Gråsten Fjerkræ – Halal mærkning og Dansk lovgivning

Oprettet 02/08/2013 – 13:00

Der har i den seneste tid været en hed debat omkring halal mærkning. I den hede debat har der været skudt efter fødevareproducenterne, hvilket ikke er fair, og formentlig skyldes uvidenhed.
Den danske lovgivning omkring mærkning og anprisning siger klart at man ikke må anprise en vare med en egenskab den ikke har, dvs. varer som ikke er halalslagtet må ikke anprises med ikke halalslagtet, da det efter lovens bogstav er en egenskab den ikke har.
For et lille firma som Gråsten Fjerkræ har vi flere gange stødt på problematikken omkring anprisning. Fx må vi ikke anprise vore hanekylling bryster med ”ikke pumpet”, vi må heller ikke anprise vore hanekyllinger med ”fri for antibiotika” og nu aktuelt ”ikke halalslagtet”.
Det er underligt, vi må altså ikke fortælle forbrugerne sandheden og samtidigt siger vi i Danmark at vi har ytringsfrihed.
Kære læser, det er ikke fødevareproducenterne der laver lovene, skyd efter dem der laver lovene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *