WWD BEAUTY INC TOP 100: L’ORÉAL NR 1

Oprettet 18/08/2014 – 12:59

Hver år udgiver Women’s Wear Daily Beauty Inc Top 100 en meget detaljeret liste over verdens største kosmetikvirksomheder. Firmaerne listes efter omsætning på beauty i det foregående kalenderår, og for 2013 ligger L’Oréal igen som nr 1 foran Unilever, Procter & Gamble, Estée Lauder og Shiseido. Hele rapporten kan læses på WWD’s hjemmeside.
Rapporten giver et rigtig godt overblik over skønhedsindustrien i hele verden med information om hvilke mærker, der hører til hvilke skønheds-huse, samt hvordan året er forløbet for hver enkelt virksomhed.
The 2013 WWD Beauty Inc’s Top 100 rapport udarbejdes med bidrag fra Women’s Wear Daily’s eksperter på skønhedsmarkedet i Berlin, London, Milano, New York og Tokyo.
L’Oréals målsætning er at nå ud til 2 milliarder forbrugere verden over og dermed fordoble sin forbrugerskare ved at tilbyde innovative produkter, der lever op til forbrugernes behov, lige dér, hvor de er. L’Oréal kalder det ‘Univerzalisation’ og udnytter dermed den brede vifte af forskellige brands virksomheden kan tilbyde.
L’Oréal havde i 2013 en markedsandel på næsten 15 % og en omsætning på 22,98 milliarder euros. Virksomheden findes i 130 lande, og koncernen har opbygget en meget omfattende og forskelligartet mærkeportefølje med 28 internationale brands (1): L’Oréal Professionnel, Kérastase, Redken, Matrix der forhandles via Professional Products Division; L’Oréal Paris, Garnier, Maybelline New York, Softsheen.Carson og Essie i Consumer Products Division; Lancôme, Giorgio Armani, Yves Saint Laurent, Kiehl’s, Biotherm, Ralph Lauren, Clarisonic, Shu Uemura, Urban Decay, Diesel, Helena Rubinstein, Cacharel, Viktor & Rolf i L’Oréal Luxe divisionen; Vichy, La Roche-Posay, SkinCeuticals, Roger & Gallet og Innéov i Active Cosmetics Division der forhandles på apoteket, og endelig ejer L’Oréal detailkæden The Body Shop.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *