Bliver du aldrig distraheret, når du kører bil?

Oprettet 04/10/2011 – 08:26

Hvis din telefon ringer, du skifter CD eller passer urolige børn på bagsædet, så fjerner du foklus fra Hvis din telefon ringer, du skifter CD eller passer urolige børn på bagsædet, så fjerner du fokus fra trafikken. Selv en kort uopmærksomhed kan være farlig. Omkring 30 % af trafikulykkerne på de danske veje skyldes uopmærksomhed i trafikken. Kører du bil, når du kører bil? Det er dit eget valg.
Min cola væltede!
Sikker færdsel i trafikken kræver opmærksomhed og høj koncentration, men en undersøgelse viser, at 46 % har været i potentielt farlige situationer pga. uopmærksomhed inden for det sidste år. Det kræver kun et øjebliks uopmærksomhed at komme galt af sted. Fokusér på trafikken, når du kører.
Kan du gøre 2 ting lige godt på samme tid – i høj fart?
– Når du kører bil, foretager du dig allerede mange forskellige ting på en gang. Som minimum skal du manøvrere en tung maskine i høj fart, navigere gennem et varieret landskab, vurdere hastigheder og afstande og forholde dig til andre trafikanter og forhindringer omkring dig. Når du så tilføjer endnu en aktivitet, som at snakke med en medpassager eller justere på radioen, kan det være lige det, som gør, at du mister kontrollen over bilen eller reagerer for sent i en farlig situation, siger Jens Kjærgaard fra Syddanmarks Færdselssikkerhedsudvalg.
Prøv selv, hvor lidt der skal til!
Du får en SMS – hvem kan det være? Dine børn på bagsædet er urolige. Du må lige sætte en ny CD på undervejs. Du fik ikke indstillet GPS’en, før du kørte. Du er sulten, så du tager en bid af dit æble. Du kan ikke huske gadenavnet, så du kigger i papirerne på passagersædet. Vi tænker ikke over det i hverdagen, men alle disse ting tager opmærksomheden fra trafikken. Kører du bil, når du kører bil? Det er dit eget valg.
Nu har du mulighed for at prøve, hvor lidt uopmærksomhed, der skal til, før det går galt i trafikken. I ugerne 40-43 kan du prøve det interaktive bilspil Kører du bil, når du kører bil?, der viser, hvordan uopmærksomhed har konsekvenser i trafikken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *