Er danske madskribenter dygtige nok?

Oprettet 04/09/2011 – 23:06

Nyt netværk for madskribenter vil forbedre kvaliteten af kommunikation om mad i de danske medier.
”Med mad+medier vil vi gerne forbedre kvaliteten af madkommunikation på tværs af digitale og printede platforme gennem deling af viden, gensidig inspiration og opbygning af faglige netværk blandt danske madkommunikatører”, siger Rasmus Holmgård, der i partnerskab med Marie Bach Nielsen og Marie Jeng har stiftet netværket mad+medier.
Netværket, som henvender sig til madbloggere og professionelle madskribenter, -journalister og -kommunikatører, lanceres i forbindelse med konferencen mad+medier 2011, der løber af stablen i København den 16.-18. september.
Her er Bitz, Boserup, Bybi og Bocuse d’Or-dokumentar på programmet blandt ca. 20 andre faglige foredrag, optrin, smagninger, workshops og aktiviteter ved førende eksperter inden for diverse formidlingsdiscipliner, gastronomiske tendenser, medievidenskab, måltidskultur, velsmag og specialprodukter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *