Oprettet 19/01/2010 – 23:42
Den første og 141 kilometer lange etape af ProTourløbet, Tour Down Under mellem Clare og Tanunda, endte som forventet i en massespurt, hvor Team Saxo Banks australier, Baden Cooke, viste god form ved at indtage sjettepladsen. Team Columbias, André Greipel vandt etapen.
Etapen blev ellers præget af en trios forsøg på at snyde sprinterne, men Tim Roe (UniSA), Martin Kohler (BMC Racing) og Biel Kadri (Ag2R La Mondiale) blev inhaleret én efter én, da Team Columbia til sidst skruede op for farten i feltet.
André Greipel levede op til forarbejdet og kan nu også trække i løbets førertrøje.
”Etapeafslutningen var mere kringlet og teknisk svær end forventet, og feltet blev delt op i tre grupper på de sidste tres kilometer, hvor vi havde både Baden Cooke og Stuart O’Grady med i forreste felt. Baden viser rigtig god form, og han er uden tvivl manden, vi skal køre for, men det er også meget positivt at opleve, at Stuart er velkørende efter sin lungebetændelse. Morgendagens etape har også en svær afslutning, som vi har trænet på forud for løbet, så vi kender den, og det skulle gerne vise sig at være fordel imorgen”, lyder det fra sportsdirektør, Bradley McGee.
Resultat af 1. etape
1 Andre Greipel – HTC-Columbia 03.15.30
2 Gert Steegmans – Team RadioShack
3 Jurgen Roelandts – Omega Pharma-Lotto
4 Danilo Wyss – BMC Racing Team
5 Greg Henderson – Team Sky
6 Baden Cooke – Team Saxo Bank
7 Graeme Brown – Rabobank
8 Robbie McEwen – Katyusha
9 Jose Rojas – Caisse d’Epargne
10 Valeriy Dmitriyev – Astana