Opel præsenterer en ny elektrisk varebil til kunder, der har brug for at kunne tanke op på få minutter. Opel Vivaro-e HYDROGEN er en plug-in hydrogen (brint) varebil, der kun skal bruge tre minutter på at fylde hydrogentanken (brinttanken) op, hvilket svarer til tiden det tager at tanke en benzin- eller dieselbil. Rækkevidden er på mere end 400 kilometer (WLTP).