advokat og investeringsbank.
Efter det planlagte salg af aktier forventes det, at selskabets største
nuværende aktionær CenterPlan Allokton ApS, vil kontrollere en betydeligt
reduceret andel af både aktiekapital og stemmer.
Udarbejdelse af løsningsforslag til obligationsejerne i Allokton Properties AB
For Allokton Properties AB er der ført en produktiv dialog med den gruppe af
obligationsejere, som på mødet den 23. juli 2008, hvor 42% af obligationerne
var repræsenteret, blev valgt som repræsentanter for gruppen.
I samarbejde med repræsentanterne er der således blandt andet udarbejdet et
alternativ til en betaling indenfor ”remedy” perioden. Dette forslag vil på
kortere sigt bidrage til at lette lividitetspresset på Allokton Properties AB,
men vil omvendt medføre en højere indløsningskurs i 2015.
Selskabet er dog stadig indstillet på at søge en løsning, som gør, at
rentebetalingen afholdes indenfor ”remedy” perioden. Dette tænkes gjort via
salg af een eller flere ejendomme eller ved at Allokton AB låner af en del af
provenuet fra det forventede salg af aktier til Allokton Properties AB. Der er
sammenhæng indgået aftale med svensk ejendomsmægler om at eksekvere de
relevante ejendomssalg indenfor ”remedy” perioden.
Som en del af den produktive dialog med repræsentanterne for obligationsejerne
har Allokton AB bidraget med i den løbende periode at kanalisere nye
henvendelser fra obligationsejere til repræsentationsgruppen, således at
gruppen samlet nu er tættere på quorum for at kunne ændre i vilkårene for
obligationerne.
Sikring af fortsat relevante lånevilkår for Allokton Properties AB og Allokton
Properties II AB
I tillæg til dialogen med obligationsholderne i Allokton Properties AB, så har
selskabets ledelse med produktiv rådgivning fra HSH Nordbank AG som seniorbank
og repræsentant for juniorbankerne i både Allokton Properties AB og Allokton
Properties II AB udarbejdet opdateringer af de eksisterende lånevilkår således,
at begge strukturer nu er bedre rustet til at stå imod de udfordringer som
markedet i øjeblikket byder på.
Aftalen herom er underskrevet for Allokton Properties II AB, mens det for
Allokton Properties AB forventes, at de forhandlede betingelser formelt
godkendes af selskabets bestyrelse i denne uge – og at en endelig aftale
således kan underskrives allerede i næste uge. HSH Nordbank AG og de øvrige
involverede banker har alle udvist en værdsat indsigt i selskabets forhold og
udfordringer, samt en effektiv tilgang til håndtering af disse, hvilket har
været centralt for udabejdelsen af de aftalte forhold under de generelt meget
svære forhold i dagens finansmarkeder.
Sikring af relevante lånevilkår for Allokton Properties III AB
Selskabets ledelse har tillige i samarbejde med to af långiverne i Allokton
Properties III AB forlænget eksisterende finansieringstilsagn således, at de
igangværende forbedringsprocesser kan færdiggøres uden yderligere…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *