Denmark Meets Berlin 2011

Oprettet 29/08/2011 – 14:06

Dansk musik invaderer Berlin. Dansk Musiker Forbund bakker op om danske upcoming bands, og sender fire acts til branchefestivalen Popkomm i Berlin. Med fremstødet Denmark Meets Berlin 2011 ønsker fagforeningen for professionelle musikere at skabe nye jobs og muligheder for den store talentmasse, der præger dansk musik. Det er DMF’s lokalafdelinger i København og Aarhus, der står bag den officielle Popkomm-event i samarbejde med Berlin Music Week.
Alle elsker dansk musik!
Berlinerne har også for længst fået øjne og ører op for den tårnhøje kvalitet hos mange unge danske bands. Indbyggerne i den tyske hovedstad kan ved selvsyn få et godt indblik i den sprudlende danske live-scene, når det legendariske venue White Trash i Mitte har CALLmeKAT, DEER BEAR, Let Me Play Your Guitar og Lydmor på programmet d. 7. september.
Aftenen er en del af Danish Invasion – et samlet dansk fremstød udviklet sammen med Popkomm og Berlin Music Week. Også Emma Acs, Dad Rocks! og The New Spring spiller showcases denne aften.
Business to business
De tre musikbegivenheder Popkomm, Berlin Music Week og Berlin Festival afvikles i dagene 7.-11. september 2011. Der er et massivt fremmøde af toneangivende musikbranchefolk fra hele verden i kulturmetropolen i netop disse dage, og chancerne for at skabe nye aftaler og kontakter er ekstra gode for de deltagende bands.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *