Politiet offentliggør fotos af guldtyven, der ikke vil melde sig selv

Oprettet 14/03/2013 – 21:59

For nogle dage siden fortalte Syd- og Sønderjyllands Politi at det var lykkedes at fremskaffe gode og vellignende overvågningsbilleder af en tyv, som onsdag den 27. februar stjal flere guldkæder. Samtidig advarede politiet om, at man ville offentliggøre billederne, hvis ikke tyven meldte sig selv. Den mulighed har han ikke benyttet sig af.
Manden foregav at skulle se på nogle guldkæder i en guldsmedbutik på gågaden i Tønder. Undervejs lykkedes det ham at gribe to poser med kæder og løbe fra forretningen. Det skete klokken 13.55.
Signalement af manden:
· Mand
· Dansk
· 25-30 år
· Ca. 170 cm høj og firkantet af bygning
· Kort kommunefarvet hår
· Havde skægstubbe og virkede usoigneret
· Iført mørkeblå hættetrøje med lynlås, et hvidt ”5” på ryggen samt hvid skrift og hvide emblemer foran på trøjen. Desuden forvaskede jeans.
· Lysebrune slidte tennissko

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *