Huawei Ascend P7 er blevet tildelt prisen ‘European Consumer Smartphone 2014 – 2015’

Oprettet 18/08/2014 – 10:59

Huawei, der er en ledende global virksomhed inden for informations- og kommunikationsteknologi (ICT), er netop blevet tildelt den prestigefyldte pris ‘European Consumer Smartphone 2014 – 2015’ der hvert år uddeles af ’the European Imaging and Sound Association’ (EISA). Prisen er givet for virksomhedens seneste nyhed inden for smartphones, Huawei Ascend P7. Huawei fik ligeledes tilddelt prisen ‘European Consumer Smartphone 2013 – 2014’ af EISA sidste år for den ultra tynde 6.18mm Ascend P6, der blev lanceret i juni 2013.
Den nye 4G LTE smartphone hedder Huawei Ascend P7 og bygger på successen fra Ascend P6. Telefonen sætter nye standarder for, hvad en smartphone kan, og EISA har især anprist Huawei Ascend P7 for dens gennemførte finish med en overflade i glas, der fås både i sort og hvid, og dens attractive prisleje. Derudover fremhæves telefonens to kameramoduler, der gør det muligt at tage selfies i høj opløsning med dens 8 mm pixel frontkamera, mens kameraet på bagsiden har en 13 mm pixel sensor med flash og supporterende apps.
“Vi er utrolig stolte af at modtage prisen, og vi ser det som beviset på, at vi formår at udfordre de eksisterende standarder på markedet ved at redefinere designet på en smartphone, oplevelsen af hvad du kan med kameraet og den lynhurtige 4G opkobling,” siger Thor Gøtz, Direktør for, Huawei Consumer Business Danmark. “Og vi har endnu flere overraskelser i ærmet på IFA 2014, for vi arbejder hele tiden på at skabe flere muligheder for flere mennesker rundt om i verden, så alle kan få glæde af teknologien og dens muligheder.”
Mindre en to måneder efter lanceringen i Paris i maj 2014, kunne Ascend P7 købes i Europa, Asien og Latinamerika, og den har solgt mere end to mio. enheder (fra den 20. juli) i 70 lande. Også i Danmark har forbrugerne taget rigtig godt imod topmodellen Ascend P7, der b.la. kan købes hos TDC, Telia, 3, Elgiganten, Telmore og Callme .
I september 2013, fik Huawei Ascend P6 prisen ‘European Consumer Smartphone 2013 – 2014’, og den blev beskrevet som “en overraskende veludstyret smartphone til en særdeles attraktiv pris”. Ascend P6 er til salg i mere end 100 lande og har solgt mere end fire mio. enheder siden lanceringen. Huawei er den tredjemest sælgende smartphone leverandør i Q1 2014 og 2013 ifølge Canalys, IDC, og Strategy Analytics, og virksomheden har oplevet den højeste år-til-år stigning blandt de ledende udbydere.
Om ‘the European Imaging and Sound Association’ (EISA)
‘The European Imaging Sound Association’ (EISA) er en multimedieorganization etableret i 1982, der tester forbrugerelektronik. Organisationen har medlemmer, der inkluderer 50 specialmagasiner fra 20 europæiske lande, som skriver om alt fra AV, mobil, video og foto. EISAs priser er kendte for at være et af de mest prestigefyldte stempler et produkt kan få, og de er en indikator for ”bedste køb” til forbrugerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *