Kulturcenter Mariehøj i Holte kommer på skinner, når modeljernbaner indtager huset den 21. og 22. januar 2023. Fri entré.
Masser af modeljernbaner indtager Kulturcenter Mariehøj i Holte lørdag den 21. januar kl. 10-16 og søndag den 22. januar kl. 10-15, hvor alle kan opleve flotte modeltog, baner og minibyer. Entréen er fri. Der er også åbent i caféen begge dage.
Følgende klubber sætter baner op:
Togklodsen
TOGKLODSEN er en forening af modeltogsentusiaster, der bygger i LEGO®. Foreningen bygger selv deres modeltog i LEGO® klodser. Der vil være en mindre bane, hvor man selv kan få lov at prøve at køre toget selv.
Oplev Togklodsen i lokalet Per Kirkeby.
Se mere om TOGKLODSEN
ModelBaneBanden
ModelBaneBanden – klubben for de unge – blev oprettet i 2007 for at skabe et sted, hvor unge jernbaneinteresserede kunne mødes. Der bygges med 3-skinne Märklin spor og klubbens moduler er opbygget med en dansk sidebane med 1960’erne som forbillede.
Oplev ModelBaneBanden i Teatermejeriets store sal.
Se mere om ModelBaneBanden
Nordbanen og Digitaltog.dk
Nordbanen og klubbens mere kendte alias Digitaltog.dk handler om et samvær om legen med digital modeljernbane Märklin 3-skinne H0.
Oplev Nordbanen og Digitaltog.dk i lokalet Backstage.
USMZ
USMZ, US Modules Zealand, er en forening for modelbaneentusiaster med interesse for amerikanske jernbaner. Foreningen bygger moduler efter FREMO standarden i skala 1/87 og deltager i FREMO-træf i ind- og udland. Der køres med to-skinne system med digital styring af de enkelte lokomotiver.
Oplev USMZ i Kultursalen.
Se mere hos FREMO
DGMF
DGMF – Dansk *G* Modelbane Forening er stiftet i 2000 af en kreds entusiaster, der er begejstret for modeltog i stor skala. Foreningens formål er at arbejde for udbredelse af kendskab og interesse for modeltog i skala *G* i Danmark gennem deltagelse i udstillinger og træf.
Oplev den store bane på hele 16 x 6 meter i caféområdet.
Læs mere om DGMF
Havsted Banen
Havsted Banen er baseret på gamle Fleischmann-spor og er hyggelig, nostalgisk og udfordrende.
Oplev Havsted Banen ved hovedindgangen.
Thomas Tog
Alle børn og barnlige sjæle inviteres til at prøve en tur med Thomas Tog.
Oplev banen i lokalet Ib Spang Olsen.
Praktisk information
Tid: Lørdag den 21. januar kl. 10-16 og søndag den 22. januar kl. 10-15.
Sted: Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246B, 2840 Holte.
Entréen er fri.
Der er åbent i caféen.