Madball vælter VEGA med New York City hardcore af den gamle skole

Oprettet 03/05/2013 – 13:59

Madball vælter VEGA med New York City hardcore af den gamle skole
Gennem mere end to årtier har amerikanske Madball været et af de vigtigste navne på hardcore-scenen. Bevæbnet med deres nyeste udgivelse, Rebellion, er bandet klar til at vælte Lille VEGA fredag den 2. august.
New yorker-kvartetten Madball har i mange år været et af de mest betydningsfulde bands på den amerikanske hardcore-scene i krydsfeltet mellem punk og metal. Den 2. august indtager de scenen i Lille VEGA til en af sommerens absolut mest hårdtslående og højenergiske koncertoplevelser.
Bandet, hvis musik også går under genrebetegnelsen New York City hardcore, har en stolt livetradition i Europa med et hav af højtprofilerede shows, events og festivaler bag sig.
Klassiske hardcore-udgivelser
Madball, med den karismatiske vokalist Freddy Cricien i front, blev dannet i 1988 af bl.a. medlemmer fra hardcore-bandet Agnostic Front. Siden da har Madball leveret nogle af de vigtigste udgivelser inden for New York City hardcore, som de klassiske album Set It Off og Demonstrating My Style fra midthalvfemserne.
Madballs seneste udgivelser er albummet Empire fra 2010, som Gaffa kaldte ”måske årets bedste hardcorealbum af den gamle skole”, samt sidste års ep Rebellion, hvorfra du kan se videoen til “The Beast” HER.
Madball skulle oprindeligt have givet koncert i VEGA i 2010, men koncerten blev desværre aflyst. Nu har fans af bandet og hardcore-genren endelig muligheden for at opleve Madball i Lille VEGA fredag den 2. august.
Fakta om koncerten
Madball (US)
Fredag den 2. august 2013 kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
Pris: 180 kr. + gebyr
Billetter kan købes via VEGAs hjemmeside, Billetnet og på posthuset.
Læs mere og køb billet til koncerten med Madball.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *