‘Årets fund’ er kåret

Oprettet 05/01/2009 – 14:18

OL-guldvinderen Morten Jørgensen, der blev hentet ind fra højre kort før OL i Beijing, er kåret til ‘Årets fund 2008’.
Han kom, han så, og han sejrede under OL i Beijing. Og sådan var det også mandag aften, da Næstved-roeren Morten Jørgensen, blev kåret til ‘Årets fund 2008’.
»Morten kom sent med i ‘Guldfireren’, men kom som sendt for himlen. Jeg tror, der er mange olympiske medaljer i den mand,« siger DIF’s kommunikationschef, Morten Mølholm Hansen, om kåringen af Morten Jørgensen.
Morten Jørgensen vandt prisen i et stærkt felt, der viser, at talentmassen i dansk idræt er imponerende for tiden.
De ti atleter der fik flest point i konkurrencen fordeler sig således:
1. Morten Jørgensen, roning
2. Rene Holten Poulsen, kajak
3. Mikkel Bødker, ishockey
4. Mikkel Hansen, håndbold
5. Chris Anker Sørensen
6. Emma Klingenberg, orientering
7. Caroline Cecilie Nielsen, handicapridning
8. Jan Ø. Jørgensen, badminton
9. Marco L. Sørensen, motorsport
10. Morten Ørum Madsen, golf
‘Årets fund’ er Danmarks ældste idrætspris og blev uddelt første gang i 1929. Det er Team Danmark, Politiken og Danmarks Idræts-Forbund, der står bag prisen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *