Atea bygger nyt domicil med NCC

Oprettet 09/09/2011 – 20:05

NCC og Atea har indgået aftale om opførelse af nyt domicil i Skejby, Århus. Det nye domicil for Atea i Århus sikrer, at Atea fremover vil få et langt mindre energiforbrug og dermed mindre CO2-udledning.
Grøn, bæredygtig, moderne og fleksibel er de ord, der bedst beskriver Ateas nye domicil i Århus, der vil stå færdigt i 2013. Og dertil kommer bedre arbejdsforhold for de cirka 400 medarbejdere hos Atea i Århus.
”Domicilet er et led i Ateas strategi om at tilpasse sig kunder, marked og samfund ved at optimere betingelserne for at drive forretning. Det vil sige, vi skal have et bedre indeklima, en mindre miljøbelastning, en mere effektiv drift og endelig mere tilfredse medarbejdere. Udfordringen for Atea er konstant at få vores strategi om fokus på miljørigtige løsninger og den lavest mulige omkostning til at hænge sammen, og det er lykkes rigtig godt med det nye domicil i samarbejde med NCC Property Development, der er kendt i branchen for at bygge de mest bæredygtige kontordomiciler i Danmark,” siger økonomidirektør Mohan Parson, Atea.
Domicilet, der er knap en 1 km væk fra den nuværende adresse, er dermed også et signal fra Ateas side om en fortsat markant tilstedeværelse i Jylland. Udover Århus, har Atea også kontorer i Aalborg og Kolding, Esbjerg og Aulum. Bygningen, der bliver 8.000 kvadratmeter stor, vil have de mest moderne løsninger inden for varme, ventilation, køling, belysning, solafskærmning, akustik, statisk elektricitet og så videre. Alt sammen er det med til at sikre et bæredygtigt byggeri, der sætter standarden for fremtidens kontorbyggerier.
”Vi er glade for, at Atea valgte at indgå aftale med os om det nye domicil i Århus. En aftale, der styrker vor position som den førende udvikler af kontorbyggerier i Danmark, og som bekræfter NCC’s strategi om opkøb af velbeliggende byggegrunde til kontorbyggeri. Med facade mod hovedadgangsvejen til Skejbys erhvervsområde, er der tale om en særdeles eksponeret placering,” siger direktør Ole Faurby, NCC Property Development A/S.
Fakta om Ateas nye domicil på Tangen 4 i Skejby
· Kontorhuset bliver på 8.000 kvadratmeter i tre etager og er klar til indflytning i februar 2013
· Kontorhuset er udviklet og ejet af NCC Property Development A/S og opføres af NCC Construction Danmark A/S
· Aart architects har tegnet bygningen (se mere her: aart.dk)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *