Ærø er sat til salg

Oprettet 27/10/2008 – 17:42

Men det er heldigvis kun i en teaterforestilling på Baggårdsteateret i Svendborg.
Om forestillingen ”ÆrØ”:
BaggårdTeatrets sjove og sørgelige forestilling om de danske mænd og øer.
Han er en magtfuld mand. Han er færgens kaptajn og øens borgmester. Han har elsket øen hele sit liv, og han har gjort sit allerbedste. Han har lejet øens børn ud for at skaffe penge til lærerlønninger – men nu er der ingen elever tilbage at undervise. Han har skrevet en fællessang om Ærøs skønhed og storhed – men der er ingen tilbage til at synge med.
Som en sidste udvej udklækker han en genial plan!
For at rejse penge sætter han hele øen til salg, og sammen med sin bedste ven sejler han køberen i møde…
”ÆrØ” har premiere på BaggårdTeatret 5. november 2008, og spiller på BaggårdTeatret 6., 7., 8., 13., 14., 15., 20., 21. og 22. november 2008 klokken 20.
Kultur til øboerne – øboerne til kultur
I anledning af premieren på BaggårdTeatrets forestilling ”ÆrØ”, har teatret og Ærøfærgernes direktion slået sig sammen om et strålende tilbud til Ærøboerne:
Tag færgen i teatret!
Personbillet til Ærøfærgen samt teaterbillet til ÆrØ: 150,- kroner
Billet til evt. bil skal købes derudover.
Tilbuddet om ”Teaterfærgene” gælder fredag d. 7., lørdag d. 8. og lørdag d. 15. november 2008. Billetterne købes hos færgeselskabet og på Ærø turistkontor.
Færgen afgår fra ÆrØ klokken 17.55, og med ankomst til Svendborg klokken 19.15 er der masser af tid til at nå forestillingen, som spiller klokken 20.00 i BaggårdTeatret, Caroline Amalievej 26, 5700 Svendborg.
Ærøfærgernes direktør Keld Møller og teaterchef Lasse Bo Handberg håber at mange Ærøboere vil benytte sig af lejligheden til at tage i teatret – det er jo trods alt ikke så ofte sket, at der er produceret en teaterforestilling om Ærø!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *