Kunstnerkabareten Riddersalen klar med nyt skarpt sæsonprogram for foråret 2023

Til februar 2023 slår Riddersalen dørene op for Kunstnerkabaretens anden sæson – hvor viden, nysgerrighed og skønhed hyldes med debatter og fester. Kunstnerkabareten er et moderne, tilbagevendende koncept i Riddersalens legendariske hus: Et gå-ud-sted, en scene for moderne musikteater, et rum for debatter, foredrag, oplæsninger, koncerter og meget mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kunstnerkabareten Riddersalen klar med nyt skarpt sæsonprogram for foråret 2023

Til februar 2023 slår Riddersalen dørene op for Kunstnerkabaretens anden sæson – hvor viden, nysgerrighed og skønhed hyldes med debatter …

Pressemeddelelse – 19 December 2022

Til februar 2023 slår Riddersalen dørene op for Kunstnerkabaretens anden sæson – hvor viden, nysgerrighed og skønhed hyldes med debatter og fester. Kunstnerkabareten er et moderne, tilbagevendende koncept i Riddersalens legendariske hus: Et gå-ud-sted, en scene for moderne musikteater, et rum for debatter, foredrag, oplæsninger, koncerter og meget mere.

Intentionen hos Kunstnerkabareten er at bearbejde det nu, vi alle deler, i selskab med markante kunstnere og kulturpersonligheder. Samtalen mellem mennesker dyrkes og udgangspunktet er fællesskabet, hvor vi sammen kan undres over det moderne menneskeliv. Publikum kan glæde sig til et mangfoldigt program, der bl.a. byder på samtalesaloner og debatter med navne som skuespiller Pilou Asbæk, forfatter og debattør Ditlev Tamm, model og modemenneske Jacob Evaristi, skuespiller Bodil Jørgensen og forfatter og debattør Sebastian Lynggard (kendt som Herlige Svend på Instagram) m.fl.

Hvor Kunstnerkabareten sidste år fokuserede på teatrets kvinder, er fokus i denne sæson på de mandlige kunstnere, der har funklet enten på eller bag Riddersalens scene. Ved arrangementerne ‘Riddersalens mænd’ kan publikum blive klogere på Kjeld Abell, Bertolt Brecht, Storm P og Poul Henningsen. Og så kan alle dem, der kun nåede at høre om den Reumertnominerede, publikums- og anmeldersucces ’Jolly Weltschmerz!’, få chancen for at nyde et styks moderne, topmusikalsk og skarp kabaret, når en fornyet genopsætning ruller over scenen fra 31. marts.

Læs mere om det nye sæsonprogram nedenfor og find mere information om Kunstnerkabareten Riddersalen på www.riddersalen.dk

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation & PR

Pressekontakt:
Sandra Nynne Jensen // sandra@have.dk // 22 86 30 94
Amalie Søndergaard // amalie@have.dk // 28 58 81 50

SÆSONPROGRAM FOR KUNSTNERKABARETEN RIDDERSALEN 2023

Fest med format hos Kunstnerkabareten Riddersalen
3. februar slår Kunstnerkabareten Riddersalen dørene op til en ny sæson med et stort åbningsbal, med SKØNHED som aftenens tema. Fold din indre påfugl ud og kom i dine flotteste fjer til dress up-club. Det bliver med sikkerhed en aften udover det sædvanlige med både DJ, musikalske indslag og performances. Festudvalget er: Jacob Evaristi, Ditlev Tamm, Joy Fryd, DJ Rosa LUX, Lars Ranthe, Daimi Gentle, Inaam Nabil, Charlotte Munck, Thomas Winkler, Maggie Da Neperus og Marie Koch.

26. maj runder Kunstnerkabareten sæsonen af med endnu et brag af en fest – nemlig et afslutningsbal. Temaet for denne aften annonceres senere.

Debatter om krig i Europa, ligestilling mellem kønnene og stigende mistrivsel
I samarbejde med AOF Storkøbenhavn inviterer Kunstnerkabareten Riddersalen til tre spændende debatter med journalist Inaam Nabil, DR Nyheder, som moderator. Kunstnerkabareten tager, i selskab med bl.a. militæranalytiker Anders Puck, bestik af Ukrainekrigens første år og forsøger at finde svar på, hvordan situationen er endt i krig. Sammen med nogle af landets toneangivende eksperter og samfundsdebattører, bl.a. dramatiker Line Knutzon og ungdomsforsker lektor Anne Görlich, tager Kunstnerkabareten debatten om, hvorvidt psykologisering er medvirkende årsag til den stigende mistrivsel. Og sammen med bl.a. forfatter og debattør Sebastian Lynggard (@Herligesvend på Instagram) og forfatter Kristina Nya Glaffey, (”To the Modern Man”, Gyldendal) ser Kunstnerkabareten på anden bølge af #MeToo-bevægelsen, der for alvor har sparket gang i debatten om ligestilling.

1:1 Samtalesaloner med Ditlev Tamm og Inaam Nabil
Kunstnerkabareten har inviteret prof. em., forfatter og debattør Ditlev Tamm og journalist Inaam Nabil til hver at vælge to personer, de gerne vil have en samtale med. Her er der tid og ro til fordybelse, diskussion og refleksion. Man kan få en sjælden og helt sikkert interessant oplevelse, når Kunstnerkabareten inviterer til sæsonens fire samtalesaloner med præst og forfatter Sørine Godtfredsen, model og modemenneske Jacob Evaristi , og skuespillerne Pilou Asbæk og Bodil Jørgensen.

Alt om alting
Sidste års succesfulde pitch-marathon ‘Alt om alting’ vender tilbage med Kunstnerkabaretens drivkraft Mette K. Madsen som vært. Her fejres nysgerrighed, viden og fordybelse. Hør 10 mennesker tale 12 minutter om noget MEGET specifikt, som de ved helt utroligt meget om. Oplev emnernes vekslen mellem Fibonaccis Talrække, Hvordan man sejler op imod vinden, Inflation, Frøer og tudser, Det jyske ord ”træls”, Anker Jørgensen og Hvordan man bliver rig af at lave computerspil.

Riddersalens mænd
Riddersalen har været hjemsted for en række markante kunstnere gennem tiden, som hver især har sat deres præg på teatret. Publikum har gennem tiden besøgt Riddersalen for at opleve nye tendenser, avantgarde-teater og en række banebrydende kunstnere som Bertolt Brecht, Kjeld Abell, Poul Henningsen og Storm P. ”Mød” dem igen på Riddersalens scene og hør museumsinspektørerne på Storm – Museet for humor og satire, Rikke Rottensten og Nikolaj Brandt, fortælle om kunstnernes liv. Nutidige kunstnere som skuespillerne Nicolai Jørgensen, Lars Ranthe, Michael Slebsager og Mette K. Madsen fortolker deres eviggyldige tekster og viser. ‘Riddersalens mænd’ præsenteres i samarbejde med Frederiksberg Museerne.

Forfattermøder om kærlighed, smerte, undergang og mennesker
Kunstnerkabareten har inviteret nogle af landets fremmeste forfattere indenfor til samtaler om nogle af livets vigtigste temaer, der alle relaterer sig til anmelder- og publikumssuccesen ‘Jolly Weltschmerz!’. Hen over tre aftener kan man i forlængelse af forestillingen opleve samtaler om kærlighed, smerte, undergang, mennesker – og hvordan tekster rejser fra bog til scene med bl.a. forfatterne Hanne Højgaard Viemose, Glenn Bech, Anna Juul, Rasmus Daugbjerg og Line Knutzon. Felix Thorsen Katzenelson, kulturjournalist på Politiken, er moderator på ’Forfattermøder’, som præsenteres i samarbejde med AOF Storkøbenhavn og støttes af Statens Kunstfond.

Jazz efter Jolly
Tre af landets mest eftertragtede jazzmusikere, Kresten Osgood (trommer), Jeppe Zeeberg (piano) og Matthias Petri (kontrabas) kigger forbi Kunstnerkabareten efter forestillingen ’Jolly Weltschmerz!’ 28. april og 12. maj. Her får man chancen for at opleve de tre fantastiske musikere gribe øjeblikket og sammen skabe præcis den musik, de synes aftenen kalder på. Der er fri entré og har man billet til ’Jolly Weltschmerz!’ har man allerede sikret sig plads.

Longform IMPRO ved Bang&Bernard
Longform IMPRO blev med stor succes afprøvet i Kunstnerkabareten i 2022. Nu vender de to garvede impro-spillere Karin Bang Heinemeier og Carsten Bernard Svendsen tilbage i Kunstnerkabareten. De har slået sig sammen om at udfordre impro-genren ved at præsentere formatet ’longform IMPRO’ – en lang improviseret historie, som publikum er med til at skabe på aftenen. Det bliver måske kaotisk, poetisk, vanvittigt og sjovt. Det eneste der er sikkert, er at alt bliver skabt foran publikum på aftenen. 2. akt byder på musikalsk impro med special guests som annonceres senere.

Relateret media

File format .jpg (4,57 MB)

File format .jpg (2,01 MB)

File format .tiff (41,2 MB)

File format .jpg (99,9 KB)

File format .jpg (809 KB)

Pressekontakt

Sandra Nynne Jensen
Sandra Nynne Jensen
PRESSEKONTAKT

sandra@have.dk

Amalie Søndergaard
Amalie Søndergaard
PRESSEKONTAKT

amalie.sondergaard@have.dk

Du modtager denne e-mail, fordi du følger HAVE Kommunikation & PR på Mynewsdesk. Hvis du vil stoppe med at modtage opdateringer fra HAVE Kommunikation & PR klikker du her. For at lære mere om, hvordan vi bruger dine personlige oplysninger, læs venligst vores Privacy Policy.For at få mere at vide om, hvordan dine personlige data bruges af ejeren af ​​det newsroom du følger, og hvordan du kan udøve dine rettigheder, læs venligst Privacy Policy Contacts

Mynewsdesk
Sendt af Mynewsdesk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *