Casper Steinfath vinder STROKES 2015

Oprettet 02/08/2015 – 16:59

Danmarks længste Stand Up Padle (SUP) marathon ”STROKES” løb lørdag den 1. august af stablen for fjerde år i træk. Casper Steinfath gennemførte den 44 km barske strækning på åbent hav i Kattegat i tiden 4 timer og 12 minutter.
Med 44 km på åbent hav er ”STROKES” den længste og mest udfordrende danske SUP konkurrence nogensinde. På marathonstrækningen med start på åbent hav 44 km syd for Anholt, blev deltagerne udsat for udfordrende strømme, høje bølger og stærk sydlig vind. Ruten, der oprindeligt går fra Ebeltoft i Jylland til Odden på Sjælland, blev ændret inden konkurrencens start på grund af den stærke sydlige vind.
Den forsvarende mester, 21-årige Casper Steinfath, padlede suverænt sejren hjem i tiden 4 timer og 12 minutter – og satte dermed ny rekord på den 44 km lange strækning. Casper Steinfath, der blev kåret som europæisk mester i SUP i Rom i juli måned, tilbagelagde strækningen mellem Jylland og Sjælland i 4 timer og 16 minutter i 2014 og på 4 timer og 54 minutter i 2013.
Bag ”STROKES” står den danske SUP padler Folke Nørgaard, der er ejer af folkesurf.com. Det er fjerde år i træk, at Folke Nørgaard arrangerer ”STROKES” – og i år var det med deltagelse af 19 SUP padlere M/K fra Danmark, Norge, Sverige og Schweiz.
”STROKES” blev afholdt lørdag den 1. august med start på åbent hav 44 km syd for Anholt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *