Danskerne sværger til havet

Oprettet 14/08/2014 – 19:59

Kan danskerne vælge mellem en svømmetur i havet eller i hotellets swimmingpool, vælger fire ud af fem havet. 76 pct. foretrækker en sandstrand, mens 16 pct. sværger til små badebugter.
I en undersøgelse, som Spies står for, er de ca. 23.000 medlemmer af selskabets Rejsepanel blevet bedt om deres svar om rejser og ferier. Selv om havet er det foretrukne badested, siger 45 pct., at de er glade for kombinationen “hav/pool”.
– Vi danskere elsker at bade – specielt hvis vandet er varmt. Faktisk siger halvdelen af deltagerne i vores spørgeundersøgelse, at de bader fem eller flere gange på en dag. Set med vores gæsters øjne er det en klar fordel, at ca. 350 af vores hoteller ligger direkte på stranden, så de frit kan vælge mellem hav og pool, siger kommunikationschef Torben Andersen.
Når danskerne ikke boltrer sig i vandet, slapper op mod halvdelen af ved at lytte til musik.
Sådan ser Top 5 over musikvalg ud:
International popmusik (22 pct.)
Rockmusik (9 pct.)
Dansk popmusik (6 pct.)
Lokal musik fra rejsemålet (5 pct.)
Klassisk musik (3 pct.)
52 pct. svarede, at de ikke hører musik men foretrækker lyden af havets bølger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *