Ung Rejs flyver til den nye lufthavn i Alanya

Oprettet 02/12/2011 – 13:07

Fra den kommende sommer kan Ung Rejs gæsterne flyve direkte fra Billund til den nye Gazipaşa lufthavn ved Alanya. Gæsterne sparer sammenlagt ca. fire timer i bus til og fra lufthavnen og får næsten en hel ekstra feriedag på rejsemålet.
I årevis har feriegæsterne skulle ud på en lang transfer på 2-3 timer mellem lufthavnen i Antalya og feriebyen Alanya. Men fra sommeren 2012 er det slut, i hvert fald for de mange Ung Rejs gæster, der rejser ud fra Billund.
Ung Rejs har nemlig indgået aftale med det danske flyselskab Primera Air, som skal stå for de direkte flyvninger mellem Billund Airport og den nye Gazipaşa lufthavn kun 30 minutters kørsel fra Alanya. Ud over at gæstere sparer tid i transferbussen, så får de også det meste af en hel ekstra feriedag på rejsemålet.
”Det er superfedt, at vi nu kan tilbyde Danmarks suverænt bedste flyløsning til Gazipasa. Vores gæster er enormt kvalitetsbevidste, så vi er sikre på at pladserne vil blive revet væk”, siger Ung Rejs direktør John Tobiesen: ”Der er sket et stort skred i de unges rejsevaner de seneste år. De unge vil have kvalitetshoteller, garanti for gode fester og aktiviteter med reelt indhold. Der skal være substans hele vejen rundt og de efterspørger både kultur, sport og adventure”.
Ung Rejs flyver direkte mellem Billund og Gazipasa hver mandag fra den 25. juni til den 13. august.
FAKTA:
Antallet af passagerer fra Billund til Antalya, er steget fra ca. 20.000 passagerer i 2007 til ca. 35.000 i 2011.
Ung Rejs har flyrejser i skolernes sommerferie til Spanien, Bulgarien og Tyrkiet. Ca. 10 % af gæsterne er under 18 år.
Ung Rejs har de seneste år arbejdet med at gøre rejserne de mest sikre i markedet og har bl.a. indført Aktiv Natservice og en populær følg-hjem-ordning, som giver de unge mulighed for at blive fulgt hjem fra byen af en guide.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *