FORD SKABER NYE OPLEVELSER I BILEN VED SAMARBEJDE MED KENDTE MÆRKER INDEN FOR FORBRUGERTEKNOLOGI

Oprettet 04/09/2011 – 18:05

I 2012 vil Ford etablere sig i den absolutte top inden for integreret kommunikation, talestyret betjening og bilunderholdning. Det er meldingen til de fremmødte på Showstoppers@IFA i Berlin, aftenen før Berlin IFA-teknologishow.
Med SYNC og grænsefladen MyFord Touch vil Ford løfte biloplevelsen til et helt nyt niveau. Den omfattende og innovative liste over features, egenskaber og funktioner, som snart bliver tilgængelig i en række Ford-modeller, er udviklet af Fords egne ingeniører i EU og USA, med væsentlige bidrag fra eksperter i teknologindustrien.
Gracenote, Microsoft, NAVTEQ, Nuance Communications, Sony Corporation, TeleNav og ViaMichelin har alle bidraget til at udvikle SYNC til et meget omfattende og brugervenligt kommunikationssystem.
Samarbejdet har resulteret i det mest sofistikerede system af sin slags og vil give Fords kunder en helt ny, mere komfortabel og ’tilkoblet’ oplevelse i bilen.
-Ved at udnytte erfaringen og ekspertisen fra de bedste hard- og software-udviklere indenfor et bredt udvalg af områder, har vi udviklet et unikt system, som ikke blot repræsenterer det ypperste af slagsen, men tillige er designet som et åbent system, der til stadighed kan opgraderes, siger chefingeniør for Ford Global Multimedia og Infotainment, John Schneider.
-Udvikling af et så avanceret system som SYNC med MyFord Touch kræver ekspertise, der rækker udover traditionel bilindustri. De erfaringer vi har fået, vil sikre vores kunder mange fordele samtidig med, at vores nye samarbejde vil sikre, at Ford udvikler sig som en teknologi-producent i verdensklasse.
Gracenote
I samarbeidet med Ford leverer Gracenote teknologier og musikdata, som, via SYNC med MyFord Touch, vil gøre det muligt at realisere det fulde potentiale i digitale musikafspillere.
Takket været samarbejdet med Gracenote vil Ford SYNC levere en tryggere, enklere og mere engagerende musikoplevelse gennem stemmegenkendelse og visuelle albumcovers.
MyFord Touch-karusellen med albumbilleder vil blive bragt til live gennem Gracenote-databasen, som kan genkende lydfiler fra en USB-integreret enhed og knytte dem til de rigtige billeder.
Gracenote vil også give øget præcision i forhold til SYNCs talegenkendelse for musiksøgning og lade føreren udpege artister og albums med navne, som er svære at udtale. For eksempel kan Gracenote sikre, at SYNC forstår artistnavne som INXS, Mötley Crüe og Ke$ha.
Føreren kan også slå op i musikbiblioteket ved at bruge kendte kaldenavne, for eksempel ’The Boss’ for Bruce Springsteen, «The Fab Four» for The Beatles, «The King» for Elvis Presley og til og med «Ol’ Blue Eyes» for Frank Sinatra. Det hele bliver genkendt af SYNC takket været Gracenote.
Microsoft
Ford og Microsoft har samarbejdet i mere end fem år for at udvikle et integreret kommunikations- og infotainmentsystem, som kobler fører og passagerer til hver deres digitale ’sfære’.
Kulminationen på samarbejdet kommer til udtryk i den problemfrie betjening og det grænseløse potentiale i SYNC.
Kernen i SYNC er Microsoft Windows Embedded Automotive, en kraftfuld og pålidelig programplatform med de nyeste værktøjer og teknologier, som tilsammen sætter Ford i stand til at levere en omfattende pakke af kontrol- og tilkoblingsmuligheder med en funktionalitet, som giver Ford-bilister en engagerende brugeroplevelse.
SYNC-aktiverede Ford-modeller vil give fører og passagerer Bluetooth-tilkobling, adgang til musikkbiblioteker på deres egne medieafspillere via USB og mulighed for at betjene en række andre applikationer, som alle bidrager til en rigere digital oplevelse på bilturen.
NAVTEQ
Som den ledende globale leverandør af vejkort, trafik- og lokationsdata, bidrager NAVTEQ til en omfattende pakke med avanceret indhold i MyFord Touch-systemet.
Data, som leveres til Ford, er beregnet til at give en mere præcis rutevejledning, bidrage til optimal førerorientering og forbedre hele navigationsoplevelsen i almindelighed – for eksempel med varsler om kommende køresituationer så som trafiklys eller bedre vejledning gennem komplekse vejkryds og rundkørsler.
NAVTEQ-data omfatter også information om, hvor og når trafikproblemer opstår, og vejleder om alternative ruter, hvor trafikken flyder lettere.
NAVTEQ vil desuden give MyFord Touch-brugere detaljer om tankstationer og hvilke typer og kvaliteter af brændstof, der er tilgængelige på den enkelte station.
Nuance Communications
De fremragende talestyringsfunktioner i Fords SYNC-system ville ikke være mulige uden bidrag fra taleteknologieksperter som Nuance Communications.
Nuance har bidraget til, at Ford-kunder over hele verden vil opleve omfattende talestyret kapacitet. Virksomhedens udvikling af et talegenkendelsessystem, som reagerer på 10.000 kommandoer på 19 forskellige sprog er en væsentlig årsag til, at SYNC formentlig er verdens førende system indenfor…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *