Varmestuen

Oprettet 09/11/2015 – 13:02

Anna Bros Varmestuen afspejler behovet for at have et sted at gå hen og for at have et fast holdepunkt i en foranderlig verden.
Den sidste kutter har forladt havnen, der nu præges af den almene, urbane udvikling. Men på havnens værtshus fortsætter de gamle sømænd med at komme. Sammen med skæve eksistenser og stamgæster møder de hver morgen op på Varmestuen. Trygt bænket i de brune møbler og med jukeboksens genkendelige musik i baggrunden, åbner de den første kolde bajer med sidevogn.
En dag forvilder den unge pige, Seba og hendes kæreste Arnold sig ind fra kulden. De er egentlig på vej ud og rejse, men Seba får job på Varmestuen, som bliver hendes nye hjem. Men hvem er Seba egentlig, og hvad sker der, da Varmestuens “mor” Connie falder om på gulvet? Hvor er Svens 10.000 kr.? Får Frank Pia tilbage nu han har mistet stemmen? Hvem vinder en levende and? Og hvor går de alle hen, hvis Varmestuen en dag lukker?
På scenen ses Margrethe Koytu, Hans Henrik Clemmensen, Kristian Holm Joensen, Christine Exner, Andreas Berg Nielsen, Lars Topp Thomsen og Lykke Sand Michelsen. Moqi Simon Trolin instruerer og Ida Marie Ellekilde er scenograf på forestillingen.
Læs mere på www.folketeatret.dk.
Spilleperiode:
Turne: 11. februar – 12. april 2016
Hippodromen, Nørregade: 15. april – 4. maj 2016

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *