Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2014: En ud af syv skåninge vil se dansk tv, men kan ikke

Oprettet 14/08/2014 – 13:59

Hver syvende skåning vil se dansk tv, men kan ikke. Det viser Öresundskomiteens årlige kulturundersøgelse. I alt er antallet af skåninge, som ser dansk tv faldet markant de seneste år. Men samtidig rejser flere og flere Øresundsborgere over Sundet for at opleve kultur.
Öresundskomiteens årlige kulturundersøgelse er blevet gennemført af analyseinstituttet YouGov i Skåne og på Sjælland. Undersøgelsen kaster lys over spørgsmål om hvorfor skåninge og sjællændere rejser over Sundet, ligesom den afdækker alt fra deres købsvaner, TV-vaner og kendskab til kendisser. Desuden tager undersøgelsen fat i hvor omstillingsparate regionens borgere er, i forhold til sprogforståelse og det at skulle studere på den anden side af sundet.
Hver syvende skåning vil se dansk TV, men kan ikke.
Udviklingen i TV-vaner er én af de markante resultater af undersøgelsen. Antallet af skåninge, der ser danske tv-kanaler, er faldet markant i løbet af det seneste år. 45 % ser aldrig danske tv-kanaler – en tredjedel af disse ville gerne, men kan ikke. I Sverige har man ikke som i Danmark pålagt kanal-udbyderne et krav om at have mindst én nabolandskanal i udbuddet.
Udviklingen understreger behovet for at de såkaldte public service stationer – især DR og SVT – udvikler deres samarbejde og stiller de programmer, de selv producerer, til rådighed for alle over Sundet, siger Finn Lauritzen, Öresundskomiteens direktør
Kun én ud af 10 studenter gør alvor af tanken om at studere på den anden side af Sundet
Interessen for at studere på den anden side af Sundet, er betydelig større end antallet af de studenter der virkelig realiserer tanken. Blandt 18-25 årige skåninge kan 28% tænke sig at studere i Danmark, mens bare 4% tager skridtet over grænsen. Blandt de danske studenter kan 22% tænke sig at studere i Sverige, men kun 2% realiserer idéen.
Flere krydser Sundet for at opleve kultur
At tage en tur over Øresund for at få en kulturoplevelse er blevet langt mere almindeligt end for tolv måneder siden og for skåningene er det nu lige så almindeligt, at krydse Øresund for at opleve kultur som for at shoppe. I alt 39 % af skåningene har været i Danmark for at opleve kultur i løbet af de seneste tolv måneder. For sjællænderne er det stadig shopping, der er den største årsag til at tage en tur over Sundet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *