Oprettet 02/07/2012 – 17:00
Jesper Skovsgaard er historien om håndværk og købmandskab. Om en ubændig lyst til at handle og forbedre. Skabe værdi, tilvækst, få noget til at vokse. Forretning, formue, fantastiske boliger…
Drengen fra Nøvling har fulgt et klart spor fra start – og har været tro mod mod retningen. Der har selvfølgelig været smutture og vildveje, men hver gang en blindgyde er dukket op, har snuden intuitivt fundet tilbage i sporet…”back to basics”, som Jesper Skovsgaard selv ynder at beskrive det. Og hver gang med betydelig succes.
Den tilsyneladende hurtige, men samtidig bundsolide nordjyde har taget turen – hele turen – med: Fra elevtiden i de brølende 80’ere, selvstændigheden og etableringen i de hårde 90’ere, gennembruddet i de vilde 00’ere – til konsolideringen efter krisen.
Undervejs har Skovsgaard haft byggeselskab, solgt pantebreve og sågar ejet en damehåndbold-hold. Men fundamentet – man er vel entreprenør! – har fra starten været køb, renovering og videresalg af lejligheder og ejendomme. Kombinationen af håndværk og købmandskab. Og så de værdier, som den beskedne byggematador har med sig hjemmefra: Mådehold, troværdighed og snusfornuft.
Historien begynder lige syd for Aalborg, i landsbyen Nøvling, et par lange stenkast fri af Aalborgs forstæder, klemt inde mellem E45 og Hadsund Landevej. Her voksede smedens og rengøringsdamens søn, Jesper, op – ja, faktisk blev han også voksen her – før han, via et mellemstop i nabo-byen Gistrup, flyttede de få kilometer ind til storbyen Aalborg.
Jesper Skovsgaard er lokal i ordets bedste forstand; Hans slægt gennem tre generationer har boet i Nøvling, bedstefaderen som murerarbejdsmand, bedstemødrene med rengøring på den lokale skole. Entreprenøren har gjort sig en værdifuld erfaring om det at bære på lokal viden og værdi.
“Så længe en byggesag i Aalborg midtby kan gå galt, hvis den ikke følges nøje, så skal jeg ikke være længere væk, end at jeg kan nå frem på en formiddag. Erfaringen har lært mig, at byggesager kræver tæt, daglig opfølgning for at kunne udvikle sig succesfuldt”, fortæller Skovsgaard om sit forhold til at være “tæt på – og langt væk”.
Han lærte fra sin tidligste barndom, at penge som bekendt ikke vokser på træerne. For at tjene ekstra lommepenge måtte der handles og arbejdes. Fra 8 års alderen stod den på salg af saftevand i sommerferien. Et par senere på den obligate uddeling af reklamer og aviser – kombineret med hårdt arbejde efter skoletid ved den lokale gartner i Nøvling.
Skolegangen var ingen succes. Fagene fangede ikke – kun idræt og regning havde interesse. Efter 9 klasse valgte Jesper at gå på Handelskole og gennemførte EFG Handel & Kontor i Aalborg.
Logisk nok, for det var kun handel, der for alvor tændte den unge mand, som nu tjente lommepengene ved at køre varer på Long John’en for en købmand i Aalborg. Her lærte den unge Skovsgaard også at finde ind i butikkens hakkeorden – nederst som han var i hirakiet under to kommanderende lærlinge. Det afskrækkede dog ikke Skovsgaard, som var faldet for handelsmiljøet og søgte en lærlingeplads – og fik den – hos købmanden i nabobyen Gug.
Igen var den himmerlandske nøjsomhed i højsædet:
“Hvis vi tabte en øl eller sodavand på gulvet, skulle hovedet med kapslen gemmes til repræsentanten kom fra bryggeriet, så den kunne refunderes”, fortæller Jesper Skovsgaard.
“I starten tænkte jeg: Sådant noget plat. Jeg mener, hvor der handles, der spildes… Men nej, den gik ikke hos Købmanden. Han sagde, ”Vil du, Jesper, ringe ned i banken og sige, at det går så godt, at vi ikke længere behøver at gemme hovederne..?” Så var det sat på plads og alle hoveder blev gemt.”
Efter læretiden overvejede den 19-årige Jesper en karriere i forsvaret (repræsentanterne på besøg i butikken fortalte, at det var en god uddannelse, hvis man ville være repræsentant), men her fik økonomien overtaget. Et billån og huslejen hjemme hos mor og far skulle betales, og derfor tog unge Skovsgaard et job i den nyetablerede, tyske byggemarked-koncern, Bauhaus. Arbejdet tiltalte ham, og officers-karrieren blev droppet, da han blev tilbudt fast arbejde i byggeafdelingen.
“Det har jeg aldrig fortrudt. Bauhaus var og er en rigtig god virksomhed med styr på alt samt gode forhold for medarbejderne,” siger Jesper Skovsgaard.
Byggeafdelingen blev hans skæbne, for her kom den unge, entreprenante mand i forbindelse med kunder, der kunne se mulighederne i et samarbejde.
En dag kom Skovsgaard i snak med en kunde, der endte med at tilbyde ham et ekstra job, som gik ud på at renovere ældre ejerlejligheder, der var opkøbt billigt i start-90’ernes krise-marked, og sælge dem videre med pæn fortjeneste. Snart spurgte kunden, om ikke de skulle købe en ejerlejlighed sammen.
21-årige Jesper kunne sagtens se fidusen, men han havde ikke pengene. Men drømmen var vakt, og bilen blev solgt. Resten af pengene til køb og renovering kautionerede faderen…