Mallorca er sommerens billigste med fødevarer

Oprettet 28/07/2015 – 13:59

I sommerferien har op mod 250.000 danskere skiftet den kølige og regnvåde danske sommer ud med sydens sol og varme. Hos Spies, der er Danmarks største udbyder af rejser, vil 70 pct. af gæsterne bo i lejlighed. Det giver bl.a. den fordel, at ikke alle måltider skal nydes på restaurant, men at man selv kan trylle i køkkenet med de lokale råvarer.
Og her er der virkelig penge at spare for en dansk husmor M/K. – Vi har netop sendt vores guider på ni populære rejsemål på indkøb med enslydende indkøbslister. Da de kom hjem med kassebonerne, kunne flere af dem glæde sig over, at prisen for deres indkøb var næsten det halve af priserne i danske supermarkeder, fortæller kommunikationschef Torben Andersen fra Spies.
Spanien overraskede positivt med meget lave priser på dagligvarer. – På Mallorca blev der handlet ind i supermarkedskæden Mercadona. Hvor 10 udvalgte dagligvarer koster 233,90 kr. i et dansk supermarked, slipper man med 118,25 kr. på den populære spanske ø, siger Torben Andersen.
Listen over de populære rejsemål, som det er billigst at købe dagligvarer på, ser således ud:
Mallorca – 118,25 kr.
Egypten (Hurghada) – 132,68 kr.
Gran Canaria – 149,05 kr.
Tyrkiet (Side) – 154,10 kr.
Grækenland (Kreta) – 157,30
Tenerife – 160,60 kr.
Portugal (Madeira) -168,40 kr.
Bulgarien – 182,35 kr.
Cypern – 187,05 kr.
Danmark – 233,90 kr.
Der blev indkøbt følgende: Smør (225 gram), 2 x 15 liter Coca Cola, 6 medium æg, 6 dåseøl (33 cl.), Nutella (200 gram), tun i vand (200 gram), Heinz ketchup (570 gram), et kilo tomater, en stor agurk og en liter mælk.
Guiderne fra Spies foretog i flere tilfælde indkøbene i supermarkeder, der ligger tæt ved eller i turistområderne. – Vil man spare yderligere, er det en god ide at handle der, hvor de lokale også køber ind. På Cypern noterede vi os en prisforskel på hele 20 pct. mellem et turistsupermarked i Ayia Napa og det lokale Carrefour i Paralimni, fortæller Torben Andersen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *