Danske Stefan Kercza udnævnt til fungerende koncernchef i Eniro

Oprettet 18/08/2014 – 08:59

Mediekoncernen Eniro går efter en gennemført transformation fra trykte til digitale medier, eksempelvis online- og mobiltjenester, ind i sin næste udviklingsfase. De gennemførte forandringer har medført store omkostningsbesparelser og lavere gældsætning. Eniros bestyrelse og Johan Lindgren er i fællesskab blevet enige om, at Eniro behøver en ny ledelse med ny energi og erfaring til at lede selskabet til vækst.Bestyrelsen i Eniro AB har udnævnt Stefan Kercza, i dag administrerende direktør for Eniro Danmark A/S og fungerende chef for Eniro.se, til fungerende administrerende direktør og koncernchef for selskabet. Bestyrelsens vurdering er, at Stefan Kercza med sin erfaring fra Eniro Danmarks turnaround til vækst er godt klædt på til omstille Eniro til næste fase, vækstfasen.
”Eniros bestyrelse og ledelse hilser Stefan Kercza velkommen som fungerende koncernchef for Eniro. Stefan har præsteret et imponerende vækstarbejde i Danmark og tager sine værdifulde erfaringer med op på koncernniveau, indtil en permanent koncernchef kan præsenteres,” siger Lars-Johan Jarnheimer, bestyrelsesformand i Eniro.
”Vi takker Johan Lindgren for hans indsats for Eniro. De seneste fire år under Johans ledelse har været præget af arbejdet med at realisere den første succesfulde transformation fra trykte til digitale medier samt fokus på brugernes og kundernes behov. Gennem kraftige omkostningsbesparelser har selskabet opretholdt et stærkt cash flow, som har gjort det muligt for Eniro at opnå væsentligt lavere gældsætning,” siger Lars-Johan Jarnheimer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *