Venstre støtter dansk bidrag i Irak

Oprettet 14/08/2014 – 19:59

Venstres formand Lars Løkke Rasmussen har her til aften haft en samtale med statsminister Helle Thorning-Schmidt om at sende et dansk bidrag til det urolige Nordirak.
– Konflikten i det nordlige Irak er eskaleret så voldsomt, at der er behov for, at verden samler sig for at hjælpe de hundredetusinder, der er drevet på flugt. Derfor har jeg givet statsministeren tilsagn om, at Venstre støtter et dansk bidrag, der kan afhjælpe en humanitær katastrofe, siger Lars Løkke Rasmussen.
– Når en bevægelse som Islamisk Stat på den måde trænger frem og ønsker at ændre det nordlige Irak til et kalifat, så har vi en forpligtelse til at træde til med hjælp, siger Lars Løkke Rasmussen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *