Dantherm Power leverer brændselscellesystem til elproduktion under COP 17 i Durban

Oprettet 02/12/2011 – 13:07

Dantherm Power meddeler, at de har solgt og leveret et 150 kW brændselscellesystem til Anglo American Platinum Limited (www.angloamericanplatinum.com) i Sydafrika. Brændselscellesystemet er installeret nær COP17 konferencen i Durban i Sydafrika.
Brændselscellesystemet kører på brint og leverer el til det lokale el-net helt uden CO2 emissioner.
“Med mere end 20.000 deltagere i COP17 er dette en særdeles god mulighed for at demonstrere brændselscelleteknologiens fordele og teknologiens modenhed”, udtaler Jesper Themsen, adm. direktør for Dantherm Power.
Brændselscellesystemet er en videreudvikling af et 100 kW system, som blev udviklet og demonstreret i Bella Coola, Canada i 2009 under det såkaldte CanDan projekt med støtte fra blandt andet det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram, EUDP.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *