Oprettet 29/08/2011 – 11:06
Kommuner landet over bør hurtigt få tjekket varmtvandsanlæg i deres haller og andre steder, hvor der er badefaciliteter med adgang for offentligheden. Det anbefaler Helle Michaelsen, teknisk direktør i Guldager A/S, på baggrund af en dom tidligere i august. Her blev Helsingør Kommune dømt ansvarlig for, at en gæst i en kommunal svømmehal i 2009 blev smittet med legionella-baktier og i dag er invalid som følge af legionærsygdom.
Et ukendt antal af de tilfælde af legionærsygdom, vi ser i dag, er forbundet med de badefaciliteter, som findes i svømmehaller og idrætshaller og bruges af mange mennesker. Legionella-bakterier har gode vækstbetingelser i disse vandsystemer, der ofte er fra en tid, hvor man ikke kendte til legionella. Derfor er der ikke taget højde for risikoen, da anlæggene blev konstrueret, siger Helle Michaelsen.
Tilfældet fra svømmehallen i Helsingør er ikke det første og bliver heller ikke det sidste, mener hun:
Jeg forudser flere lignende sagsanlæg mod kommuner, der kan pådrage sig et erstatningsansvar for legionærsygdom og dødsfald, hvis de ikke sikrer disse vandsystemer.
Fælles bruseanlæg i haller har høj risiko
Risikoen for legionella er aktuel mange andre steder i Danmark, siger Helle Michaelsen. I svømmehaller og sportshaller med fælles bruseanlæg er risikoen for smittetilfælde større, fordi der er mange brugere – og dermed større sandsynlighed for, at en person smittes. Dertil kommer, at ældre varmtvandsinstallationer er konstrueret på en måde, der gavner legionella-bakterier.
Oprindeligt var det normalt at forblande varmt og koldt vand i store varmtvandsbeholdere til en behagelig temperatur og lede det gennem lange rørstrækninger frem til bruserne. Problemet er, at den vandtemperatur, der er behageligt i brusebadet, også er behagelig for legionella-bakterien. I rørledninger og beholder kan den på kort tid opformeres til mange millioner.
Risikoen kan reduceres for få midler
Nogle steder vælger man at slå de opformerede bakterier ihjel ved jævnligt at desinficere enten med klor eller med høje temperaturer.
Men erfaringen er, at den slags foranstaltninger er usikre. Det er langt sikrere at forebygge opformeringen. Og det kan gøres uden at skulle ud i en dyr og omfattende ombygning af vandinstallationen, påpeger Helle Michaelsen. Typisk kan er det tilstrækkeligt med nogle tekniske ændringer og etablering af et brugervenligt overvågningssystem, som kan betjenes af hallens personale. Det er en sikring, der er effektiv og økonomisk overkommelig.
120 tilfælde om året – tendens til stigende risiko
Ifølge seniorforsker Søren Uldum, Statens Serum Institut, er der årligt omkring 120 tilfælde af legionærsygdom, primært som følge af smitte med legionella-bakterier større varmtvandssystemer. Cirka 15 procent er med dødelig udgang. Antallet af tilfælde har været stabilt flere år, men Søren Uldum ser nogle tendenser, som kan øge risikoen:
Det gælder for eksempel, når man for at opnå energibesparelser sænker driftstemperaturen i et vandsystem, hvilket kan give mere optimale betingelser for bakterier. Det samme kan gælde, hvis vandforbruget sænkes mærkbart. Også klimaændringerne, hvor vi kan få varmere og fugtigere somre, er gunstige for spredning af legionella-bakterier, påpeger Søren Uldum.