Oprettet 26/01/2009 – 12:01
Blue Foundation kom i efteråret med i filmen “Twilight”, med sangen “Eyes On Fire”. Filmen blev et stort hit i USA og soundtracket solgte efterfølgende over 500.000 eksemplarer, hvilket placerede det på førstepladsen af både Billboard og iTunes lister i ugevis.
Som følger af dette blev interessen for bandet utrolig stor og “Eyes On Fire” har således opnået over 4.000.000 plays på myspace. Det er tæt på 10 gange det Alphabeat & Volbeat har fået af spins på en enkelt sang og det største antal spins en dansk kunstner har fået på det globale musiknetværk!
Derfor udkommer bandet nu hos det amerikanske label Astralwerks, en distribution, der bl.a. har sluppet navne som Gorillaz, The Chemical Brothers, Fatboy Slim og mange andre. Både ”Eyes On Fire” og seneste ”Life Of A Ghost” blev releaset i USA i mandags. Næste skridt for ”Twilight” filmen er Europa, hvor den har præmiere over de næste måneder; i Danmark bliver det 6. februar.
Blue Foundation har de seneste år haft deres musik med i adskillige film og serier bl.a. Miami Vice, Shutter, C.S.I. og O.C. I Danmark har bandet vakt begejstring med tittelsange til ”Drabet”, 1. sæson af ”Anna Pihl” og senest blev ”Save This Town” brugt i DR Drama’s seneste hit ”Livvagterne”.
Boris Bertram har skudt video til ”Eyes On Fire”. Han har tidligere lavet ”Silence (End Of The Day)” og ”Save This Town” og til denne video har han valgt at bruge den russiske by Chelyabinsk for foden af af Ural-bjergene som kulisse. Byen ligger i det område, hvor russerne foretog de første atomprøvesprængninger og var efterfølgende lukket for offentligheden i 45 år frem til 1992. Den kaldes et af de mest forurenede steder på jorden. Den anden del af videoen er optaget på Byens Lys, Christiania. Se video til sangen på bandets sites: