Mitsubishi klar med nyt leasingkoncept som giver kunderne flere valgmuligheder

Oprettet 26/08/2015 – 13:59

Med MIX-leasing kan kunderne nu lease Mitsubishi ASX i 12 måneder med lav udbetaling, fast månedlig leasingydelse og efter endt leasingperiode vælge at købe bilen fratrukket alle leasingydelser i perioden.
Det er en stor overvejelse at anskaffe sig en ny bil. Skal man købe den, eller skal den hellere leases? MIX-leasing er simpelt, overskueligt og med en høj grad af frihed indbygget. Kunden indgår en 12 måneders privatleasingaftale på ASX 1.6 Invite. Udbetalingen er så lav som 4.995 kr., og den månedlige leasingydelse er på kun 2.795 kr. De fordelagtige priser er imidlertid kun halvdelen af historien, for Mitsubishi MIX-leasing er markant anderledes ved de forhold, der træder i kraft efter leasingperiodens ophør.
Kunden kan efter de 12 måneder vælge at returnere sin ASX, som når en almindelig leasingaftale slutter – helt uden forpligtelser. Men kunden kan også vælge at overtage sin ASX på meget fordelagtige vilkår, hvor de samlede leasingydelser for det forgange år, inklusiv udbetalingen på 4.995 kr., trækkes fra købsprisen.
”MIX-leasing er en ny måde for Mitsubishi at tilbyde kunderne en bil på. Det er et leasinkoncept, der åbner op for flere valgmuligheder. Udover den lave udbetaling har kunderne nu 12 måneder til at overveje, om de vil returnere bilen eller købe den med et kraftigt prisnedslag,” siger Christian Haugaard, adm. direktør for Mitsubishi Danmark.
Mitsubishi tilbyder samtidig kunderne en yderst attraktiv finansiering af ASX Invite, når leasingperioden er ovre. Den månedlige ydelse på lånet er 3.177 kr. med en udbetaling på kr. 0, altså en forholdsvis lille stigning i forhold til leasingydelsen på 2.795 kr.
En moderne, rummelig og sikker SUV
Til den lave MIX-leasingydelse på kun 2.795 kr. om måneden skulle man tro, at der var tale om en lille eller ringe udstyret bil. Med Mitsubishi ASX Invite forholder det sig direkte omvendt, for her får kunderne en moderne og rummelig SUV med plads til hele familien inklusiv syv airbags, fartpilot, fuldautomatisk klimaanlæg, læderrat, Bluetooth, 18” alufælge, sædevarme foran, elfoldbare sidespejle med varme og meget mere.
Mitsubishi indførte tidligere på året 5 års garanti/ 100.000 km, og det gælder naturligvis også ASX – det kommer i høj grad de kunder til gode, som vælger at overtage deres ASX når MIX-leasing slutter. Efter de 12 måneder vil kunderne stadig være sikret med garanti i hele fire år.
______________________________________________________________________
MIX-leasing
Alternativ 1 – køb bilen efter de 12 mdr.
Vejl. udsalgspris inkl. lev. og metallak kr. 239.770
Samlede leasingomk. Kr. 39.135
Kundens overtagelsespris inkl. omreg. Kr. 201.630
Finansieringseksempel hvis kunde vælger at købe
Udbetaling Kr. 0
Mdl. ydelse Kr. 3.177
Finansiering via Mitsubishi Finans. Forventet købspris efter 12 mdr. og 15.000 km. inkl. nr.plader, omregistrering og levering kr. 201.630. Pålydende fast rente 6,45%, debitorrente 6,64%. ÅOP 8,68%. Samlet kreditbeløb kr. 201.630. Udbetaling kr. 0. Løbetid 84 mdr. Samlede kreditomk. kr. 65.328. Samlet beløb der skal betales tilbage kr. 266.952. Der tages forbehold for positiv kreditvurdering på overtagelsestidspunktet.
Alternativ 2 – returnér bilen
Efter end leasingperiode kan kunde vælge at levere bilen tilbage
MIX-leasing: Privatleasing via Mitsubishi Finans. Leasingperiode 12. mdr. á kr. 2.795 og 15.000 km. Udbetaling kr. 4.995. Samlet betaling i perioden kr. 39.135 inkl. afleveringsgebyr kr. 600. Inkl. finansierings- og lev. omk., evt. metallak samt service i perioden. Ekskl. dæk, forsikring, brændstof og grøn ejerafgift. Kaskoforsikring, positiv godkendelse af kunden og betaling via NETS forudsættes. Tilbuddet gælder så længe lager haves.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *