Røde Kors – Biler og Racing ved Carlsberg 2012

Oprettet 25/11/2011 – 11:09

Thorkild Thyrring og Den Internationale Racing Festival præsenterer foråret 2012’s største bilevent ved Carlsberg i København. Den Internationale Racing Festival er et godgørende arrangement, der støtter Røde Kors.
Foråret 2012’s største bilevent
”Biler og Racing ved Carlsberg 2012”
14. – 15. april
50.000 tilskuere på 2 dage kan ikke tage fejl !
Dét var ordene, da den største danske nytænkning i biludstilling, sammen med Racing Festivalen første gang blev afviklet i 2010!
Bilfabrikker fra hele Europa samt bilimportører hér fra landet forenedes i en super attraktiv samhørighed, der affødte en hidtil uset mediedækning for den automotive verden i Danmark.
Nytænkning og produktudvikling 2012
Den Internationale Racing Festival og Biler og Racing ved Carlsberg vil igen foretage et kvantespring! Denne gang inkorporeres dele af Københavns gadeforløb for at give publikum og udstillere den bedste mulighed for optimal profilering og underholdning uden sidestykke!
Bilfabrikker og Importører
Den fantastiske internationale opbakning, som yderligere blev cementeret i 2010, har altid været kendetegnende for den Internationale Racing Festival og ligeledes den tætte samhørighed med den væsentligste del af de dansk bilimportører garneret med en stor vifte af spændende stande, vil utvivlsomt skabe den absolut mest spændende weekend i foråret 2012.
Beliggenhed og Fremtræden
Carlsbergs beliggenhed og det nye og hurtige baneforløb, der vil omfatte en reel langside, nemlig Vigerslev Allé, giver en overskuelighed og udnyttelse af området på en helt ny og dynamisk måde med utrolige pladsforhold.
Topfolk i Supersportsvogne
Det er altid lykkedes for den Internationale Racing Festival at samle et fantastisk felt af topprofessionelle racer- og rallykørere, og vi har i skrivende stund bibragt:
David Brabham, Stirling Moss, Jochen Mass, Derek Bell, Stanley Dickens, Michele Alboreto, Johnny Herbert, Tom Kristensen, Jan Magnussen, Thorkild Thyrring, John Nielsen, Ronni Bremer, Jason Watt, Henrik Lundgaard, Jens Edmann, Janne ”Flash” Nilsson og mange flere fra ind- og udland, hvor det er blevet en ære og et tilløbsstykke at være med til at indkøre de mange penge til godgørende formål.
København byder velkommen
Det er ligeledes med stor glæde at den Internationale Racing Festival, gennem møder med Københavns ledelse og den imødekommenhed, der hér vises os, kan byde velkommen til en weekend af international karat og vingesus, som vi stolt vil udbygge og værne om til alles fornøjelse og underholdning (jævnfør brev fra overborgmester Frank Jensen)
Økonomi
Det har fra første færd været den Internationale Racing Festivals mål at generere så meget økonomi til godgørende arbejde som muligt. Dette er lykkedes til overmål, med intet mindre end et netto afleveret og indkørt beløb på 15,2 millioner kroner. Dette gjorde allerede i 2008 den Internationale Racing Festival til dansk kulturlivs største, enkeltstående godgørende arrangement (jævnfør brev fra kulturministeren)
Udstyr og Eftermarked
Alt, hvad hjertet kan begære udi det automotive eftermarked vil blive en del af udstillingsspekteret, der kommer til at favne både hér i landet repræsenterede firmaer og produkter men så sandelig også oversøiske firmaer med spændende tilbud til publikum ved Biler og Racing ved Carlsberg !
Underholdning og Aktivering
Det er, og har altid været, den Internationale Racing Festivals klare holdning og målsætning at opfinde og udvikle, som det er lykkedes i det allerede eksisterende forløb, en fin balance, der både bibringer spænding og aktive, dynamiske udstillingsoplevelser, mulighed for store individuelle oplevelser samt faglig og saglig info om alt i autobranchen. Dette er indlysende nødvendigt i et stærkt konkurrencebetonet udbud af aktiviteter, der ikke kan forblive statiske med publikum for øje!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *